Inside Mexico

sep 3, 2021
admin

Livet er et karneval, og vi må blive ved med at synge…

af Oscar Guzmán

Et af de vigtigste tidspunkter i den katolske kalender er næsten over os: Fastelavn. Fra og med askeonsdag begynder katolikkerne at forberede sig på påskefesten med bønner, små ofre af vores yndlingsting og personlig refleksion. Det er også den tid på året, hvor katolikkerne afholder sig fra at spise kød om fredagen, og derfor arrangerer mange mennesker en symbolsk afskedsfest for kødet … “Carne Vai”, karnevalet.

Det var i det gamle Venedig, at denne tradition begyndte, hvor de mennesker, der deltog i karnevalet, blandede sig i en fest, hvor alle de ting, der skaber mindeværdige øjeblikke, var til stede: musik, dans, kostumer og alle de ting, der er lagt til side i fastelavnsperioden.

Den festlige tradition kom til vores land mod slutningen af det 19. århundrede; deraf begyndelsen af karnevalerne. Og det var netop i havnen i Veracruz, et land, der er kendt for vanvittige fester, hvor Veracruzanos fejrede den første maskedans i 1866, under Maximilians imperium. Og selv om det var meningen, at festlighederne skulle afholdes i de vigtigste sociale saloner, i teatret og i “Aduana Quemada”, begyndte festlighederne at brede sig, indtil de nåede ud på gaderne. Denne udvidelse førte til parader, og til sidst, i 1925, blev den første komité dannet for at organisere karnevalet i havnen i Veracruz.

I dag fejrer folk, at “comparsas” – grupper af mennesker ved karnevalet, der er klædt i samme kostume og maske – passerer forbi. Disse fejringer går forud for “Martes de Carnaval” (fed tirsdag), som er den største dag i karnevallet. Lysende, dekorerede biler kører rundt i byens gader, og karnevalets lykkelige konge (tidligere var det den “grimme” konge) og dronning bliver kronet. Musikere kører på toppen af vognene og danser til musikken. Imens danser elever fra danseskoler, i en meget brasiliansk stil, til afrikanske rytmer, hovedsageligt samba, merengue og salsa.

Las Mañanitas er den traditionelle mexicanske fødselsdagssang. Den er så populær, at den nu bliver sunget i de fleste latinamerikanske lande. Normalt synges denne smukke sang, når fødselaren vågner, eller før man puster lysene ud på…

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.