Ca. 20 % af alle dødsfald i USA skyldes kræft. Kræft i hormonvæv som f.eks. bryst, livmoder, æggestokke hos kvinder og prostata hos mænd tegner sig for ca. 8 % og 5 % af den samlede dødelighed og 30 % og 11 % af kræftdødeligheden hos henholdsvis kvinder og mænd. Kost anses for at være en væsentlig og vigtig miljøfaktor, der bidrager til kræft i hormonvæv. Bryst-, livmoder- og æggestokkræft hos kvinder og prostatakræft hos mænd var positivt korreleret med et højt fedtforbrug, høj kropsvægt (kropsmasse), kropsfedt og fedme. En vigtig mekanisme for udvikling af disse kræftformer synes at være medieret gennem forhøjede niveauer af hormoner, især østrogener. Adiposevæv anses for at være en af de vigtigste kilder til ekstraglandulært østrogen, der produceres ved aromatisering af androgenprækursorer. Vægtreduktion mindsker østrogenniveauerne, muligvis som følge af et fald i kropsfedt, hvilket mindsker risikoen for kræft i hormonvævet. Kostfibre kan ændre risikoen for disse kræftformer ved at påvirke østrogenmetabolismen, -recirkulationen og -udskillelsen. A-vitamin og dets forløbere kan mindske risikoen for prostatakræft. Jodmangel kan øge risikoen for skjoldbruskkirtelneoplasmer hos mennesker og forsøgsdyr. Tumorer i hormonvævet er de mest almindelige tumorer hos forsøgsnavne, især hos rotter og mus. Forekomsten af tumorer i brystkirtel og forreste hypofyse var signifikant og positivt korreleret med kropsvægten hos rotter og mus. En nedsættelse af kropsvægten enten ved nedsat kalorieindtag eller på anden vis (f.eks. motion, øget fiberindtagelse) mindskede markant forekomsten af disse tumorer hos forsøgsgnavere. Laboratorieundersøgelser viste, at antallet af brysttumorer hos rotter muligvis ikke afhænger af den mængde fedt, der indtages om dagen. Fedtets tumorfremmende effekt kan skyldes komplekse interaktioner mellem energiindtag og energiopbevaring (kropsmasse), som formidles gennem parakrine, endokrine og neurohormonale mekanismer. Protein i kosten kan påvirke kemisk inducerede tumorer ved at påvirke metabolismen af kemikalier gennem enzyminduktion. Miljøfaktorer som f.eks. kost anses således for at være væsentlige og vigtige faktorer for tumorer i hormonelt væv som f.eks. bryst, livmoder og æggestokke hos kvinder og prostata hos mænd. Kost og den dermed forbundne kropsvægt anses for at være de vigtigste faktorer for tumorer i hormonelle væv som f.eks. brystkirtler og hypofyse hos gnavere, især rotter. En ændring af kosten og et fald i kalorieindtaget kan markant mindske forekomsten eller forsinke udviklingen af tumorer i hormonalt væv hos mennesker og forsøgsdyr.