Nogle immunterapi-behandlinger hjælper med at “markere” kræftceller til angreb fra immunsystemet, mens andre styrker patientens immunsystem mere generelt. Mange forskellige typer immunterapi er i øjeblikket under udvikling og afprøvning til behandling af kræftformer, herunder hjernetumorer.

Et område med aktiv forskning i immunterapi på UCSF er udvikling af behandlingsvacciner, som er designet til at hjælpe T-cellerne med at genkende og målrette tumorceller, især dem, der bærer visse mutationer. Denne strategi udnytter de kendte mutationer, der findes i hjernetumorceller, men ikke i normale celler.

For at skabe en behandlingsvaccine skabes syntetiske molekyler i laboratoriet, der svarer til den muterede DNA-sekvens i en patients tumor. Ofte skal disse vacciner tilpasses, da hver patient har en unik profil af tumorantigener (molekyler, der genkendes af immunsystemet). Når behandlingsvaccinen er injiceret, vil den udløse et immunrespons, der aktiverer T-celler og antistoffer. T-cellerne og antistofferne vil derefter genkende, angribe og løbende “huske”, hvordan de skal identificere tumorcellerne på grundlag af de tumorspecifikke antigener i vaccinen.

I øjeblikket er vi i gang med at udvikle, evaluere og forbedre denne teknik til hjernetumorer som f.eks. gliomer hos børn. Vi er faktisk blandt de få institutioner, der tilbyder kliniske forsøg med personaliserede vacciner til gliomer. F.eks. er H3.3K27M-specifik peptidvaccine rettet mod tumorceller, der bærer et specifikt antigen, som skyldes en mutation, der er identificeret som H3.3K27M (en klassifikation, der angiver den nøjagtige type og placering af mutationen). H3.3K27M-mutationen er almindelig for diffuse midtlinjegliomer (tidligere klassificeret som diffust intrinsisk pontinegliom, DIPG) og andre pædiatriske gliomer. Hver patient gennemgår naturligvis en højhastighedsgensekventering for at verificere, at mutationen er til stede, således at hver vaccine er specifik for patientens tumor.