NCHS Data Brief No. 364, April 2020

PDF Versionpdf icon (599 KB) | Visual Abstract

Yechiam Ostchega, Ph.D., R.N., Cheryl D. Fryar, M.S.P.H., Tatiana Nwankwo, M.S., og Duong T. Nguyen, D.O.

Hovedresultater

Data fra National Health and Nutrition Examination Survey

• I undersøgelsesperioden 2017-2018 var prævalensen af aldersjusteret hypertension 45,4 % blandt voksne og var højere blandt mænd (51,0 %) end kvinder (39,7 %).
• Hypertension steg med alderen: 22,4 % (18-39 år), 54.5 % (40-59) og 74,5 % (60 år og derover).
• Hypertensionsprævalensen var højere blandt voksne sorte (57,1 %) end hvide (43,6 %) eller latinamerikanske (43,7 %).
• Hypertension var lavest blandt universitetsuddannede sammenlignet med dem, der havde en gymnasieuddannelse eller mindre, og dem, der havde mere end en gymnasieuddannelse eller en del af en videregående uddannelse. Denne tendens var ens blandt både mænd og kvinder.
• Den samlede hypertensionsprævalens faldt fra 47,0 % i 1999-2000 til 41,7 % i 2013-2014 og steg derefter til 45,4 % i 2017-2018.

Hypertension er en vigtig risikofaktor for hjerte-kar-sygdomme. Det har vist sig, at en sænkning af blodtrykket kan mindske forekomsten af slagtilfælde, hjerteanfald og hjertesvigt (1,2). Denne rapport indeholder estimater for 2017-2018 af prævalensen af hypertension i USA ved hjælp af 2017-definitionen af hypertension fra American College of Cardiology og American Heart Association (3) og nye retningslinjer, som omdefinerer hypertension ved at sænke de tidligere tærskelniveauer på 140/90 mmHg til 130/80 mmHg (4). Denne ændring kategoriserer en større procentdel af mennesker som havende hypertension.

Nøgleord: højt blodtryk, National Health and Nutrition Examination Survey (NHANES)

Sås der forskelle i prævalensen af hypertension blandt voksne efter køn og alder i løbet af 2017-2018?

Akorrigeret for alder var hypertensionsprævalensen i 2017-2018 blandt voksne på 18 år og derover 45,4 % og var højere blandt mænd (51,0 %) end blandt kvinder (39,7 %) (figur 1). Prævalensen af hypertension steg med alderen.

Prævalensen var 22,4 % blandt voksne i alderen 18-39 år og steg til 54,5 % blandt voksne i alderen 40-59 år og 74,5 % blandt voksne i alderen 60 år og derover.

For både mænd og kvinder blev der observeret et lignende mønster med stigende prævalens af hypertension med alderen. Prævalensen af hypertension var højere blandt mænd end kvinder i alderen 18-39 år (31,2 % sammenlignet med 13,0 %) og 40-59 år (59,4 % sammenlignet med 49,9 %), men prævalensen var ikke signifikant forskellig mellem mænd og kvinder i alderen 60 år og derover (75,2 % sammenlignet med 73,9 %).

Figur 1. Prævalens af hypertension blandt voksne på 18 år og derover, fordelt på køn og alder: USA, 2017-2018

billedikonbilledikon

1Signifikant forskellig fra kvinder inden for samme aldersgruppe.
2Signifikant stigende tendens efter alder.
NOTER: Hypertension er defineret som systolisk blodtryk større end eller lig med 130 mmHg eller diastolisk blodtryk større end eller lig med 80 mmHg, eller som i øjeblikket tager medicin til at sænke blodtrykket. Skøn for aldersgruppen 18 år og derover er aldersjusteret ved den direkte metode til den amerikanske folketælling 2000-population ved hjælp af aldersgrupperne 18-39 år, 40-59 år og 60 år og derover. De rå skøn er 48,2 % for alle personer, 52,5 % for mænd og 44,0 % for kvinder. Adgang til datatabellen for figur 1pdf-ikon.
KILDE: NCHS, National Health and Nutrition Examination Survey, 2017-2018.

Så man forskelle i prævalensen af hypertension blandt voksne efter race og latinamerikansk oprindelse i 2017-2018?

For alle voksne var den aldersjusterede prævalens af hypertension højere blandt ikke-hispaniske sorte (57.1 %) end blandt ikke-hispaniske hvide (43,6 %) og spansktalende (43,7 %) voksne (figur 2).

Blandt mænd var den aldersjusterede prævalens af hypertension højere blandt ikke-hispaniske sorte (57,2 %) end blandt ikke-hispaniske hvide (50,2 %) og spansktalende (50,1 %) voksne. Procentdelene af hypertension var ens mellem ikke-hispaniske hvide og latinamerikanske mænd.

Blandt kvinder var den aldersjusterede prævalens af hypertension højere blandt ikke-hispaniske sorte (56,7 %) end ikke-hispaniske hvide (36.7 %) og spansktalende voksne (36,8 %).

Både ikke-hispaniske hvide og spansktalende mænd havde højere aldersjusteret prævalens af hypertension end kvinder af samme race og gruppe af spansktalende oprindelse.

Figur 2. Aldersjusteret prævalens af hypertension blandt voksne på 18 år og derover, efter køn og race og latinamerikansk oprindelse: USA, 2017-2018

billedikonbilledikon

1Signifikant forskellig fra ikke-hispanisk hvid.
2Signifikant forskellig fra latinamerikansk.
3Signifikant forskellig fra kvinder i samme gruppe med samme race og latinamerikansk oprindelse.
NOTER: Hypertension er defineret som systolisk blodtryk større end eller lig med 130 mmHg eller diastolisk blodtryk større end eller lig med 80 mmHg, eller som i øjeblikket tager medicin til at sænke blodtrykket. Alle skøn er aldersjusteret efter den direkte metode i forhold til den amerikanske folketælling 2000 med aldersgrupperne 18-39 år, 40-59 år og 60 år og derover. Adgang til datatabellen for figur 2pdf-ikon.
KILDE: NCHS, National Health and Nutrition Examination Survey, 2017-2018.

Så man forskelle i prævalensen af hypertension blandt voksne efter uddannelsesniveau i 2017-2018?

For alle voksne på 18 år og derover var uddannelsesniveauet forbundet med prævalensen af hypertension. Universitetsuddannede havde en signifikant lavere prævalens af hypertension (38,5 %) end voksne med en gymnasieuddannelse eller mindre (47,0 %) eller mere end gymnasieuddannelse eller nogen videregående uddannelse (50,5 %) (figur 3).

Blandt mænd var prævalensen af hypertension højest blandt voksne med mere end gymnasieuddannelse eller nogen videregående uddannelse (57,6 %) sammenlignet med voksne med en gymnasieuddannelse eller mindre (50,0 %) eller universitetsuddannede (46,7 %). Den observerede forskel mellem mænd med en gymnasieuddannelse eller mindre og mænd med en universitetsuddannelse var ikke statistisk signifikant.

Men blandt kvinder var hypertensionsprævalensen signifikant lavere blandt universitetsuddannede (31,3 %) end blandt dem med en gymnasieuddannelse eller mindre (42,9 %) eller mere end gymnasieuddannelse eller en del af en universitetsuddannelse (43,9 %).

Mænd havde signifikant højere prævalens af hypertension end kvinder på tværs af alle uddannelseskategorier.

Figur 3. Aldersjusteret prævalens af hypertension blandt voksne i alderen 18 år og derover, fordelt på køn og uddannelse: USA, 2017-2018

billedikonbilledikon

1Signifikant forskellig fra universitetsuddannede.
2Signifikant forskellig fra nogle universitetsuddannelser.
3Signifikant forskellig fra kvinder i samme uddannelseskategori.
NOTER: Hypertension er defineret som systolisk blodtryk større end eller lig med 130 mmHg eller diastolisk blodtryk større end eller lig med 80 mmHg, eller som aktuelt tager medicin til at sænke blodtrykket. Alle skøn er aldersjusteret efter den direkte metode i forhold til den amerikanske folketælling 2000 med aldersgrupperne 18-39 år, 40-59 år og 60 år og derover. Adgang til datatabellen for figur 3pdf-ikon.
KILDE: NCHS, National Health and Nutrition Examination Survey, 2017-2018.

Har den samlede prævalens af hypertension ændret sig mellem 1999 og 2018?

Den aldersjusterede prævalens af hypertension faldt samlet set fra 47,0 % i 1999-2000 til 41,7 % i 2013-2014 og steg derefter til 45,4 % i 2017-2018 (figur 4).

Mændene fulgte et lignende mønster, idet den aldersjusterede prævalens faldt fra 51,7 % i 1999-2000 til 45,2 % i 2013-2014 og derefter steg til 51,0 % i 2017-2018.

Derimod ændrede den aldersjusterede hypertensionsprævalens for kvinder sig ikke signifikant fra 1999-2000 (42,0 %) til 2017-2018 (39,7 %).

Figur 4. Aldersjusteret tendens i hypertensionsprævalens blandt voksne på 18 år og derover, efter køn: USA, 1999-2018

billedikonbilledikon

1Signifikant kvadratisk tendens fra 1999 til 2018.
NOTER: Hypertension er defineret som systolisk blodtryk større end eller lig med 130 mmHg eller diastolisk blodtryk større end eller lig med 80 mmHg, eller som i øjeblikket tager medicin for at sænke blodtrykket. Alle skøn er aldersjusteret efter den direkte metode i forhold til den amerikanske folketælling 2000 med aldersgrupperne 18-39 år, 40-59 år og 60 år og derover. Adgang til datatabellen for figur 4pdf-ikon.
KILDE: NCHS, National Health and Nutrition Examination Survey, 1999-2018.

Resumé

Forty-five procent af de voksne i USA havde forhøjet blodtryk i 2017-2018, og prævalensen steg med alderen. Tre fjerdedele af voksne i alderen 60 år og derover havde hypertension. Hypertensionsprævalensen var højest blandt ikke-hispaniske sorte mænd og kvinder. Uddannelsesniveau – specifikt at være universitetsuddannet – var forbundet med lavere prævalens af hypertension i 2017-2018. Mellem 1999-2000 og 2017-2018 faldt prævalensen af hypertension og steg derefter blandt mænd, men der blev ikke observeret nogen signifikant tendens blandt kvinder.

I 2017 udgav American College of Cardiology i samarbejde med American Heart Association nye anbefalinger til retningslinjerne for definitionen af hypertension. Denne rapport har vedtaget de nye retningslinjer; tidligere rapporter har anvendt de tidligere nationale retningslinjer (5). I modsætning til de tidligere retningslinjer for forhøjet blodtryk (4) resulterer 2017-retningslinjerne (3) i, at en højere procentdel af befolkningen kategoriseres som havende hypertension. Baseret på den tidligere tærskelværdi på 140 mmHg for systolisk og 90 mmHg for diastolisk blodtryk er 2017-2018-estimatet af hypertension 30,7 %, sammenlignet med 45,4 % ved anvendelse af den nye definition baseret på en tærskelværdi på 130 mmHg for systolisk og 80 mmHg for diastolisk blodtryk. Generelt forventes en sænkning af blodtrykstærsklen for diagnosticering af hypertension at resultere i tidligere behandling (6).

Definitioner

Hypertension: Systolisk blodtryk større end eller lig med 130 mmHg eller diastolisk blodtryk større end eller lig med 80 mmHg, eller tager i øjeblikket medicin for at sænke forhøjet blodtryk (3).

Uddannelsesniveau: Baseret på svaret på spørgsmålet: “Hvad er den højeste klasse eller det højeste skoleniveau, du har afsluttet, eller den højeste grad, du har opnået?”

Datakilde og metoder

Data fra National Health and Nutrition Examination Surveys (NHANES) 1999-2018 blev anvendt til disse analyser. Data fra den seneste 2-årige undersøgelsescyklus, 2017-2018, blev anvendt til at teste forskelle mellem demografiske undergrupper. Ti 2-årscyklusser (1999-2000 til 2017-2018) blev brugt til at teste for tendenser i hypertensionsprævalens.

NHANES er en tværsnitsundersøgelse, der er designet til at overvåge sundheds- og ernæringstilstanden i den civile ikke-institutionaliserede amerikanske befolkning ved hjælp af højt stratificerede, flertrins sandsynlighedsdesigns (7). Siden 2011-2012 er bl.a. ikke-hispaniske sorte, ikke-hispaniske asiater og spansktalende personer blevet overudtaget for at opnå pålidelige skøn for disse befolkningsundergrupper. Estimater for specifik race og spansk oprindelse afspejler personer, der kun angiver én race; personer, der angiver mere end én race, er inkluderet i det samlede tal, men rapporteres ikke separat.

Undersøgelsen består af interviews, der gennemføres i deltagernes hjem, og standardiserede helbredsundersøgelser, der gennemføres i mobile undersøgelsescentre (MEC’er). Blodtrykket blev målt i MEC’erne af uddannede læger efter en standardprotokol på en samlet stikprøve på i alt 5 199 ikke-gravide personer på 18 år og derover (8). Alle blodtryksmålinger blev foretaget under et enkelt undersøgelsesbesøg. Efter 5 minutters hvile i siddende stilling fik deltagerne foretaget op til tre brachial systoliske og diastoliske blodtryksmålinger med 30 sekunders mellemrum. Et gennemsnit af op til tre systoliske og diastoliske blodtryksmålinger blev anvendt til systoliske og diastoliske blodtryksværdier (8). Tæt på 98,0 % af alle deltagere havde mindst tre blodtryksmålinger. For deltagere med kun én blodtryksmåling blev der anvendt en enkelt måling.

Der blev indarbejdet vægte for undersøgelsesprøver, som tager højde for de forskellige sandsynligheder for udvælgelse, nonrespons og ikke-dækning, i estimationsprocessen. Alle variansestimater tog højde for det komplekse undersøgelsesdesign ved hjælp af linearisering af Taylor-serier.

De justerede hypertensionsprævalensestimater for den samlede voksne befolkning blev aldersjusteret i forhold til den forventede US Census 2000-population ved hjælp af den direkte metode og aldersgrupperne 18-39, 40-59 og 60 og derover (9).

Differencer mellem grupper blev testet ved hjælp af en t-statistik på p < 0,05-signifikansniveau. Alle rapporterede forskelle er statistisk signifikante, medmindre andet er angivet. Der blev ikke foretaget justeringer for flere sammenligninger. Lineære og kvadratiske tendenser blev testet ved hjælp af ortogonale kontrastmatricer. Hvis der blev fundet en kvadratisk tendens, blev Joinpoint-software og stykkevis regression anvendt til at bestemme, om der skete ændringer i tendensen over tid (10). Statistiske analyser blev udført ved hjælp af SAS System for Windows (Release 9.4, SAS Institute Inc.), Cary, N.C.) og SUDAAN (Release 11.1, RTI International, Research Triangle Park, N.C.).

Om forfatterne

Yechiam Ostchega, Cheryl D. Fryar, Tatiana Nwankwo, og Duong T. Nguyen er ansat i National Center for Health Statistics, Division of Health and Nutrition Examination Surveys.

1. SPRINT Research Group, Wright JT Jr, Williamson JD, Whelton PK, Snyder JK, Sink KM, et al. A randomized trial of intensive versus standard blood-pressure control. N Engl J Med 373(22):2103-16. 2015.
2. Thomopoulos C, Parati G, Parati G, Zanchetti A. Effekter af blodtrykssænkende behandling på kardiovaskulære resultater og dødelighed: 14 – Effekter af forskellige klasser af antihypertensive lægemidler hos ældre og yngre patienter: Oversigt og meta-analyse. J Hypertens 36(8):1637-47. 2018.
3. Whelton PK, Carey RM, Aronow WS, Casey DE Jr, Collins KJ, Dennison Himmelfarb C, et al. 2017 CC/AHA/AAPA/ABC/ACPM/AGS/APhA/ASH/ASPC/NMA/PCNA-retningslinje for forebyggelse, påvisning, evaluering og behandling af forhøjet blodtryk hos voksne: En rapport fra American College of Cardiology/American Heart Association Task Force on Clinical Practice Guidelines. J Am Coll Cardiol 71(19):e127-248. 2018.
4. Chobanian AV, Bakris GL, Black HR, Cushman WC, Green LA, Izzo JL Jr, et al. Syvende rapport fra Joint National Committee on Prevention, Detection, Evaluation, and Treatment of High Blood Pressure (fælles national komité for forebyggelse, påvisning, evaluering og behandling af højt blodtryk). Hypertension 42(6):1206-52. 2003.
5. Fryar CD, Ostchega Y, Hales CM, Zhang G, Kruszon-Moran D. Hypertension prevalence and control among adults: USA, 2015-2016. NCHS Data Brief, nr. 289. Hyattsville, MD: National Center for Health Statistics. 2017.
6. Bundy JD, Mills KT, Chen J, Li C, Greenland P, He J. Estimating the association of the 2017 and 2014 hypertension guidelines with cardiovascular events and deaths in US adults: En analyse af nationale data. JAMA Cardiol 3(7):572-81. 2018.
7. Johnson CL, Dohrmann SM, Burt VL, Mohadjer LK. National Health and Nutrition Examination Survey: Prøveudformning, 2011-2014. Vital Health Stat 2(162). 2014.
8. National Center for Health Statistics. National Health and Nutrition Examination Survey (NHANES): Physician examination procedures manual.pdf icon 2018.
9. Klein RJ, Schoenborn CA. Aldersjustering ved hjælp af den fremskrevne amerikanske befolkning i 2000. Healthy People 2010 Statistical Notes, nr. 20. Hyattsville, MD: National Center for Health Statistics. 2001.
10. National Cancer Institute. Joinpoint trend analysis software (Version 4.4.0.0.0).eksternt ikon 2017.

Foreslået kildeangivelse

Ostchega Y, Fryar CD, Nwankwo T, Nguyen DT. Hypertensionsprævalens blandt voksne i alderen 18 år og derover: USA, 2017-2018. NCHS Data Brief, nr. 364. Hyattsville, MD: National Center for Health Statistics. 2020.

Ophavsretlige oplysninger

Alt materiale i denne rapport er offentligt tilgængeligt og kan reproduceres eller kopieres uden tilladelse; kildeangivelse er dog værdsat.

National Center for Health Statistics

Jennifer H. Madans, Ph.D., Fungerende direktør
Amy M. Branum, Ph.D., fungerende vicedirektør for videnskab

Division of Health and Nutrition Examination Surveys

Ryne Paulose-Ram, M.A., Ph.D., fungerende direktør
Lara J. Akinbami, M.D., fungerende vicedirektør for videnskab

Division of Health and Nutrition Examination Surveys