Den første ting at sige om dødsfald som følge af hajangreb er, at de er meget sjældne, idet der kun er omkring to om året i Australien. Men alligevel dør der hvert år uden undtagelse mennesker af hajbid, både her og rundt om i verden.

I henhold til de officielle statistikker registrerer USA langt de fleste uprovokerede hajbid – i gennemsnit 45 om året i løbet af det seneste årti. Kun 1,3 % af disse hændelser var imidlertid dødelige – 0,6 dødsfald pr. år.

Australien registrerer færre bid end USA (gennemsnitligt 14 om året), men en langt større andel af dem er dødelige: (1,5 om året, eller næsten 11 %). Så hvad er det, der (relativt set) gør Australien mere udsat for dødelige hajangreb?

Min nye bog Shark Attacks: Min nye bog “Myths, Misunderstandings and Human Fear” behandler dette og andre spørgsmål om hajer med det formål at aflive de gængse myter og give den viden, der er nødvendig for at træffe beslutninger, der er baseret på videnskab i stedet for frygt og følelser.

En perfekt storm

På en måde har Australien en “perfekt storm” af betingelser for alvorlige hajangreb. Den første grund er, at australierne (og besøgende i Australien) elsker havet. Omkring 85 % af australierne bor inden for 50 km fra kysten, og de australske kystområder tegner sig for den mest fremtrædende vækst uden for hovedstæderne. Strande er også foretrukne rekreative destinationer i Australien, og kystnære områder er stærkt målrettet turisme og tiltrækker næsten 60 % af de internationale turister.

Næste årsag er hajerne selv. Australien har verdens største diversitet af hajer og rokker, herunder ca. 180 af de 509 kendte hajarter.

Men ingen af disse faktorer er, selv tilsammen, nok til at forklare, hvorfor dødsfaldene er mere udbredte i Australien. Det, vi virkelig er nødt til at se på, er farlige hajer.

Kun 26 hajarter er blevet endeligt identificeret som hajarter, der bider mennesker uden provokation, selv om det sande antal sandsynligvis er noget højere. Af disse 26 arter findes 22 (85 %) i australske farvande.

Alle 11 af de arter, der vides at have forårsaget dødelige uprovokerede bid på mennesker, findes i australske farvande. Og det er af afgørende betydning, at Australiens kystfarvande er hjemsted for alle de “tre store” dødelige arter: hvidhajer, tigerhajer og tyrehajer.

Disse arter tegner sig for alle undtagen tre af de dødelige hajangreb på verdensplan fra 1982-2011. Alle de tre store hajarter er nysgerrige, de færdes regelmæssigt i kystnære miljøer og er formidabelt store og stærke.

De har også en kompleks og uforudsigelig adfærd. Men på trods af denne vanskelighed kan vi identificere faktorer, der gør dem mere tilbøjelige til at svømme i områder, der rutinemæssigt benyttes af mennesker.

Varme til det

Hvidhajer har en fysiologisk tilpasning, der gør det muligt for dem at opretholde en stor global udbredelse, og derfor er de ansvarlige for de nordligste og sydligste registrerede hajbid på mennesker.

De fleste fisk er ektoterme, eller koldblodede, med en kropstemperatur, der ligger meget tæt på det omgivende vands. Dette begrænser deres udbredelsesområde til steder, hvor vandtemperaturen er optimal.

Den hvide haj og nogle få andre beslægtede arter kan derimod bevare den varme, som deres muskler genererer hovedsageligt under svømning, hvilket gør dem i stand til at være hurtige og adrætte rovdyr selv i koldt vand. Det gør de ved hjælp af bundter af parallelle arterier og vener i deres hjerne, øjne, muskler og maver, der fungerer som “varmevekslere” mellem ind- og udgående blod, hvilket gør det muligt for dem at holde disse vigtige organer varme.

Hvide hajer er så gode til at holde på varmen, at deres kernetemperatur i kroppen kan ligge op til 14,3℃ over den omgivende vandtemperatur. Det gør det muligt for dem at bevæge sig sæsonmæssigt op og ned langs Australiens øst- og vestkyst, formentlig efter vandrende byttedyr.

Saltning

Storhajer er i mellemtiden de eneste hajer, der er kendt for at kunne modstå store variationer i vandets saltindhold. Det betyder, at de let kan bevæge sig fra saltholdige oceaner til brakvandede flodmundinger og endda rejse tusindvis af kilometer op ad flodsystemer. Som følge heraf kan de overlappe med områder, som mennesket bruger, f.eks. kanaler, flodmundinger, floder og endda nogle søer. En hun-tyrehaj blev observeret på en tur og retur på 4.000 km for at føde i en afsides beliggende flodmunding i Madagaskar i stedet for i det åbne hav.

Desværre er de fleste tyrehajer, der findes i flodsystemer, unge hajer, men disse områder kan også være hjemsted for store, drægtige hunner, der har brug for at spise flere byttedyr for at opretholde sig selv. Da floder ofte er sløret af sediment, er der en øget risiko for, at et menneske kan forveksles med et bytte i dette miljø med ringe synlighed.

Opnåelige tigerhajer

Tigerhajer opholder sig hovedsageligt i kystnære farvande, selv om de også vover sig ud i det åbne hav. Deres bevægelser er uforudsigelige, de spiser et bredt udvalg af byttedyr, er naturligt nysgerrige og opportunistiske og kan være aggressive over for mennesker.

Tigerhajer er også kloge – man mener, at de bruger “kognitive kort” til at navigere mellem fjerntliggende fourageringsområder og har jagtområder, der strækker sig over hundredtusindvis af kvadratkilometer for at bevare overraskelsesmomentet. Som følge heraf dækker tigerhajens udbredelse i australske farvande alt undtagen landets sydkyst.

Sammenlagt er det klart, at Australiens farvande er hjemsted for tre rovdyr, der kan udgøre en reel fare, selv om det kun er en utilsigtet fare, for mennesker.

Men husk, at hajangreb er utroligt sjældne hændelser, og dødelige angreb endnu sjældnere. Der er også masser af tips, som vi kan bruge for at minimere risikoen for at få et negativt møde med en haj.

Du skal ikke svømme i grumset, grumset eller svagt oplyst vand, da hajerne måske ikke kan se dig ordentligt (og du måske ikke kan se dem). Undgå at svømme i kanaler, eller langt fra kysten eller langs faldgruber. Svøm i udpegede områder og sammen med andre, og undgå at svømme, hvor der kan være agnfisk (eller lokkemad). Og selvfølgelig skal du altid stole på dine instinkter.