MICHEL MARTIN, HOST:

Jeg er Michel Martin, og dette er TELL ME MORE fra NPR News. Skal man grille eller ikke grille på Memorial Day? Er det overhovedet et spørgsmål? Vi skal tale med sangerinde, sangskriver og grillmester Ruby Dee fra gruppen Ruby Dee and the Snakehandlers om hendes nye kogebog. Hun vil fortælle os, hvordan man laver nogle hjemlige opskrifter, der passer til hendes hjemlige musik. Det er senere i programmet.

Men først, på denne Memorial Day, hvor vi anerkender mænd og kvinder, der har ydet det ultimative offer for deres land, tænkte vi, at vi gerne ville tale om, hvordan det er at være medlem af en af dette lands mest elitære kampenheder. Det er Navy SEAL’erne, som amerikanerne kender, om ikke andet så kun af omdømme, for deres deltagelse i nogle af de farligste og vigtigste missioner, som f.eks. angrebet på Osama bin Ladens område.

Det viser sig dog, at ikke alle deres missioner er hemmelige. I de sidste par år har medlemmer af gruppen rejst rundt til landets skoler og fritidscentre for at fremme fysisk fitness og mental robusthed og for at give unge mennesker en smagsprøve på, hvordan det er at være SEAL.

Vi ville gerne tale mere om det, så med os er Scott Williams. Han er en pensioneret seniorchef i flåden. Han er nu marketingchef for Navy SEALs Scout Team. Med os er også Senior Chief Joseph Jones. Han er en aktivt tjenstgørende Navy SEAL, der har tjent i mere end ti år i specialstyrkerne.

Tak, fordi I begge er kommet til os.

SCOTT WILLIAMS: Ja, tak, Michel, fordi vi måtte være her.

SENIOR CHIEF JOSEPH JONES: Ja. Tak, fordi vi måtte komme.

MARTIN: Så, hr. Williams…

WILLIAMS: Ja.

MARTIN: Chef Williams, jeg vil gerne begynde med Dem. Hvordan startede denne idé? Jeg tror, at mange mennesker måske er – hvis du ikke har deltaget i en begivenhed som denne, vil du måske blive overrasket over at vide, at SEAL’erne gør noget som dette, fordi vi ved, at deres fortrolighed – hemmeligholdelse, om du vil – er højt værdsat.

Så hvordan startede det?

WILLIAMS: Der er virkelig to forskellige grunde til, at vi begynder at arbejde i lokalsamfundene med samfundsbaserede organisationer, og den ene er naturligvis at sprede en generel bevidsthed om Navy SEALs til unge mænd, der er på vej op. Men endnu vigtigere er det, at vi har haft en række Navy SEALs fra især Baltimore- og Washington, D.C.-området, og vi ønskede at finde en måde, hvorpå vi ligesom kunne geninvestere i de kvarterer, som vi kommer fra, og vi vidste, at vi ved at lære disse unge mænd mental robusthed og fysisk fitness ville kunne hjælpe dem med at nå deres fulde potentiale.

MARTIN: Jeg må formode, at rekruttering er en del af det, eller i det mindste at få et kig på potentielle rekrutter. Er det en del af det?

WILLIAMS: Tja, vi rekrutterer ikke rigtig. Det er det, der er sagen. Flåden har rekrutteringsfolk. Det har vi ikke. Vi spreder budskabet om Navy SEALs. At være Navy SEAL er noget, du selv skal vælge, og hvis en anden overbeviser dig om, at det er det, du skal gøre, vil du komme til et punkt i Navy SEAL-træningen, hvor du stopper, fordi det ikke var din idé.

For os handler det bare om at fortælle folk om Navy SEALs, fortælle dem om de idealer og værdier, vi har. Forhåbentlig skaber vi en forbindelse, og de overvejer det.

MARTIN: Senior Chief Jones, træningen, processen med at blive en SEAL, er kendt for at være særlig udmattende. Efter at have gennemgået det selv, lever det så op til det, man siger?

JONES: Åh, ja, det gør det. At komme igennem SEAL-træningen var nok – markerede et af de største øjeblikke i mit liv, og jeg fik at vide, at det var den hårdeste militærtræning i verden, og at gå igennem helvedesugen beviste, at det bestemt var det.

MARTIN: Hvad er det, du kan lide ved det, eller hvad var det, du søgte ved selv at udvælge dig til denne oplevelse, som hr. Williams fortalte os?

JONES: Ja, det er rigtigt. Hver person er lidt forskellig. Jeg var allerede i flåden. Jeg har 24 år i flåden. Omkring de ni år var jeg i en påvirkelig alder, ligesom mange af disse unge mænd er, og jeg var på udkig efter noget andet at lave. Jeg mødte en SEAL, og han fortalte mig om programmet, og det inspirerede mig. Han plantede et frø, og det voksede bare derfra, og jeg valgte på det tidspunkt selv at gøre noget andet og være alt det, jeg kan være for mit land.

MARTIN: Må jeg påpege, at du tilfældigvis også er afroamerikaner, og jeg har tilfældigvis kigget på nogle af de institutioner, hvor disse fysiske fitnessudfordringer og de steder, hvor SEAL’erne har været, har været forskellige institutioner. Jeg spekulerer på, hvordan det er, når du dukker op? Er folk overraskede over at se dig der?

JONES: Åh, ja. Uanset om det er et overvejende hvidt publikum eller et blandet publikum eller et afroamerikansk publikum, så er de alle sammen lidt chokerede, fordi vi er ligesom – ud af 2.500 SEALs er der kun omkring 50 af os, og det er meget sjældent, at man ser et sort ansigt. Så folk er altid lidt chokerede, og afroamerikanere er som regel imponerede og lidt begejstrede og mere imødekommende over for dig, fordi de kan se, at – hey, den fyr er ligesom mig.

MARTIN: Hvorfor tror du, det er sådan?

JONES: Jeg er glad for, at du spørger, og det er noget, som jeg tager op til næsten alle de forskellige målgrupper, jeg taler til, fordi jeg får det spørgsmål ofte, og det er ikke racisme. Det er ikke på grund af noget andet end to ting, som jeg har set af personlig erfaring, ved at tale med andre venner og familie, og det er – den ene er bevidsthed. Man kan ikke stræbe efter at være noget, som man ikke har nogen idé om – man ved virkelig ikke, hvad det er. Og den anden ting er at svømme. Mange afroamerikanere, især dem, jeg kender personligt, ved ikke, hvordan man svømmer, eller de har det ikke godt i vandet, og som US Navy SEAL skal man naturligvis være meget dygtig i vandet.

MARTIN: Fordi SEAL står for hvad?

JONES: Sea, Air and Land. Det er en stor del af havet.

MARTIN: Hvis du lige er kommet til os, er dette TELL ME MORE fra NPR News. Vi taler om Navy SEALs og deres opsøgende arbejde. Med mig er Senior Chief Joseph Jones. Han er en aktivt tjenstgørende Navy SEAL. Med os er også Scott Williams. Han er pensioneret fra flåden. Han er også med i Seal Scout Team nu.

Scott Williams, har du noget at tilføje til det, det punkt, som Senior Chief Jones fortalte os om den relative mangel på mangfoldighed sammenlignet med andre grene af tjenesten? Tror du, at det er svømning?

WILLIAMS: Ja, det er helt sikkert en faktor, og jeg synes, at Joe berørte et vigtigt punkt, og det er, at vi værdsætter mangfoldighed i vores organisation, og tidligere har vi været dårlige til at kommunikere til forskellige målgrupper, at vi også ønsker dem.

Jeg har en tendens til at se det mere fra et organisatorisk perspektiv, og jo mere mangfoldighed vi har i organisationen, jo stærkere bliver vi, og vi ønsker altid at være den stærkest mulige organisation.

MARTIN: Nå, men før vi giver slip på jer, vil jeg gerne takke hver enkelt af jer for jeres tjeneste for landet. Jeg ved, Scott Williams, at du er pensioneret fra flåden, men du tjener stadig i en anden egenskab. Jeg vil gerne takke dig for din tjeneste. Senior Chief Jones, jeg vil også gerne takke dig for din tjeneste.

Hvor vi giver slip på dig, ved du, at det er blevet talt om, at oplevelsen af militærtjeneste er en oplevelse, der – en oplevelse for en minoritet. Jeg mener, lille – du ved, jeg mener, at den lille og minoritetserfaring er noget, der ikke er almindeligt for – du ved, alle amerikanere har ikke den erfaring længere.

Og jeg vil bare – før jeg giver dig ordet, vil jeg bare spørge, om der er noget, du gerne vil dele med folk om den erfaring, som de måske ikke ved på denne dag, hvor vi ærer folk, der har været der. Så, seniorchef, er der noget, du vil sige?

JONES: Ja. Jeg vil gerne sige, at i lyset af det, du lige har sagt, er det at tjene sit land nok en af de største ærefulde ting, man kan gøre for sit land. For at citere noget, der står i Bibelen, for at omskrive: “Der findes ingen større kærlighed end den, at en mand giver sit liv for sin ven.

Hver eneste af os, der går ind i tjenesten – det er det, vi er parate til at gøre, og i denne weekend på Memorial Day vil jeg gerne sige til alle mine brødre i hæren, flåden, marinekorpset og luftvåbnet rundt om i verden, som gør tjeneste, og som er væk hjemmefra lige nu, at Gud velsigne jer og bevare jer og holde hovedet nede.

MARTIN: Scott Williams, er der noget, du vil tilføje?

WILLIAMS: Ja. Det er ret svært at følge op på det, men jeg ville afspejle noget af det, Joe sagde. Du ved, jeg meldte mig ind på grund af pligtfølelse, fordi det var min tur i min generation til at tjene mit land, og jeg har aldrig fortrudt det. Jeg fik min uddannelse i militæret, og jeg fik en dyb følelse af virkelig at give noget tilbage til mit land, og det er derfor, jeg gjorde det, og det er derfor, jeg respekterer og hylder dem, der er gået før os, dem, der har mistet livet i kamp, og dem, der har tjent ærefuldt og er gået på pension, og dem, der stadig er i aktiv tjeneste nu.

MARTIN: Scott Williams er en pensioneret seniorchef i flåden. Han er nu marketingchef for Navy SEALs Scout Team. Han var så venlig at slutte sig til os her i Washington, D.C. Også med os, Senior Chief Joseph Jones. Han er en aktivt tjenstgørende Navy SEAL, og han sluttede sig til os fra Norfolk, Virginia, eller det siger han.

Tak begge to så meget for at slutte sig til os.

(LYDBIT AF Latter)

WILLIAMS: Mange tak, Michel.

JONES: Mange tak.

(LYDBIT AF MUSIK)

Copyright © 2012 NPR. Alle rettigheder forbeholdes. Besøg vores webstedssider om brugsbetingelser og tilladelser på www.npr.org for yderligere oplysninger.

NPR-transskriptioner oprettes på en hastefrist af Verb8tm, Inc., en NPR-leverandør, og produceres ved hjælp af en proprietær transskriptionsproces, der er udviklet sammen med NPR. Denne tekst er muligvis ikke i sin endelige form og kan blive opdateret eller revideret i fremtiden. Nøjagtighed og tilgængelighed kan variere. Det autoritative dokument af NPR’s programmer er lydoptagelsen.