Hvorfor begynder jeg at hoste efter løb i koldt vejr?
Det er sket for os alle: Du samler modet til at trodse kulden og gennemføre din første (eller femtende) løbetur i vintervejr. Men så snart du kommer hjem, får du hoste. Er det en forkølelse? Er det fra løbeturen? Disse spørgsmål er normale. Nedenfor udpensler vi, hvorfor hoste efter løb i koldt vejr forekommer, og giver dig nogle læge-godkendte måder at forebygge, at det overhovedet opstår.
Hvorfor begynder jeg at hoste efter løb?
Nogle mennesker hoster, når de træner i koldt vejr, men har ingen problemer om sommeren eller i de varmere årstider. Kold luft, især kold og tør luft, der ledsager de arktiske vindstød, der presser ned fra de nordlige breddegrader, kan være en udløsende faktor for hoste på grund af bronkospasme – når de rør, der fører luft ind og ud af lungerne, trækker sig sammen – eller astma.
Mange mennesker, der presses til høje vejrtrækningshastigheder under disse forhold, vil udvikle sammentrækninger eller spasmer i den glatte muskulatur, der omgiver luftvejene, og også producere ekstra slim i foringen af lungerørene, som resulterer i hvæsende vejrtrækning og/eller hoste. Dette er almindeligvis kendt som træningsastma eller træningsassocieret bronkospasme. Det kan være en form for intermitterende astma eller blot bronkospasme som følge af ændringer i luftvejene.
Jeg ser det ofte hos konkurrerende nordiske skiløbere, der træner og konkurrerer ved høje anstrengelsesniveauer, som kræver høje åndedrætsfrekvenser for at tilføre ilt til de aktive ben- og armmuskler, især når de træner i større højder, hvor luften normalt er meget tør.
Hosten kan begynde under træning eller kort efter træningspassets afslutning og kan vare i flere timer. Bronkospasmen menes at være forårsaget af udtørring af luftvejene og/eller afkøling af luftvejene, hvilket resulterer i ændringer i koncentrationen af intracellulært indhold og/eller frigivelse af proinflammatoriske mediatorer, der fremmer ændringerne i luftvejene.
Der er flere måder at teste for denne tilstand på, som involverer en form for indånding af tør luft. Jeg går ofte udenfor med løbere eller skiløbere for at teste dem på stedet med et spirometer, et instrument til måling af lungernes luftkapacitet, før og efter træning. Dette er ofte lettere sagt end gjort, da det undertiden er vanskeligt at genskabe de forhold, der udløser hoste. Det gælder især for dem, der kun hoster under eller efter konkurrencer.
Se med: Inside the Doctor’s Office: Running in the Cold
Der er andre årsager til “hvæsende vejrtrækning” under eller efter træning, som kan være svære at skelne fra træningsbronkospasme, som f.eks. stemmebåndsdysfunktion. Stemmebåndsdysfunktion opstår, når stemmebåndene samler sig under inspiration og forårsager “stridor”, en hård, knirkende lyd, ved inspiration i modsætning til den ekspiratoriske hvæsende vejrtrækning ved astma.
Hvordan behandler jeg denne hoste?
De to ovennævnte tilstande lægges ofte i samme kurv, men behandlingerne er meget forskellige. En kuldeinduceret hoste kan hjælpes ved at bære et tørklæde over mund og næse for at forvarme og forbefugte den kolde luft en smule, inden den kommer ind i luftvejstræet. Nogle løbere tåler ikke dette godt, da det giver en følelse af luftbegrænsning. Ellers er det så enkelt som at sænke tempoet en smule for at mindske kravene til luftudveksling og vente på foråret, før du presser tempoet igen.
Hvis du allerede har hoste og har mistanke om, at den er forkølelsesinduceret, skal du bare tage et par hviledage, og så skulle det gå over af sig selv.
På den anden side kan en træningsinduceret hoste være en markør for astma, da både tør luft og kold luft (sammen med pollen, dyreskæl, infektioner i de øvre luftveje, irriterende stoffer som parfume, tobak og anden røg samt luftforurening) er udløsende faktorer for astmaanfald.
Selv om det er muligt kun at få bronkospasmer under træning, er det vigtigt at huske, at næsten alle med astma vil få træningsinduceret astma, hvis de presses hårdt nok, selv veltrænede løbere. Hvis du hoster under vinterløb, kan det være vigtigt at mødes med din læge for at afgøre, om du har underliggende astma, og se, om du er kandidat til intervention med medicin.