Og uanset bilmærke eller -model er to af de mest almindelige kriterier, når man vælger en brugt bil: antallet af tidligere ejere og bilens kilometertal. Enhver bils registreringsattest vil angive antallet af ejerskifter, men der er ingen lovgivning, der kræver en registrering af den samlede afstand, som køretøjet har tilbagelagt. Alle biler registrerer imidlertid disse data via en enhed kaldet kilometertælleren (forkortet odo), som viser kilometertallet i hovedinstrumentpanelet.

Odo-målingerne er et godt mål for bilens levetid på vejen, helt bogstaveligt talt. Industrielle maskiner bruger en måler, der begynder at registrere (i køretimer), så snart udstyret er tændt, men bilens odo begynder først at registrere kilometertallet, når den er på farten. Dens mest kritiske forbindelse er derfor dæksættet, nærmere bestemt det forreste dækpar.

Med hver omdrejning tilbagelægger dækket en afstand svarende til dets fulde omkreds. Hvis man antager, at denne er to meter (de fleste personbilers dækomkreds er mellem 2 m og 2,5 m, selv om den nøjagtige dimension afhænger af hjul- og dækstørrelse), vil bilen efter 50 omdrejninger have tilbagelagt 100 meter eller 0,1 kilometer og en kilometer efter 500 omdrejninger. Kilometermåleren er konstrueret til at tælle det antal omdrejninger, som dækket foretager, og levere oplysningerne til føreren i form af kilometer.

Den originale kilometermåler er en mekanisk præcisionsanordning, der omfatter et sæt tandhjul og en række nummererede tumblere. Den ligner lidt et ur, og den drives af et koaksialkabel (en fleksibel aksel), der er forbundet med forhjulsnavet. Dette kabel, der normalt drejer med samme hastighed som hjulnavet, “driver” også speedometeret.

Kilometertælleren driver en miniature gearkasse, der er forbundet med en mekanisme, som drejer tumblerne i 1 km-trin, idet tallene “vendes” og vises i stigende rækkefølge. For hver 10 omdrejninger drejer de mekaniske forbindelser den tilstødende tumbler med et ciffer og så videre. De mest grundlæggende kilometertællere viser op til seks cifre inklusive én decimal, hvilket betyder, at aflæsningen nulstilles til nul efter 99 999,9 kilometer.

Snart nok supplerede bilfabrikanterne kilometertælleren med en firecifret triptæller, der kunne nulstilles manuelt, tilføjede endnu et ciffer til kilometertællerens visning (så den kunne vise op til 999 999 999.9 km) og omdirigerede koaksialkabeltrækket fra hjulnavet til gearkassen.

Ingen af disse forbedringer indeholdt dog nogen bedrageribeskræmmende funktion. Derfor kunne samvittighedsløse forhandlere og nogle gange endda private ejere stadig “clocke måleren”, som det hedder. Teknisk set kunne den blive klokkes tilbage til et hvilket som helst kilometertal. Selv ved at køre køretøjet i bakgear kan det lade sig gøre.

De fleste instrumentpaneler er i dag fuldt elektroniske, så den kabeldrevne kilometertæller anvendes ikke længere. I stedet er det nu en sensor og et elektronisk kredsløb, der klarer opgaven. Den nuværende norm er en magnetisk pickup, der er placeret tæt på et tandhjul i gearkassen (automatisk eller manuel), som inducerer strømimpulser. Signalet sendes fra sensoren til ECU’en, som omdanner impulserne til en passende spænding, der aktiverer en stepmotor (for en mekanisk kilometertæller) eller et trykt kredsløb (for en digital kilometertæller).

Den videre udvikling af instrumenteringen på instrumentbrættet har banet vejen for flere kørselsrelaterede displays, herunder oplysninger om brændstoføkonomi. Ved at bruge kilometertællerens signaler og udtrække relevante motormålinger fra ECU’en kan den indbyggede computer nemt og præcist beregne brændstofforbruget og sende resultatet til LCD-displayet. Alt dette er, tro det eller ej, meget enklere, end det lyder, takket være mikroprocessorer.

Sammenlignet med deres analoge modstykker har moderne instrumenter langt færre dele, er mindre og lettere, fungerer sjældent dårligt og bliver aldrig slidt op. Det moderne kilometertæller er således mere nøjagtigt og mere nyttigt end traditionelle kilometertællere med ekstra funktioner som f.eks. afstandsmåling fremad/bagud og to triptællere i stedet for én.

Et sidste punkt at bemærke… Kilometertællerens algoritme er afhængig af en forudindstillet dækdiameter, når den omdanner impulserne til signaler og i sidste ende til tal på kilometertællerens display. Så ikke-standardiserede dæk- og hjulkombinationer, der resulterer i en meget forskellig “rulleomkreds”, vil medføre, at kilometertællerdataene afviger fra den faktisk tilbagelagte distance.