At få en spillefilm til SXSW er en stor bedrift for en uafhængig filmskaber. Det er en vigtig byggesten på vejen mod en fuldtidskarriere i branchen, men for mange er det ikke en præstation, der i sig selv kan betale regningerne. IndieWire spurgte 30 instruktører, der har premiere på en af de fire SXSW 2019-kategorier (Midnighters, Narrative Spotlight, Narrative Feature Competition og Visions), hvordan de lever, når de ikke laver uafhængige film, når de ikke laver uafhængige film? Her er, hvad de havde at sige.

Sandy K Boone (“J.R. ‘Bob’ Dobbs and The Church of the SubGenius”): Jeg er en autoriseret ejendomsmægler og har solgt luksuriøse ejendomme i over 30 år til daglig.

Travis Stevens (“Girl on the Third Floor”): “Jeg er en af de bedste ejendomsmæglere i verden og har solgt luksuriøse ejendomme i over 30 år til daglig: Siden 2010 har jeg været heldig nok til at betale min husleje ved at producere uafhængige film.

Emily Ting (“Go Back to China”):: Jeg er en af de bedste filmproducenter i verden: Jeg har arbejdet som kreativ direktør for min families legetøjsvirksomhed i de sidste 12 år. Filmen er faktisk baseret på den erfaring!

Alex Thompson (“Saint Frances”): “Jeg er en af de mest populære på IndieWire

Alex Thompson (“Saint Frances”): Før “Saint Frances” producerede jeg uafhængige film og arbejdede konstant på settet som PA og til sidst AD – jeg kom op fra produktionen. Men nu til dags instruerer, producerer og redigerer jeg kommercielle og narrative projekter ved siden af, og jeg underviser i produktion, instruktion og skuespil på kamera på skoler i Chicagoland-området og på min alma mater, DePauw. Jeg leder også – og nok mest bemærkelsesværdigt – en filmklub i Highland Park, hvor flere af medlemmerne nu er ved at blive involveret i branchen på en stor måde. Man ved aldrig, hvilke ambitioner der er under opsejling i baglokalet hos Panera.

Numa Perrier (“Jezebel”): Jeg arbejder som forfatter og skuespillerinde – jeg er en tilbagevendende gæstestjerne i denne sæson af Showtimes “SMILF”. Jeg er altid i gang med en eller anden form for produktion foran eller bag kameraet, uanset om det er mit eget projekt, jeg skaber/udvikler, eller om jeg samarbejder med andre.

Elizabeth Sankey (“Romantic Comedy”): Jeg er musiker i et London-baseret band, der hedder Summer Camp. Jeg skriver og spiller også skuespil.

Stephen Cedars & Benji Kleiman (“Snatchers”): Vi bruger al vores tid og alle vores penge i kaffebarer på at skrive den næste! Det har været temmelig svingende økonomisk i det meste af vores voksenliv, men vi har formået at forsørge os selv gennem småjobs (videoer til YouTube-kanaler, barista-ing) indtil for relativt nylig, hvor vi har været i stand til at engagere os fuldt ud i filmproduktion.

Hilary Brougher (“South Mountain”): Jeg er fakultetsmedlem på Columbia University’s School of the Arts MFA Film Program og nuværende filmformand. Jeg er lærer, bekymrer mig og opmuntrer nye filmskabere.

Adam Egypt Mortimer (“Daniel Isn’t Real”): Jeg har været i stand til lige akkurat at klare mig ved at drive mit eget lille produktionsselskab Destroy All Entertainment, der laver musikvideoer og små reklamefilm. Jeg producerede nogle spillefilm, især “Holidays”, og det fik mig igennem; i tiden op til denne optagelse blev jeg hyret til at skrive en IMAX-dokumentarfilm om apokalyptiske asteroidepåvirkninger, hvilket var sjovt; og jeg har haft et freelancejob i flere år, hvor jeg har arbejdet på filmmarkedsføringskampagner med et firma ved navn Division13. Når det er sagt, så var det i månederne før optagelserne til “Daniel Isn’t Real”… det blev ekstremt slemt økonomisk.

Jeremy Teicher (“Olympic Dreams”): Jeg har været heldig i min karriere at have en partner i både arbejde og liv, Alexi Pappas, som er en olympisk løber. En stor del af min dag går med at hjælpe hende med at blive en succesfuld atlet. Det er bestemt ikke den typiske “dagjob”-situation – indtægter fra film og fra atletik kan være uforudsigelige, men mellem os to har vi været i stand til at skabe stabilitet for os selv gennem vores tidlige karriere, og nu er det lykkedes os at holde os på benene længe nok til at se begge karrierer vokse.

Richard Bates, Jr. (“Tone-Deaf”): Skriv.

Annabelle Attanasio (“Mickey and the Bear”): Før jeg lavede “Mickey and the Bear”, arbejdede jeg som tv-skuespillerinde i serier som “Bull” og “The Knick”. De sidste fem måneder er blevet brugt i redigeringsrum og farvehuse og på mixscenen og i optagelsessessioner for vores score, hvor vi har forsøgt at få alting samlet til vores premiere. Efter oplevelsen med at optage “Mickey” og være på den anden side af kameraet er jeg ret fast besluttet på at blive på den side fremover.

Grace Glowicki (“Tito”): Jeg spiller andre roller i filmskabelsesprocessen. Dels af økonomisk nødvendighed, dels fordi min nysgerrighed har ført mig rundt, er jeg endt med at vikle mig ind i en masse forskellige facetter af filmproduktion. Det har været en af de mest positive konsekvenser af den veritable SCROUNGE-mentalitet, som det naturligt har presset mig ind i at være en uafhængig filmskaber. Lige efter at “Tito” er færdig på SXSW, føler jeg mig taknemmelig over at skulle indtage en skuespillerrolle i en spillefilm, der er lavet af “Tito”-producenten/medstjernen Ben Petrie. Det bliver et meget velkomment afbræk fra det store pres, som det har været at instruere, at være i en mere støttende rolle i en andens bonanza!

Jessica Oreck (“One Man Dies a Million Times”): At have et varieret liv uden for filmverdenen er en ret væsentlig del af min tilværelse. Jeg har arbejdet i et årti som docent og dyrepasseren på American Museum of Natural History. Jeg har tilbragt tre år i Tyskland som falkonerlærling. Og jeg har arbejdet i flere år på et militærpostkontor. Jeg laver også animeret, pædagogisk indhold til webkanaler som TED. Og jeg har et hemmeligt liv som billedkunstner – jeg arbejder på en flerårig, collagebaseret, postkunstnerisk rejsedagbog kaldet “From Where I Am” (fra hvor jeg er). Folk griner også af min besættende indsamling af kasserede genstande fra hele verden. En dag vil den samling være millioner værd, ikke sandt?

Kestrin Pantera (“Mother’s Little Helpers”): Jeg instruerer digitale tv-serier og reklamefilm og driver en legendarisk karaoke-RV, kaldet RVIP Lounge, som er en mobil karaoke-lounge, der har til huse i en specialbygget autocamper. RVIP Lounge er i Austin til SXSW og holder fester i forbindelse med verdenspremieren på “Mother’s Little Helpers”, hvilket er en drøm, der går i opfyldelse.

Dan Berk & Robert Olsen (“Villains”): Vi er heldige nok til at gøre det her på fuld tid!

Bob Byington (“Frances Ferguson”): Jeg er skuespiller.

Andrew Hevia (“Leave the Bus Through the Broken Window”): Når jeg ikke laver dybt personlige dokumentarfilmprojekter om mine følelser og går vild i indkøbscentre, er jeg filmproducent på fuld tid. Jeg bor i Los Angeles og arbejder på det nordamerikanske kontor for Fabula, det chilenske produktionsselskab, der har produceret den Oscar-vindende udenlandske film “A Fantastic Woman”.”

Riley Stearns (“The Art of Self-Defense”): Når jeg ikke laver film, nyder jeg at træne jiu jitsu og bage brød. Ingen af disse hobbyer er lukrative, men de gør mig glad.

Colby Holt & Sam Probst (“Pig Hag”): Sam er digital videoredaktør, og Colby er eventproducer – vi tager naturligvis begge det, vi laver, med i vores filmarbejde sammen!

Ninian Doff (“Boyz in the Wood”): Sam er en digital videoredaktør, og Colby er en eventproducer: Jeg er instruktør af musikvideoer og reklamefilm og skriver også til film og tv.

Esteve Soler, Gerard Quinto og David Torras (“7 Reasons to Run Away”): Vi er alle sammen instruktører af musikvideoer og reklamefilm og skriver også til film og tv: Vi har forskellige jobs: dramatiker, lærer og journalist.

Richard Wong (“Come As You Are”): Når jeg ikke instruerer uafhængige film, lever jeg af at lave uafhængige film som DP. Når det er sagt, har jeg instrueret og instrueret denne film, så det diskvalificerer mig måske fra dette spørgsmål. Jeg vil dog sige, at det ikke kunne have været en bedre måde at forberede sig på at påtage sig dobbeltarbejde på en så ambitiøs film som vores, når man tager vores budget og tidsplan i betragtning.

Flavio Alves (“The Garden Left Behind”): Jeg arbejder som producer og hjælper andre filmskabere med at bringe deres visioner til det store lærred.

Tyler Nilson & Michael Schwartz (“The Peanut Butter Falcon”): Vi skriver og redigerer og laver reklamefilm.

Tom Cullen (“Pink Wall”): “Vi skriver og redigerer og laver reklamefilm: Jeg er skuespiller. Mit første professionelle job som skuespiller var en film, der hed “Weekend”, instrueret af Andrew Haigh, som havde premiere på SXSW i 2011. Jeg har været heldig nok til at fortsætte og arbejde på en blanding af højt profileret tv og uafhængige film. “Pink Wall” er min instruktørdebut.

Ricky Tollman (“Run This Town”): Jeg er heldig, at jeg har været i stand til at arbejde med film, selv når jeg ikke skriver eller instruerer. Jeg har produceret andre samarbejdspartneres projekter. Jeg har et par film under udvikling, som jeg sigter mod at få op og køre i efteråret 2019 og vinteren 2020. Min producerende partner, Randy, og jeg har også et boutique (nogle vil sige “lille”) distributionsselskab i Canada, der samler op på film, som vi elsker at spille i biograferne, og som ellers ville gå tabt i det mærkelige, canadiske landskab. Vi har arbejdet på film som “The Square”, “The Insult” og “Little Men”. Det er en måde at se film, som jeg elsker igen og igen og igen under dække af “arbejde”. Når jeg ikke laver noget af det, læser jeg en masse, så jeg kan finde den slags historier, der kan holde mig aktiv.