Læsere af denne plads ved, at jeg er fascineret af ørkenens frugter, især Sonoran-ørkenen. En af disse frugter er cholla-kaktussen. Mere specifikt er det de uåbnede blomsterknopper af denne kaktus. Ja, cholla-knopper er spiselige.

Mere end spiselige, faktisk. Korrekt tilberedt smager de som en fantastisk kombination af grønne bønner, artiskokhjerte og asparges. Her er hvordan du får det.

Cholla-knopper skal indsamles om foråret, fra marts til begyndelsen af maj, afhængigt af arten og hvor du bor. Og det er vigtigt, hvor du bor. Cholla (choy-ah) lever kun i den sydvestlige fjerdedel af USA (de lever selvfølgelig også i Mexico), så jeg taler om staterne Californien, Nevada, Arizona, Utah, New Mexico, Colorado og dele af Nebraska, Oklahoma og Texas.

Planten er en vanvittigt flot kaktus. Den starter med en central stilk, der efterhånden bliver træagtig, hvorefter der vokser “arme” i alle retninger på en gang. Der synes ikke at være nogen rytme eller grund til det, selv om jeg er sikker på, at der er en i det et eller andet sted.

Oh, og cholla er dækket af grimme pigge. Dækket. Og alles favorit, den såkaldte hoppende cholla, ser ud til at kunne kaste sine pigge efter en. Venlig plante, denne her. Til at spise foretrækker de fleste mennesker bukkehorns-, staghorn- og blyantskolla.

Hvert forår sætter kaktussen nye arme og et væld af blomsterknopper ud. Disse bliver naturligvis til blomster i mange farver. Jeg har set røde, gule og nogle lidt lavendelagtige. Derefter sætter den frugter, der minder meget om figenkaktusens frugter – og ja, man kan lave en cholla-frugtsirup af julekollaens frugter, der ligger ret tæt op ad min opskrift på figenkaktussirup. Men i dette tilfælde er det knopperne, før blomsterne dannes, man vil have.

Hvem har fundet på den? Tilsyneladende Tohono O’Odham-indianerne i Sonora. (Du kan købe dem allerede forarbejdede her.) De plukker dem af kaktuserne med en træknivlignende tingest – en almindelig tang virker også – og fjerner derefter omhyggeligt piggene.

Hvis du vil gøre dette, skal du huske på Forager’s Rule: Du må ikke tage bare halvdelen af knopperne af en enkelt kaktus. Tag et par stykker fra den ene, så et par stykker fra den anden, indtil du har nok. Desuden vil du jo gerne have smukke blomster, ikke?

Så. Pluk nogle knopper af med en tang, og læg dem i en papirspose eller i en metalbakke som en hotelpande. Et sejt tip er at finde en klæbrig plante i nærheden, f.eks. en creosotbusk, som du kan børste knopperne af, før du vrider dem af kaktussen. For at få resten af piggene af, byggede jeg i første omgang noget, der lignede en arkæologers sigtekasse, som jeg brugte til at gnide piggene af.

Brug en pind eller en træpind eller en tyk handske til at ruste knopperne lidt op (lad dog være med at piske dem) for at banke piggene af. Dette vil få de fleste af dem af. Desværre er de fleste ikke alle.

Og ligesom deres fætre, de stikkende pærer, har cholla også glochider. Glochider. Onde, onde, ubehagelige, snedige glochider. Næsten usynlige pigge, der er som at få glasfiber ind i huden. Mange vil gå af i skærmen, men ikke alle.

Nu skal du tage en handske på og lægge din cholla i en bradepande eller noget i den retning. Tag en pincet frem og pluk de få tilbageværende glochider af. Vær tålmodig og gør det nu, for de er djævelsk svære at få af, når du først har kogt knopperne eller tørret dem.

Der er en bedre måde. Hvis du tilfældigvis har en lille lommelygte, kan du tage den med dig for at brænde knopperne, mens de stadig sidder på planten – pas på, at du ikke starter en brand! – og derefter bruge denne fakkel til at brænde de fleste af piggene af. Det går meget hurtigere end pincetmetoden.

Hvis du koger dem i et minut eller to og derefter chokerer dem i koldt vand, blødgør det de resterende pigge.

Nu har du en skål fuld af chollaknopper. De kan i øvrigt holde sig i en uges tid i køleskabet. Hvad skal man gøre med dem?

Mit råd: Dehydrer dem. Friske cholla er dejlige, men de får den samme slimede ting, som nopales, kaktusfrugtens puder, gør. Ikke min favorit, selv om hvis du er til slim, så få din freak på. Der er en måde at koge dem nok til, at slimen forsvinder, og så kan man sylte dem, men det er et andet indlæg.

Når jeg blancherer mine cholla i ca. 2 minutter, dehydrerer jeg dem ved ca. 105°F, hvilket holder dem smukke. Du kan også tørre knopperne i din ovn på den laveste indstilling.

Tørrede chollaknopper kan holde sig indtil den anden genkomst. Opbevar dem i et glas, og hvis du har en af de der silikonepakker, kan du smide en i; det holder fugten ude af glasset.

For at spise chollaknopper skal du rehydrere dem natten over i noget vand eller koge dem med det samme. Uanset hvad skal de koges, indtil de er møre, hvilket kan tage alt fra 30 til 90 minutter. Hvis du virkelig kan lide dem og vil spise dine chollaknopper hurtigere, skal du dehydrere dem, koge dem og derefter fryse dem ned i en pose.

Hvordan bruger du dem? Som en cool accent i enhver sydvestlig ret. Blandet med bønner, især tepary-bønner, som er hjemmehørende i Sonoran-ørkenen, er den måde, jeg kan lide at bruge dem på. Jeg har brugt nogle af dem i min opskrift på teal i en krukke. Tohono O’Odham’erne blander dem i en slags antipastosalat eller bare sauteret med lidt chili og løg.

Hvis du vil lære mere om alle de fede spiselige planter i ørkenens sydvestlige del, kan du i øvrigt gøre noget værre end at hente Wendy Hodgsons bog Food Plants of the Sonoran Desert. Du vil blive overrasket over, hvor mange gode ting der findes i et tilsyneladende øde område.