Hvad er DNA? DNA er det kemikalie, der bruges til at lagre genetisk information (nedarvede egenskaber og karakteristika) i kroppen. DNA’s form er en dobbeltspiral (to komplementære kæder, der er vævet ind i hinanden). Hver kæde har fire separate komponenter: “baser” eller “nukleotider”. Baserne er Adenin (A), Thyamin (T), Cytosin (C) og Guanin (G). Visse baser på den ene kæde kan kun parres med visse baser på den anden kæde: A kan kun parre sig med T (A-T), C kun med G (C-G). Den rækkefølge, i hvilken disse basepar er knyttet sammen, bestemmer DNA-sekvensen. Sekventering gør det muligt at lagre enorme mængder information ganske enkelt på et lille rum.

Proteiner? Det er strukturer, der er lavet af aminosyrer, og som er afgørende for, at alle celler i kroppen kan fungere.

Hvordan kommer man fra DNA til proteiner? Unikke sekvenser af DNA kaldes gener. Generne kan aflæses for at danne proteiner. Dette sker ved to hovedprocesser; transkription og translation.

Hvad er transkription? Det er syntesen af RNA fra en DNA-sekvens.

Hvad er RNA? RNA er et kemikalie, der bruges til at overføre genetisk materiale inde i en celle. Det er en meget lignende forbindelse som DNA; det har blot én base anderledes (Uracil i stedet for Thyamin). Ligesom Thyamin i en DNA-streng kan Uracil kun danne par med Adenin (A-U) i en RNA-streng. Der findes mange typer RNA. Messenger RNA (mRNA) og Transfer RNA (tRNA) bruges til at hjælpe med at lave proteiner. RNA syntetiseres i cellens kerne.

Hvordan fungerer transkription? En af DNA-strengene bruges som skabelon (husk to strenge, der er bundet sammen til en dobbeltspiral). DNA-strengene bliver lynet op under transkriptionen og lynet op igen bagefter. RNA bruger DNA-skabelonen til at matche de baser, der svarer til DNA’s baser, for at danne en mRNA-kæde. (Man kan tænke på transkription som i musikken, hvor man transskriberer et stykke/lyd af musik til en notation på en side, eller i sprogvidenskaben, hvor man tager tegnsprog og skriver det ned i tekst).

Og oversættelse? Det er den proces, hvor en mRNA-streng læses med henblik på at danne en sekvens af aminosyrer (en polypeptidkæde). Den mRNA-streng transporteres ud af kernen og ind i cellens cytoplasma. Translation i cytoplasmaet forhindrer beskadigelse af DNA’et i kernen. Processen sker ved hjælp af et ribosom.

Hvordan fungerer det helt præcist? Visse tre baser i en mRNA-kæde danner et “codon”. For at kode for en aminosyre skal kodonet læses af tRNA. Tre komplementære tRNA-baser kaldes et ‘anti-codon’. Kodoner passer sammen med anti-kodoner. Visse anti-codoner har bestemte aminosyrer knyttet til sig. F.eks. har UAC tyrosin. Så når flere mRNA-kodoner supplerer flere tRNA-anti-codoner, kan de tilknyttede aminosyrer binde sig til hinanden og danne en aminosyresekvens. Ribosomet letter denne proces. (Man kan tænke på oversættelse som at studere et fremmedsprog, at oversætte fransk til engelsk).

Hvordan danner man et protein? En kæde af aminosyrer eller “polypeptidkæde” kan formes yderligere og pakkes i det grove endoplasmatiske retikulum i en celle for at danne et protein.