Digital 3-D bruger også billeder til at snyde dit syn. Men i stedet for at bruge farver til at filtrere det rigtige billede ud for hvert øje, bruger de fleste systemer polarisering. Polariserede linser tillader kun lysbølger, der er rettet i den rigtige retning, at passere igennem. I et par digitale 3D-briller er hver linse polariseret forskelligt. I nogle briller er der en 90 graders forskel i polarisationen. Andre bruger forskellige justeringer af cirkulær polarisering. Skærmen er specielt designet til at opretholde den korrekte polarisering, når lyset fra projektorerne preller af på den. I stedet for at ligne et net af rødt og grønt ser film, der anvender denne teknologi, normale, men slørede ud, når de ses uden briller.

En digital 3D-film anvender en eller to digitale projektorer til at vise billedet på skærmen. Ved opsætninger med to projektorer bruges den ene til at vise billedet for det venstre øje og den anden for det højre øje. Det lys, der skaber hvert billede, er polariseret, så det passer til den tilsvarende linse. De fleste systemer med én projektor anvender en særlig polarisationsafbryder, der er monteret over projektorlinsen. Denne kontakt er en polariseret plade, der kun lader lyset for et af de to billeder passere ad gangen. I systemer med én projektor ser hvert øje sit billede for hvert enkelt billede af filmen to eller tre gange i ekstremt hurtig rækkefølge. Din hjerne blander disse til et sømløst, bevægeligt, tredimensionelt billede. Nogle få systemer bruger aktive briller, der synkroniserer sig selv med projektorerne ved hjælp af radiobølger, men disse har tendens til at være tungere og dyrere end almindelige polariserede briller.

Denne teknologi ødelægger ikke farven på det færdige billede, og den giver ikke så mange ubehagelige bivirkninger som anaglyf-billeder. Af denne grund er nogle filmskabere begyndt at lave nye film med 3D-projektion i tankerne. Et eksempel er “Meet the Robinsons”, som har premiere den 30. marts. Ifølge instruktør Steve Anderson hjalp brugen af digital 3-D dem med at fortælle historien i stedet for at give en masse visuelle gimmicks. “Vi ville gerne være bevidste om ikke at fremstille de typiske 3D-øjeblikke, hvor tingene er kunstige”, siger Anderson. “Vi ønskede virkelig at bruge det mere til at fortælle historien … i de stille følelsesmæssige scener mellem Lewis og Midred er dybden reduceret meget, og man koncentrerer sig bare om karaktererne. I dinosaurjagten … når børnene hænger inde i hans mund, ser man enorme mængder dybde.”

Det er svært at forudsige, hvad der præcist vil ske med denne teknologi i fremtiden. Men børnefilm, der vises på 3D-skærme, har tendens til at klare sig bedre i biografen, så måske begynder flere film at inkludere 3D-projektion efterhånden som tiden går.

For mere information om digital 3D og relaterede emner kan du tjekke linkene på næste side.