Alle HLR-kurser kræver nu træning i brugen af en AED, eller automatiseret ekstern defibrillator. I vores BLS Provider- og Heartsaver-klasser introduceres dette værktøj for CPR Seattle-eleverne, efter at de grundlæggende færdigheder i brystkompressioner og redningsånding er blevet øvet grundigt. American Heart Association og alle andre certificeringsorganer anbefaler brugen af en AED til ethvert offer, der oplever pludseligt hjertestop.

Hvad gør en AED helt præcist ved hjertet?

Elektriske impulser trækker musklerne omkring hjertet sammen for at tilføre iltet blod til kroppen. Hjertets rytme styres af en naturlig pacemaker kaldet sinusknuden, der er placeret i højre atrium, et af de øverste kamre i hjertet.

Ved pludseligt hjertestop holder hjertet op med at slå normalt. AED’en kan fjerne den unormale hjerterytme ved at depolarisere hele det elektriske system i hjertet. Dette gør det muligt for hjertet at repolarisere fuldt ud og genoptage den normale elektriske funktion igen. Stødet skal være tilstrækkeligt kraftigt til at repolarisere cellerne fuldstændigt, da der ellers kan fortsætte en uregelmæssig rytme.

Hvad er en AED-bølgeform?

Under depolariserings-/repolariseringsprocessen går den elektriske aktivitet i cellerne fra positiv til negativ. Når hjertemusklerne repolariserer, lukker natriumkanalerne i muskelcellerne, kaliumionkanalerne åbnes, og muskelcellerne hviler. Depolarisering åbner natriumkanalerne, hvilket stimulerer hjertemusklerne til at trække sig sammen. Dette giver den rytme eller bølgeform, der kan aflæses og fortolkes af AED’en for at afgøre, om der er behov for et stød eller ej. Når en AED analyserer rytmen, er det den elektriske impuls, der måles, ikke den faktiske fysiske bevægelse af hjertet.

Hvilke typer rytmer kan en AED korrigere?

Der er flere typer hjerterytmer, der kan korrigeres af en defibrillator. Oftest vil det være ventrikelfibrillering (kaldet V-Fib), som er det, der giver defibrillatoren sit navn. Ventrikelflimmer opstår, når den normale hjerterytme bliver uregelmæssig, kort og hurtig – for kort og hurtig til, at der kan cirkulere nok blod fra hjertekamrene.

En anden hyppig form for hjerterytme under hjertestop er, der kan korrigeres af en defibrillator, er ventrikulær takykardi. Ved ventrikulær takykardi (også kaldet V-tach eller VT) slår hjertet hurtigere end normalt, ca. 100 eller flere slag pr. minut, og de nederste kamre slår ikke synkront med de øverste kamre.

En almindelig misforståelse, som folk kan have, er, at defibrillatorer genstarter et hjerte, der er gået helt i stå (kaldet “flat lining” eller asystoli). Når hjertet er holdt op med at skabe elektrisk aktivitet, kan en defibrillator ikke længere genoprette den normale rytme.

Så hvorfor sidder elektrodepuderne, hvor de gør?

Originalt brugte defibrillatorer en form for stød, der sendte den elektriske strøm i en enkelt retning fra elektroden på den ene side af patientens brystkasse til den anden elektrode på den anden side. Denne form er kendt som monofasisk bølgeformsdefibrillering. Denne bølgeform har én spidsstrøm, hvilket er den faktor, der bestemmer defibrilleringens effektivitet. Der skal være strøm nok til at nå hjertet, men ikke så meget, at stødet forårsager skade på hjertet.

Når stødet afgives, er målet at få det først til at passere gennem brystkassen og komme ind i det øverste højre hjørne af højre atrium. Derefter passerer stødet gennem hjertets almindelige elektriske system for til sidst at nå frem til venstre ventrikel nederst i venstre side af venstre hjertekammer.

Hvor kraftig skal en AED være for at virke?

Da kroppens celler yder en vis modstand eller impedans over for elektriciteten, er effekten af et monofasisk stød ofte meget høj – ca. 360 joule. Dette gjorde det nødvendigt med stort og omfangsrigt udstyr til at skabe og lagre den nødvendige elektriske energi. I modsætning til moderne AED’er var disse defibrillatorer ikke beregnet til brug af lægmand eller førstehjælpere.

Men efterhånden som teknologien blev udviklet og forfinet, blev defibrillatorer mere effektive, enklere at bruge og meget præcise. Og fordi de anvendte den samme teknologi, som anvendes i automatiske implantable cardioverter-defibrillatorer, krævede de nyere AED’er også et mindre kraftigt stød for at opnå spidsstrøm – ca. 100-120 joule.

Denne tovejsstrømsstrøm er kendt som bifasisk bølgeformsdefibrillering. Strømmen bevæger sig fra den ene elektrode til den anden i den første fase, efterfulgt af en returstrøm tilbage til den oprindelige elektrode i den anden fase. Bifasiske stød kræver en betydeligt lavere strømstyrke for at opnå en vellykket repolarisering af hjertemuskelcellerne. Den lavere strømstyrke reducerer også risikoen for utilsigtede skader, f.eks. forbrændinger på elektrodepladsen.

På grund af de lavere strømkrav blev defibrillatorer reduceret betydeligt i størrelse, hvilket muliggjorde udviklingen af AED’en. Den mindre størrelse og de lavere omkostninger betød, at defibrillatorer kunne anvendes på mange områder – f.eks. skoler, lufthavne, indkøbscentre og andre områder med megen fodgængertrafik.

Kan jeg give en person stød ved en fejltagelse?

Det er stort set umuligt for en redder med ringe eller ingen formel HLR/AED-uddannelse at skade eller ved en fejltagelse give et offer et chok, når han bruger en AED. Moderne AED’er vil kun oplade og give stød, hvis AED’en registrerer en potentielt dødelig rytme. AED’er kan bruges sikkert og effektivt af alle med lidt eller ingen uddannelse, da AED’en giver stemmevejledninger, der leder brugeren gennem alle trinene.

Hvis du aldrig har øvet dig i at bruge en AED, kan du være sikker på, at det vil være en let proces at følge, når den tid kommer. Hvis du imidlertid ønsker at være sikker på, at du kan bruge en hurtigt og effektivt, skal du besøge vores websted på cprseattle.com og tilmelde dig et af vores kursusforløb. Hvis du er interesseret i at anskaffe dig et af disse livreddende apparater til din arbejdsplads eller et andet sted, er vores AED-salgsafdeling klar til at hjælpe dig. Der er ingen erstatning for forberedelse, og du kan være sikker på, at når pludseligt hjertestop rammer, er du klar til at hjælpe.

Nyd vores blog? følg os på Facebook.

Publiceret den 15. juli 2019