Freerunning eller parkour? Parkour eller freerunning? Hvad er forskellen, hvis der overhovedet er en?

De to discipliner har virkelig taget fart i de sidste to årtier med virale videoer af atleter, der springer ud fra bygninger, klatrer i store højder og sågar tager et sidste øjebliks spring for at nå et fly i Münchens lufthavn.

For et utrænet øje kan de se identiske ud, men der er faktisk subtile forskelle. Red Bull Art of Motion sportschef Nico Wlcek er perfekt placeret til at udforske dem, da han har været med til at starte karrieren for en række atleter, mens han har arbejdet på konkurrencen i de sidste ni år.

Forud for 2019-arrangementet, der skifter sted fra Santorini til den maleriske syditalienske by Matera den 5. oktober, tog Wleck sig lidt tid til at opklare mysteriet:

Parkour startede oprindeligt som en form for militær træning. Er det gået videre end det nu?

Det er gået videre end det på mange måder. Militæret har stadig interesse i det. Der gives mange workshops til specialstyrker eller til politiet rundt om i verden. Men parkour er blevet en sport, en kultur og en kunstform. Navnet parkour har bidt sig så meget fast i vores samfund, at folk tror, at parkour er freerunning og omvendt.

Hvordan kom freerunning så ind i billedet?

Når jeg researchede om vores sports oprindelse, og hvordan David Belle var med til at udvikle parkour, var det tidligere sådan, at parkour var en effektiv måde at komme fra punkt A til punkt B på. Det handlede mere om hastighed og effektivitet. At løbe og hoppe og komme over ting. Efterhånden som parkour udviklede sig, udviklede den sig meget strengt i én retning, hvilket naturligvis tvang den til at udvikle sig i en anden retning. Derfor besluttede Sébastien Foucan at give det et mere internationalt navn og kaldte det freerunning. Han gav den mere plads til kreativitet. Alle bevægelser blev opmuntret. Flips var pludselig en del af spillet, og snart tilføjede disse atleter twists til dem. Tricks, der aldrig var blevet udført før, var pludselig på alles læber. Den kreativitet er det, vi ser i Art of Motion – det er det, som freerunning handler om.

Mener du, at freerunning og parkour stadig er forskellige nok i stilen til at blive adskilt?

For fem år siden var de det, men nu er det hele smeltet sammen igen. Folk siger parkour til det hele. Snowboarding får ikke to navne, uanset om du kører ned ad et bjerg eller laver tricks i en snowboardpark, det er stadig den samme sport. Jeg ville personligt elske at se parkour og freerunning smelte sammen igen. Jeg synes, at det aldrig skulle være blevet delt op. Hvad det navn skal være? Det ved jeg ikke, men det er vigtigt, at vi som kultur er repræsenteret under ét navn.

Er freerunning en mere smidig, spirituel disciplin?

Spirituelt er et svært ord for mig. Når jeg ser på parkouratleter, ser jeg spiritualitet i en anden forstand. De på højeste niveau, som har tusindvis og atter tusindvis af træningstimer, laver ting på tagene, hvor de sætter sig selv i situationer på liv eller død, og det er meget spirituelt for mig. Ikke fordi de sætter deres liv på spil, men fordi de ved præcis, hvad de er i stand til, men det gør freerunnere også. Jeg tror, at forskellen ligger mere i bevægelsesstilen. Tricks, bevægelse og kreativitet er en meget stor del af freerunning sammenlignet med parkour, hvor der er mere fokus på effektivitet, hastighed og teknik. Freerunning er en fritflydende kunst, fordi det handler mere om forbindelsen mellem tingene. Det handler ikke kun om afstanden eller tiden, men også om hvordan du ser ud og føler dig i luften. Det er en stor forskel.

Hvad ser du frem til ved Red Bull Art of Motion i år?

Vi holdt en pause, og det kommer tilbage med et nyt sted, en ny bane og en ændring i formatet. Vi har besluttet at gå med seks pladser for kvinderne. Det bliver to heats for mænd og et heat for kvinder. Det betyder, at det bliver en blandet finale. Vi tror på, at kvinderne kan konkurrere med mændene, og jeg glæder mig til at se det! Det er et skridt i retning af fremtiden. Jeg har set 14- og 15-årige piger, som kaster nogle knaldhårde moves, og jeg kan ikke vente på, at de bliver gamle nok til at konkurrere. Listen over atleter har ændret sig drastisk. Det fede er, at det er meget internationalt nu. Vi har folk fra Japan, Marokko, Thailand og Rusland. Der er så mange nye talenter, som helt sikkert kan tage kampen op med de store spillere i vores sport. Det bliver et fantastisk show!