Reklame

• Det har raserianfald og udbrud, der går ud over 7 eller 8 års alderen.
• Deres vrede forstyrrer relationerne i hjemmet og afbryder familielivet.
• Barnet bliver farligt for sig selv eller andre.
• Barnet har det dårligt med det.
• Barnets vrede skaber problemer med andre børn i skolen.
• Hyppigheden og intensiteten af udbruddene stiger, efterhånden som barnet bliver ældre.

Dette er tegn på, at vreden er ude af kontrol og kan pege på et underliggende problem.

Hvad er de almindelige kilder til vrede?

Det kan være både frustrerende og skræmmende at indse, at dit barn måske har et vredesproblem. Du ønsker svar, så du kan hjælpe dit barn. Denne liste er ikke udtømmende, men giver et godt udgangspunkt. Disse er alle almindelige og kan forårsage uforklarlig eller ekstrem vrede hos dit barn.

1. Disruptive Mood Dysregulation Disorder (DMDD)

Denne forstyrrelse er relativt ny, så det er usikkert, hvor udbredt den er. Der er dog specifikke ting, man skal kigge efter.

• Tre eller flere alvorlige udbrud om ugen i gennemsnit
• Udbrud, der har varet i mindst 12 måneder
• Kronisk irritabel eller dårligt humør
• Svært ved at fungere i flere miljøer
• Irritationen står ikke i forhold til situationen, ekstrem i forhold til, hvad der ville blive betragtet som normalt for den alder

DMDD diagnosticeres oftest mellem seks og ti år.

2. ADHD

Børn med ADHD kan være mere tilbøjelige til at have problemer med vrede. De har en tendens til at være mere følsomme og impulsive, hvilket gør deres følelser sværere at kontrollere. Frustrationer fra skolen eller andre børn kan ophobes og få et udbrud til at virke pludseligt og uhensigtsmæssigt. Det kan være svært for dem at sætte farten ned mentalt og fysisk, og det er endnu sværere at gøre, når de er under pres eller stressede.

3. Autismespektrumforstyrrelse (ASD)

Aggression er et almindeligt symptom på ASD og tager ofte form af selvskade, raserianfald, impulsivitet og irrationelle humørsvingninger. Børn på spektret har svært ved social interaktion og grænser.

4. Miljø

Et barn, der har med traumer eller et usundt miljø at gøre, vil være mere tilbøjeligt til at opføre sig aggressivt. Det kan være svært for forældrene at erkende, men nogle gange lærer børn vrede hjemmefra. Eller måske har de at gøre med noget traumatisk. Det vigtige er at indkredse problemet og arbejde som en familie for at løse det. Det er bedre at søge hjælp tidligt, så der kan etableres gode vaner.

Hvordan kan du hjælpe dit barn med at overvinde vrede?

Du spørger måske: “Hvad nu?” Med så mange tilgængelige oplysninger kan det være svært at finde ud af, hvad der er bedst for din familie og håndteringen af dit vrede barn. Vredesudbrud kan være forstyrrende og svære at håndtere, selv om de kun varer et par år.

Hvis dit barn er blevet diagnosticeret med en lidelse, føler du måske en blanding af sorg og lettelse. Processen kan være overvældende. Ofte betyder det, at man skal foretage store ændringer i livet, mens familien tilpasser sig. Det kan tage tid at finde det “nye normale”.”

Den gode nyhed er, at det kan hjælpe dig til at komme videre, hvis du finder svar og ved, hvad du står over for. De første skridt føles gode, fordi du ved, at du er på vej i den rigtige retning.

Glædeligvis er der mange måder, hvorpå et barn kan lære færdigheder i vredeshåndtering. Med tid og engagement kan dit barn lære specifikke teknikker, der vil hjælpe med at bearbejde følelser. Hvad er nogle af disse metoder?

1. Emotionsregulering

Emotionsregulering er evnen til at overvåge, hvornår og hvordan man har følelser, og at vide, hvad man skal gøre med dem. Det er en vigtig milepæl i barnets udvikling, og forældrene spiller en afgørende rolle. Hvordan?

Imitation er den bedste måde for børn at lære at regulere deres følelser på. Børn lærer følelsesregulering ved at se på dem omkring dem. Du kan vise dit vrede barn, hvordan det skal håndtere sine følelser ved at være en god rollemodel.

Det kan være svært at bevare roen i øjeblikkets hede. Her er nogle tips til at få kontrol over din vrede:

• Tænk, før du taler.
• Formid dig.
• Tag en time-out.
• Udtryk dig selv, når du er rolig.
• Angreb eller kritiser ikke andre.
• Brug humor til at lette konflikten.
• Søg efter løsninger i stedet for at fokusere på problemet.
• Viden om, hvornår du skal søge hjælp.

2. Kommunikationsstrategier

Effektiv kommunikation er nøglen til relationer. Børn kæmper med at finde de rigtige ord til at formidle, hvad de tænker.

Du kan hjælpe dit barn med at lære gode kommunikationsfærdigheder ved at:

• Lære dit barn en række forskellige ord at bruge for forskellige følelser
• Lad dit barn beskrive sine følelser ved at stille spørgsmål

3. Konfliktløsning

Ved at vide, hvordan man løser konflikter, er en uvurderlig færdighed. Børn kan begynde at lære det i en tidlig alder. Hold øje med mulighederne for at lære dit barn at håndtere disse stressende situationer.

Et eksempel kunne være, når du hører et skænderi finde sted. Træd ind for at styre processen, men pas på ikke at give svarene. Hør begge sider af historien, og giv hver person en chance for at komme med en løsning. En anden måde er at prøve at gøre det til en leg for at gøre det mindeværdigt og sjovt, hvilket kan hjælpe dit vrede barn til at falde til ro.

4. Stoplysmetoden

Denne metode hjælper et vredt barn med at lære at falde til ro på egen hånd. Øv den, når de er afslappede, så de kan huske processen, når de er stressede.

1. Lad dit barn lukke øjnene og forestille sig et stoplys.
2. Når lyset er rødt, skal du tage tre dybe indåndinger og tænke på noget afslappende.
3. Når lyset bliver gult, er det tid til at evaluere problemet. Tænk på to måder at løse problemet på. Har han brug for hjælp fra en voksen?
4. Når lyset bliver grønt, er det tid til at afprøve en af løsningerne.

Denne visualiseringsleg hjælper med at opbygge de mønstre, der er nødvendige for at tænke et problem igennem.

5. Motion

Træning er en fantastisk måde at reducere stress, øge fokus og give et generelt boost. Der er dog en anden grund til at overveje at medtage det på listen over behandlinger. Hvis dit barn er overvægtigt, kan aerob træning være en effektiv måde at reducere vrede og aggression på.

Et hurtigt kig på adfærdsterapi

For børn, der har med andre lidelser at gøre, er de ovenstående metoder måske ikke nok. Selv om det kan være nedslående, er der masser af hjælp at hente. Med lidt ekstra hjælp kan dit barn også få følelsesmæssig kontrol.

Hvilken anden behandling er tilgængelig? Hvad kan du forvente som det næste?

1. Kognitiv adfærdsterapi (CBT)

En terapeut udfører denne type behandling. Målet er, at barnet skal erkende sine tanker og følelser og ændre de tanker og følelser, der påvirker adfærden negativt, og ændre dem. Ved at identificere mønstre og reaktioner kan et vredt barn lære at reagere anderledes.

2. Parent Management Training (PMT) for Behavior Therapy

Dette svarer til CBT, men lærer forældrene, hvordan de skal reagere positivt på deres barn. Fokus er på positiv forstærkning, hvilket også er en god måde at opbygge forholdet mellem forældre og barn på.

Interessant nok involverer denne terapi nogle af de metoder, der tidligere er nævnt. Børnene får undervisning i følelsesregulering og CBT, mens forældrene fokuserer på at være gode rollemodeller.

Der er andre vigtige komponenter, som f.eks:

• Uddannelse
• Positiv forstærkning
• Ignorering af negativ adfærd
• Belønninger
• Sæt standarder
• Tiladelse af konsekvenser

Du kan gøre en forskel i dag

Du har en liste over behandlinger, men hvordan bliver de sat i værk? Hvordan ser det ud i hverdagen? Du kan starte i dag ved at lære dit barn:

• Self-Imposed Cool Off Time (SICOT): Børn lukker øjnene, hviler hovedet på skrivebordet eller i hænderne og fokuserer på at falde til ro.
• Vrede i sig selv er ikke dårligt. Alle bliver vrede.
• Hvad der sker med kroppen, når man bliver vred
• Hvordan tankerne påvirker vores handlinger
• Selvberoligende teknikker, såsom at tælle baglæns, åndedrætsøvelser, slappe af i ansigtet og nakkemusklerne og løsne næverne
• Selvbevidsthed og udløsere
• Nøglesætninger som: “Jeg er frustreret/vred/irriteret, fordi…”. “Jeg trækker vejret roligt.”

Er straf passende?

Det ville være rart, hvis der var en permanent løsning, og et vredt barn aldrig var et problem igen. Det er selvfølgelig ikke tilfældet, og dit barn vil stadig begå fejltagelser. Selv voksne håndterer ikke deres vrede godt til tider, uanset hvor velmenende de normalt er.

Du bliver nødt til at beslutte, hvornår og hvilken form for straf der er nødvendig. Husk, at straf nogle gange kan give den modsatte effekt.

Her er nogle måder at sikre, at du har en positiv indvirkning, uanset hvilken vej du vælger at gå:

• Vær motiveret af ønsket om at hjælpe.
• Vis dit barn, at deres følelser er gyldige.
• Giv eksempler på acceptable måder at håndtere situationen på.
• Brug masser af positiv forstærkning, og ros dem, når de håndterer en situation godt.
• Undgå fristende eller bekymrende omstændigheder, når det er muligt.
• Brug opmærksomhed, hengivenhed og berøring for at opbygge dit barn.
• Sæt ikke dit barn ned. Fokuser i stedet på styrkerne.
• Sæt klare grænser. Hav husstandsregler, som alle forventes at følge.

Vigtige ting at huske som forælder

Husk, at du elsker dit barn mere end nogen anden. Du ønsker, at dit barn skal få succes og leve et sundt liv. Vær en positiv rollemodel, og vis tålmodighed, mens dit barn navigerer i følelser. Uanset hvor alvorlig vreden er, kan du hjælpe dit vrede barn med at nå realistiske mål, og der er altid hjælp at hente, når du har brug for det.

Viden er halvdelen af kampen, så bevæbn dig med viden. Du vil være mere forberedt, mere tillidsfuld og bedre i stand til at modstå storme.

Mere tips om, hvordan du håndterer et vredt barn

• Sådan lærer du dit barn om følelser og følelser
• En ekspertguide til håndtering af småbørns raserianfald
• Sådan hjælper du dit barn med adfærdsproblemer

Featured photo credit: Alexander Dummer via unsplash.com