Hvad er teknologilovgivning?

Teknologiens fremmarch giver enorme fordele for virksomheder, forbrugere, iværksættere og stort set alle, der har et budskab, som de ønsker at dele med verden. Men det skaber også en helt ny række problemer og etiske dilemmaer. De nye teknologier betyder f.eks., at vi kan ordne vores økonomi, mens vi sidder på en café på en togstation, eller sende feriebilleder fra den anden side af jorden til vores venner og familie derhjemme. Men når så mange af vores oplysninger flyder rundt i det digitale rum, bliver vi automatisk mere sårbare over for hackere, potentielle svindlere eller kommerciel uagtsomhed. Det er her, at teknologiloven kommer ind i billedet. Selv om dens kompetenceområde udvides hele tiden, beskæftiger teknologilovgivningen sig først og fremmest med at skabe rammerne for indsamling, lagring, formidling og brug af oplysninger i det digitale rum.

Teknologiretten fokuserer også på intellektuelle ejendomsrettigheder, en kompleks gren af retssystemet, der omhandler tvister om, hvem der “ejer” immaterielle “ejendele”, såsom kreative værker, patenter, ophavsrettigheder og forretningshemmeligheder. Teknologiretten er med til at beskytte de kreative, der finder på disse idéer, og sikrer også rettigheder vedrørende distributionen af deres arbejde. En forfatter kan f.eks. underskrive en kontrakt om at skrive en række romaner i hardback-format, men hvad sker der, hvis forlaget beslutter sig for at udgive dem i e-bogsform? Eller hyrer en berømt skuespiller til at lægge stemme til en lydbog? Elektroniske rettigheder sikrer, at alle parter forstår, hvordan et kreativt værk vil (eller kan blive) distribueret, og hvor stor en procentdel af royaltyindtægterne går direkte til ophavsmanden.

Det tredje hovedfokus for teknologiretten er softwarelicensering. For mange store og små virksomheder er computersoftware en afgørende del af at opretholde deres tjenester og tilfredsstille kunderne. Men efterhånden som teknologien udvikler sig, gør softwaren det også. Dette tvinger virksomhederne til at opdatere deres eksisterende programmer eller til at finde dyre alternativer, som uundgåeligt forstyrrer deres kommercielle aktiviteter. Når virksomhederne får leveret ny software til virksomhederne, betyder det store fortjenester, men det skaber også mulighed for udnyttelse. Igen er det her, at teknologiloven træder ind for at sikre en fair, men konkurrencedygtig markedsplads, der er til gavn for alle parter. Det gør den ved at regulere alle spørgsmål vedrørende installation af software, fejlfinding og garantier.

Beskyttelse af folk mod fremtiden

Teknologilovgivning er ikke på vej nogen steder hen i den nærmeste fremtid. Faktisk vil den kun blive vigtigere og vigtigere, efterhånden som nye teknologier dukker op. Og den vil ikke kun fokusere på de tekniske spørgsmål som datalagring, ejendomsrettigheder eller de tekniske detaljer i licensaftaler. I stedet vil den få nogle ret store spørgsmål at tage fat på, spørgsmål, der kan få en dybtgående indvirkning på næsten alle aspekter af vores liv.

Donald Trump introducerede begrebet “fake news” i eller ordforråd under sin præsidentvalgkampagne i 2016. Og selv om der ikke var noget særligt originalt i at påpege mediernes partiskhed, afslørede den efterfølgende fascination af “falske nyheder”, hvordan en stor del af offentligheden ikke længere har tillid til mainstream mediekilder. Men hvad sker der, når vi ikke længere kan skelne mellem, hvad der er falsk og hvad der er ægte? Tja, det finder vi måske ud af det hurtigere, end vi ønsker. For et par måneder siden designede en unavngiven softwareudvikler et AI-lydprogram med neuralt netværk, der efterlignede stemmen af Dr. Jordan Peterson, en canadisk psykologiprofessor, som skriver og taler om spørgsmål om ytringsfrihed og den akademiske verdens tilstand i dag. Den “dybe falske” software gjorde det muligt for brugerne at få Peterson til at sige, hvad de ville, med foruroligende konsekvenser. Selv om det stadig er muligt at se forskellen på den ægte og den falske Peterson, er lighederne slående. Desuden er denne type teknologier stadig i sin vorden, og hvem ved, hvor de kan føre os hen? Hvis den “dybe falske” teknologi bliver umulig at skelne fra den ægte, kan den, der kontrollerer teknologien, få en enorm (og skræmmende) magt.

Samme bekymringer blev rejst af PayPal-skaberen Elon Musk og filosoffen Sam Harris. I en række interviews og podcast-optrædener har begge advaret om farerne ved at overdrage for meget ansvar til kunstig intelligens og automatiseringens indvirkning på markederne for ufaglært og halvfaglært arbejdskraft. Det har altid været ekstremt vanskeligt at forudsige fremtiden, men nye teknologier har gjort det praktisk talt umuligt at forudsige fremtiden. Alligevel vil teknologiloven, uanset hvad fremtiden bringer, sandsynligvis spille en afgørende rolle rolle rolle rolle i reguleringen af, hvordan vi kan bruge den næste generation af teknologier, eller om vi overhovedet kan bruge dem.

Studier i teknologiloven

Teknologiloven er et relativt nyt område, men der findes en bred vifte af postgraduate programmer, der vil hjælpe dig med at bevæge dig ind på dette spændende juridiske område. Adgangskravene omfatter typisk en andenklasses bacheloruddannelse i jura, selv om mange gymnasier vil acceptere ansøgninger fra studerende, der har specialiseret sig i samfundsvidenskab. Ligesom med de fleste postgraduate kurser tager tech law-programmer et eller to år at gennemføre og er opdelt mellem kernemoduler og valgfrie klasser, der giver dig mulighed for at fokusere på dine specifikke interesseområder. Kernemoduler omfatter lov om e-handel, de juridiske udfordringer ved informationsteknologier og international og europæisk medielovgivning. Du kan derefter gå videre til at se på ting som medicinsk forsømmelighed, cyberkriminalitet, patentlovgivning og endda rumret!

Hvis du kommer fra en juridisk baggrund, vil du vide, hvad du kan forvente af et masterprogram. Men hvis det er første gang, du studerer jura, skal du være forberedt på en masse læsning. Jura er et akademisk fag, der involverer abstrakte begreber med utallige muligheder for interne modsigelser, revisioner og modbevisninger. Det kræver studerende med stærke analytiske evner og en metodisk tilgang med et usædvanligt øje for detaljer. Men du vil også skulle præsentere dine idéer, hvilket betyder, at du skal blive fortrolig med at tale og forsvare dine idéer foran andre mennesker. Sådanne ting falder ikke naturligt for mange af os, især ikke for dem, der er mere indadvendte. Men som næsten alt andet er det at tale offentligt en færdighed, som alle kan lære. Så kom i gang med at øve dig. Du kan endda tage lektioner i at tale offentligt for at få nogle ekstra tips om, hvordan du fanger og fastholder et publikums opmærksomhed.

Karrieremuligheder

Der er masser af karrieremuligheder for alle med en grad i teknologiret. En af de mere traditionelle veje er at sikre sig en rolle i et privat firma, der har specialiseret sig i teknologilovgivning. Du vil så vejlede og repræsentere klienter og hjælpe dem med at finde løsninger på deres digitale problemer. Denne varierede og interessante rolle kan omfatte rådgivning af virksomheder om ny lovgivning og sikre, at de til enhver tid overholder reglerne. Alternativt kan du også komme til at hjælpe dem gennem en juridisk tvist eller endda repræsentere deres interesser i en retssal.

Andre kandidater går videre til at arbejde for velgørende organisationer, statslige organisationer eller de regulerende organer, der skriver regelsættene for det digitale område. Bankvirksomhed er et andet populært karrierevalg for tech-advokater. Siden krakket i 2008 og afsløringerne omkring nogle ret tvivlsomme metoder er banker og andre finansielle institutter under et enormt pres for at beskytte deres kunders interesser og personlige oplysninger. Alle banker og forsikringsselskaber har deres egen interne compliance- og risikoafdeling, som enten rådfører sig med eller ansætter folk med en solid baggrund inden for teknologiret.

CSOonline rapporterer, at hacks og datatyverier, der er muliggjort af utilstrækkelig sikkerhed, tilsløring eller undgåelige fejl, har kostet firmaerne hele 1,23 mia. dollars, og det er stadig stigende. I betragtning af hvor meget der er på spil for virksomhederne, er de mere end villige til at betale høje lønninger til de rette personer inden for teknologilovgivning.

Studier i teknologilovgivning er en god mulighed for alle, der ønsker at opbygge en interessant, varieret og vellønnet karriere. Det er også et af de hurtigst voksende områder inden for den juridiske profession og vil komme til at spille en grundlæggende rolle for, hvordan fremtiden vil se ud. Så hvis du vil have din indflydelse, skal du tilmelde dig et program inden starten af det næste studieår …