Hvad er en oplysning: Forklaret på almindeligt engelsk

jul 20, 2021
admin

Hvad er en oplysning? Forklaret på almindeligt engelsk

Offentliggørelse er processen med at gøre fakta eller oplysninger kendt for offentligheden. En korrekt offentliggørelse af virksomheder er en handling, der gør kunder, investorer og andre personer, der er involveret i at gøre forretninger med virksomheden, opmærksomme på relevante oplysninger.

Offentliggørelser er i centrum for offentlighedens tillidskrise, når det gælder virksomhedernes verden. De bør betragtes som en meget vigtig og informativ del af det at gøre forretninger med eller investere i en virksomhed. Denne artikel vil definere offentliggørelse og vise, hvorfor det er vigtigt, da det vedrører virksomheder og investorer.

Key Takeaways

  • Offentliggørelse er processen med at gøre fakta eller oplysninger kendt for offentligheden.
  • Selskabers korrekte offentliggørelse er den handling, der gør dets kunder, investorer og analytikere opmærksomme på relevante oplysninger.
  • Selskaber placerer ofte offentliggørelser, der beskytter dem i tilfælde af, at deres finansielle prognoser er forkerte på grund af ændrede økonomiske forhold.
  • Selskabers offentliggørelser angiver også, at investorerne skal tale med en finansiel rådgiver, før de investerer i aktien, da den måske ikke er den rigtige for dem.

Sådan fungerer offentliggørelser

I investeringsverdenen udsteder selskaber offentliggørelser for at give investorer og investeringsanalytikere oplysninger, der kan påvirke en investors beslutning om at købe et selskabs aktier eller obligationer. Oplysningen kan afsløre negative eller positive nyheder og finansielle oplysninger om virksomheden.

Investeringsanalyserapporter afslører også arten af forholdet mellem aktieanalytikerne, deres arbejdsgiver, f.eks. investeringsselskabet, og den virksomhed, der er genstand for analyserapporten – den såkaldte emneselskab – og den virksomhed, der er genstand for analyserapporten. Den indeholder også kritiske fakta, som investorerne bør være opmærksomme på, f.eks. advarselslignende erklæringer.

Securities and Exchange Commission (SEC) kræver, at alle forskningsrapporter indeholder en oplysningserklæring. Hvis du læser en forskningsrapport, der ikke har en oplysningserklæring, bør du se bort fra den, da den ikke er troværdig.

Hvorfor oplysning er vigtig

Oplysningen er lige så vigtig for en forskningsrapport, som fodnoter er for en virksomheds finansielle rapport. Fodnoter bruges af virksomheder til at give investorerne detaljer om specifikke finansielle poster i virksomhedens årsregnskab.

Oplysninger vises i slutningen af en forskningsrapport og normalt med meget småt, ligesom fodnoter til en 10-K, som er en virksomheds årsregnskabsrapport. Det kræver måske en lup og en stærk kop kaffe, men når investorerne læser en oplysning, bør de være i stand til at afgøre, hvem der har “betalt” for forskningsrapporten, og hvilken grad af objektivitet der måtte være til stede eller ej.

Oplysninger, der er skrevet klart og kortfattet, hjælper investorerne til at få større tillid til de data og resultater, der deles i en forskningsrapport.

Offentliggørelser på almindeligt engelsk

Der er desværre ret ofte tale om oplysningserklæringer, der er skrevet af jurister, som er mere optaget af at beskytte mæglerfirmaet end af at give letlæselige oplysninger til investorerne. Advokaterne bruger juridiske standardklausuler, der gør oplysningsskrivelserne mundrette og svære at læse – derfor er der brug for stærk kaffe. Oplysningerne offentliggøres ofte med små typer, fordi de har tendens til at være lange.

Nedenfor er nogle af de vigtigste punkter, der er dækket eller anført i de fleste ansvarsfraskrivelser:

“Denne rapport indeholder fremadrettede udsagn … de faktiske resultater kan afvige fra vores prognoser.”

I almindeligt sprog: “Dette er vores bedste gæt, men vi kan tage fejl.” Virksomheder og investeringsanalytikere forudsiger ofte omsætning, salg og forretningsudvikling. Ting kan dog ændre sig, f.eks. kan de økonomiske forhold forværres. Hver gang en virksomhed eller en analytiker fremsætter en mundtlig eller skriftlig erklæring om virksomhedens fremtidige økonomiske resultater, vil den typisk indeholde en oplysning om fremadrettede udsagn.

“Denne rapport er baseret på oplysninger fra kilder, som vi mener er korrekte, men vi har ikke kontrolleret dem.”

Med andre ord kan vi antage, at virksomhedens regnskaber indeholder sande oplysninger om et selskabs aktiviteter, men ingen analytiker kan revidere et selskabs regnskaber for at kontrollere sandheden af denne antagelse. Det er revisorernes opgave.

“Denne rapport udleveres udelukkende til oplysningsformål og på betingelse af, at den ikke udgør et primært grundlag for en investeringsbeslutning.”

Ektieanalytikere kan ikke give investeringsrådgivning, der foreslår, at investorer køber et selskabs aktier. Virksomhederne vil også bruge denne oplysning. Både analytikere og virksomhedsledere kender ikke investorernes specifikke økonomiske situation, f.eks. om de er pensionister eller tusindårige.

En pensionist kan f.eks. være bedre tjent med at investere i obligationer eller sikre investeringer. Der er mange faktorer, der indgår i en investeringsbeslutning om, hvorvidt man skal købe en aktie, ud over virksomhedens økonomiske resultater. Økonomiske forhold, investorens risikotolerance og aktivallokering kan alle påvirke beslutningen.

Som følge heraf sætter virksomheder og investeringsselskaber ofte denne oplysning for at beskytte dem mod at virke som om, at de foreslår, at en investor køber aktien udelukkende på baggrund af oplysningerne i rapporten.

“Investorerne bør selv afgøre, om de skal købe eller sælge denne aktie baseret på deres specifikke investeringsmål og i samråd med deres finansielle rådgiver.”

Denne oplysning ligner meget den foregående og er sandsynligvis det bedste råd til en ansvarsfraskrivelse. Med andre ord bør investorerne overveje alle mulige scenarier, herunder deres finansielle situation, og søge hjælp fra en finansiel rådgiver til at afgøre, om denne aktie er god for dem.

Forholdets art

Investorerne bør kigge efter eventuelle interessekonflikter i oplysningsbekendtgørelserne ved at lede efter svar på disse spørgsmål.

  • Hvad er arten af forholdet mellem den pågældende virksomhed og mæglerfirmaet?
  • Har firmaet et marked for aktien, og har de udført investeringsbankvirksomhed for den pågældende virksomhed?

Mæglerfirmaer udarbejder ikke gratis forskningsrapporter. Historisk set har indtægter fra handel eller investeringsbankvirksomhed finansieret forskningsafdelinger.

  • Handler analytikerne og andre medlemmer af firmaet med eller ejer de aktier i den pågældende virksomhed?

Det er ikke nødvendigvis dårligt, at en analytiker ejer et værdipapir, som investeringsselskabet promoverer. Det er dog vigtigt at oplyse disse oplysninger, da aktiebesiddelse kan påvirke analytikerens holdning til, om nogen bør købe aktien.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.