Kærlighed har næsten intet med sex at gøre.

Sex er en simpel handling, der udføres af bl.a. pachydermer, primater og heste (dvs. svin, mennesker og æsler), hvorved hannens kønsorgan fører en befrugtningsvæske ind i kvindens kønshule.

Kærlighed er derimod en dejlig frivillig sindssygdom, som bl.a. enhjørninger, pegasus og drager (dvs. rene elskende, ensomme bortløbne og skræmte ægteskabsbrydere) hengiver sig til, hvorved de foretager meget lange ekspeditioner til de ukendte kontinenter, som vi alle har på og under vores hud.
Kærlighed er mere end at modtage eller aflevere væsker af tyktflydende konsistens og sur smag. Det er det, der omgiver det, det, der går forud og fortsætter. Og det begynder længe før man træder ind i et rum, længe før man ligger i en seng.
Du begynder at elske med blikket og stemmen. Og når det ikke er nok, fortsætter man med hver eneste nerve, hver eneste nerve, hver eneste blodåre, med læbernes varme, med fingerspidernes ømhed, med fingerneglenes uro, med tungespidsens krystallinske vådhed, og til sidst elsker man med hver eneste rest af hukommelse, med hver eneste systole i hjertet, med hver eneste diastole, med hver eneste frustration og ønske.
At elske er at bruge sex til at gå i opløsning i et par øjeblikke og til at genopbygge os selv på ny.

Sex er en naturhandling. Nødvendig for at sikre artens kontinuitet.

Kærlighed er på den anden side en skabelse af menneskelig følsomhed. Det har intet praktisk formål … ligesom musik, poesi og fodbold.

Sex er på den anden side en skabelse af menneskelig følsomhed.