Måske var jeg for pragmatisk i forhold til spørgsmål, der er fyldt med skyld, bitterhed og frygt. Det er trods alt langt nemmere at tale teoretisk om ægteskab end at navigere i det. Men min holdning er, at hvis min ægtefælle havde brug for noget, jeg ikke kunne give ham, ville jeg ikke forhindre ham i at få det et andet sted, så længe han gjorde det på en måde, der ikke bragte vores familie i fare.

Jeg ville vel håbe, at hans behov ville omfatte fisketure eller øl med venner. Men sex er grundlæggende. Fysisk intimitet med andre mennesker er afgørende for vores sundhed og velbefindende. Så hvordan kan vi nægte et sådant behov til den, vi holder mest af? Hvis vores primære forhold nærer og stabiliserer os, men mangler intimitet, bør vi ikke være nødt til at ødelægge vores ægteskab for at få denne intimitet et andet sted. Skulle vi?

Jeg havde ikke en fuldbyrdet affære med den tatoverede mand. Vi gik i seng sammen måske fire gange i løbet af et par år. Oftere talte vi i telefon. Jeg følte mig aldrig besidderisk, bare nysgerrig og glad for at være i hans selskab.

Efter vores anden nat sammen kunne jeg dog se, at det handlede om mere end sex for ham; han var desperat efter hengivenhed. Han sagde, at han ønskede at være tæt på sin kone, men at han ikke kunne, fordi de ikke var i stand til at komme ud over deres grundlæggende afbrydelse: mangel på sex, hvilket førte til mangel på nærhed, hvilket gjorde sex endnu mindre sandsynligt og derefter blev til vrede og bebrejdelse.

Vi går alle igennem faser, hvor vi vil have det og ikke vil have det. Jeg tvivler på, at de fleste kvinder undgår at have sex med deres mænd, fordi de generelt mangler fysisk lyst; vi er simpelthen mere komplekse seksuelle dyr. Hvilket er grunden til, at mænd kan få erektion af en pille, men at der ikke er nogen måde at fremkalde ophidselse og lyst hos kvinder på medicinsk vis.

Jeg siger ikke, at svaret er ikke-monogami, som kan være fyldt med risici og utilsigtede forviklinger. Jeg mener, at svaret er ærlighed og dialog, uanset hvor skræmmende det er. Mangel på sex i ægteskabet er almindeligt, og det bør ikke føre til skam og tavshed. På samme måde behøver en affære ikke at føre til et ægteskabs ophør. Hvad nu hvis en affære – eller ideelt set blot lysten til at have en affære – kan være begyndelsen på en nødvendig samtale om sex og intimitet?