Har du nogensinde lagt mærke til, at der står nogle koder på den flybillet, du køber? Lad os antage, at du flyver fra San Francisco til Milano, så vil din billet uden tvivl have bogstaverne SFO-MXP påtrykt.

Det er ikke obligatorisk for en passager at holde sig ajour med al terminologi om flyrejser, da der er så meget andet at tage sig af før, under og efter flyrejsen. Men hvis du gerne vil dykke mere ned i emnet og opdage hemmeligheden bag de fede bogstaver, er her vores blogindlæg om IATA- og ICAO-koder, der kan hjælpe dig.

Om IATA-koder

De koder, som vi har givet som eksempel, er ingen andre end IATA-flyvekoder. IATA er en forkortelse for International Air Transport Association, som er en international brancheorganisation for luftfartsselskaber, der arbejder under 260 luftfartsselskaber fra over 117 nationer. Dens formål er at definere politik og standarder i branchen og at støtte luftfartsselskabernes aktiviteter. Den har også til opgave at fastsætte priserne og at hjælpe sine kunder med at få sikre og trygge transitforbindelser.

For at gøre processen for sporing og elektronisk ansøgning enkel og problemfri, både for kunder og luftfartsselskaber, har IATA indført et kodesystem. Det blev opdelt i to typer: flyselskabskoder (også kendt som flyselskabsbetegnelser eller IATA-reservationskoder) og lufthavnskoder.

Airline designators er koder på to bogstaver, som tildeles ethvert flyselskab. Du kan se dem i IATA Airline Coding Directory, der udkommer to gange om året. De følger XX(A)-formatet og består af to alfanumeriske tegn (cifre og bogstaver), efterfulgt af et bogstav som en mulighed.

Trods det faktum, at IATA-standarden indeholder tre bogstavbetegnelser, blev det valgfrie bogstav aldrig anvendt af den. Dette kan forklares ved, at nogle computersystemer, især “central reservationssystemer”, ikke kunne overholde standarden. Det nuværende kodesystem er i overensstemmelse med IATA-resolution 762, som kun understøtter koder på to bogstaver.

Spørgsmålet er, hvordan disse koder fungerer for dig? Hvilke fordele kan du få ud af at kende disse koder? Svaret er, at du kan finde IATA-flyselskabskoderne på fartplaner og billetter. Når du foretager en billetreservation, er disse påtrykt på fragtbrevene. Disse koder anvendes også inden for telekommunikation. På den konto er det en effektiv og hurtig måde at identificere det flyselskab, du flyver med.

IATA lufthavnskoder består på den anden side af tre bogstaver. Tilsammen udgør disse bogstaver en kode, der betegner et stort antal lufthavne og storbyområder over hele verden. I betragtning af, at disse koder angiver et sted, kaldes de også for stedidentifikatorer. Det er de mest anvendte koder, og du har sikkert set dem, da de er vist med fed skrift på de bagagemærker, som er fastgjort til din bagage ved check-in-skrankerne.

For at vise dig forskellen mellem IATA-lufthavnskoder og flyselskabskoder har vi afsløret de travleste lufthavne i verden, de flyselskaber, der er forbundet til disse lufthavne, samt deres IATA-koder i nedenstående tabel.

For yderligere oplysninger om både IATA-flyselskabskoder og lufthavnskoder, se iata.org. Ved at indtaste koden i søgelinjen kan du finde både IATA-bykoder på 3 bogstaver, lufthavnskoder samt flyselskabskoder, så du kan identificere det fulde navn på det pågældende sted eller flyselskab.

Om ICAO-koder

Når vi har afklaret emnet om IATA-koder, kan vi gå videre til andre kodetyper, der anvendes i kodningssystemet – ICAO-koder. ICAO er en statslig institution, der giver anbefalinger til bedre praksis vedrørende lufttransport. Den vedtager også standarder og vejleder luftfartsinfrastruktur, letter procedurer for grænsepassage for international civil luftfart og forhindrer ulovlig indblanding.

International Civil Aviation Organization formulerer retningslinjer for FN-landene med henblik på et bedre samspil mellem dem inden for luftfartsindustrien. Til dette formål har den implementeret koder, der fungerer i 192 medlemslande. Ligesom IATA bruger ICAO flyselskabs- og lufthavnskoder for at gøre flyveplanlægningsprocessen mere effektiv.

Mens IATA bruger sine koder på billetter og bagagemærker, bruges ICAO-koder mest blandt flyselskaber og lufthavne. Flypassagerer kan jævnligt se ICAO-koder på flytracking-tjenester. Det gør dem ikke mindre vigtige, og derfor kan folk også blive informeret om dem. Af netop denne grund bør du vide, at der findes to typer ICAO-koder, ligesom IATA. Koder på 3 bogstaver bruges til flyselskaber og koder på 4 bogstaver – til lufthavne.

ICAO-koder på 4 bogstaver er fordelt efter region og land, og derfor angiver det første eller de to første bogstaver i lufthavnskoden det tilsvarende navn på regionen og landet. F.eks. EGLL for London Heathrow Airport, hvor EG er den tilsvarende præfikskode for Nordeuropa og Det Forenede Kongerige. CYHM for Hamilton/John C. Munro International Airport, hvor præfixkoden C står for Canada.

ICAO-flyselskabskoder består af tre bogstaver og tjener samme formål som IATA-flyselskabskoderne – at spore luftfartsselskabet og forenkle identifikationsprocessen.

For at lette forklaringen er her en tabel, der indeholder både ICAO-flyselskabskoder og lufthavnskoder for de samme flyselskaber og lufthavne som dem, der er anvendt i ovenstående tabel.

IATA- og ICAO-koder stammer tilbage fra henholdsvis 1930’erne og 1974. I første omgang var det IATA, der brugte lufthavnskoderne. Piloter fra USA brugte tobogstavskoder fra National Weather Service (NWS) til at identificere byer. Da ikke alle byer havde en NWS-identifikator, var det ikke muligt at spore alle byer, og derfor blev der indført et system med trebogstavskoder. Dette system var praktisk, da det kunne identificere et stort antal lufthavne, og det gav mulighed for at lave 17 576 bogstavkombinationer.

På den anden side har ICAO’s lufthavnskoder bestået af 4 bogstaver. Dette stammer fra den dag i dag. Deres lufthavnskoder var dengang baseret på radiostationsidentifikatorer. Derfor startede radiostationen på et bestemt sted, f.eks. i Canada, med et bogstav eller en kombination af to bogstaver (“C”, i dette særlige tilfælde). Som følge heraf havde koden et Cxxx-format.

At tale om flyselskabskoder, ICAO, som i øvrigt blev oprettet i 1947, indførte for første gang koder på to bogstaver til at betegne flyselskaber. I begyndelsen af 1950’erne overtog IATA ICAO-koderne, hvilket fik det sidste selskab til at ændre sine koder til et 3-bogstavsformat. Fra 1988 havde ICAO’s flyselskabskoder officielt et format på 3 bogstaver, og IATA brugte i stedet 2-bogstavskoder til at betegne flyselskaberne.

Generelt set har IATA-koder og ICAO-koder til formål at gennemføre standarder og praksis inden for både lufthavns- og luftfartsselskabernes aktiviteter. Denne ting skal sikre deres kunders sikkerhed og gøre luftfarten mere effektiv. Nu kan du se forskellen på IATA- og ICAO-koder.

Dertil kommer, at du nu ikke behøver at spørge dig selv om, hvad det er for en kode på tre bogstaver i London Heathrow, en kode på tre bogstaver i Beijing eller en kode på tre bogstaver i Atlanta lufthavn på din flybillet.

Sidst opdateret den 5. september 2019.