Wikipedia definerer intensivmedicin som en gren af lægevidenskaben, der beskæftiger sig med diagnosticering og behandling af livstruende tilstande, der kræver sofistikeret organstøtte og invasiv overvågning. Hertil vil jeg tilføje linjen “til gavn for patienten”, da dette ændrer ovenstående definition fundamentalt.

Intensivpleje er et altomfattende speciale (Finfer og Vincent 2013). Intensivpleje er både hovedrystende og hjernevækkende! Det er et sted, hvor patientens fortid, nutid og fremtid kolliderer, (ofte) med meget begrænset tid til at samle alt det ovenstående. En dalliance med en ukendt fremmed.

Det er et enormt privilegium at være intensivmedarbejder, og der hviler et stort ansvar på dine skuldre – ofte møder vi patienter, der har det meget dårligt, nogle gange på grænsen til at dø; patienterne har deres største tillid til dig i disse skrøbelige øjeblikke.Jobbet kræver en evne til at tænke klart, men også til at tænke ud over billedet: Vil indgrebet/behandlingsmetoden gavne patienten? Vil den ikke blot genoprette livet, men også et liv med kvalitet? Denne konstante dans med døden, fysiske og mentale funktioner, forventede resultater og andre usikkerhedsmomenter gør dette til et fascinerende erhverv. Man får ikke blot et vindue ind til kernen af patientens væsen, man får også et glimt ind i sin egen sjæl.

Dette job kræver et møde mellem mange verdener, ideer og meninger med presset fra begrænset tid og en forstyrret fysiologi. Dertil kommer det ubarmhjertige fokus på prioritering. Det kræver en blanding af viden, færdigheder og erfaring, hvortil skal lægges en sund skepsis aka åbenhed (f.eks.: Kan dette fænomen skyldes en anden årsag? Er jeg nødt til at tænke anderledes?) og ydmyghed. En eklektisk tænkningsproces, der er en kombination af idealisme og pragmatisme, men som alligevel er underbygget af en realistisk tilgang:

Slutning

Derfor, hvad er Intensivpleje egentlig? Intensivpleje handler om at redde liv og bør også handle om at redde livskvalitet – de skal nødvendigvis nævnes i samme åndedrag. Det, vi gør, skal være til gavn for patienten – med andre ord er det klogt at sætte spørgsmålstegn ved indgreb, der tilbydes eller udføres uden en klar fordel for patienten og også for samfundet.

Det handler først og fremmest om at få patienterne til at føle, at de bliver behandlet som mennesker på alle stadier af deres sygdom, herunder under dødsprocessen.

Selv om den er stærkt afhængig af teknologi for at muliggøre hurtig diagnosticering og effektiv håndtering, er grundlaget for intensiv behandling enkelt: opretholdelse af mætningsniveauet og perfusionen, behandling af den primære patologi og tid til at reagere. Simpelt og sandt! Selvfølgelig skal der altid være en plan B. Husk, at det er mere end blot et “talspil” – det drejer sig om menneskeliv. Som det tidligere er blevet sagt, ligger hemmeligheden bag patientplejen i at tage sig af patienten (Peabody 1984). Glem aldrig dette – det handler om patienten! Gør det til en personlig ting. Amen.