Skrivne beskeder fra en person til en anden er noget, der formentlig har eksisteret siden det skrevne ord blev opfundet. Postvæsenet er dog en nyere opfindelse, hvilket giver mening, fordi selv de enkleste versioner krævede en stor institutionel magt bag sig. Alligevel sikrede de magtfulde staters eventuelle eksistens i sidste ende postsystemernes eventuelle eksistens på grund af deres utrolige anvendelighed til at udøve kontrol uden for herskerens umiddelbare rækkevidde. Et glimrende eksempel var det persiske postsystem, som var afhængig af stationer, hvor budbringere kunne udskifte deres udtjente heste med friske heste. Andre eksempler omfattede, men var ikke begrænset til, kinesiske, romerske og mauryanske modstykker.

I moderne tid er postsystemer blevet en af de grundlæggende institutioner, som vi forventer af funktionelle samfund. Som sådan er de fleste mennesker mest bekendt med de posttjenester, der drives af deres regeringer. Der er dog også plads til private posttjenester, som det fremgår af eksistensen af UPS.

For dem, der er nysgerrige, startede UPS som American Messenger Company i Seattle, WA, i 1907. Det mest interessante er, at medstifterne var et par teenagere ved navn James Casey og Claude Ryan, der havde 100 dollars i finansiering, som var blevet lånt andre steder fra. Derfor er det måske ikke overraskende at erfare, at deres første aktiviteter var baseret i kælderen i Ryans onkels værtshus. I den tidligste tid foretog American Messenger Company sine leverancer både til fods og på cykel. I 1907 var selskabet dog blevet succesfuldt nok til at købe en ombygget Model T Ford til at fungere som leveringsbil.

Apropos det, samme år skete der en fusion med en konkurrent ved navn Evan McCabe, hvilket fik American Messenger Company til at blive omdøbt til Merchants Parcels Delivery, hvilket skulle kommunikere deres hensigt om at fokusere på levering af pakker sendt af butikkerne. I 1916 ansatte de en mand ved navn Charlie Soderstrom, som i 1916 fik idéen om at male leveringsvognene mørkebrunt, så de kunne skjule tegn på snavs. Til sidst udvidede Merchants Parcels Delivery uden for Seattle, WA til Oakland, CA i 1919, hvilket kom med endnu en navneændring til United Parcel Service (UPS), der skulle kommunikere dens forenede karakter samt den form for service, som interesserede parter kunne forvente af den.

UPS fortsatte med at ekspandere fra det tidspunkt fremad. I midten af 1970’erne havde virksomheden nået det punkt, hvor den kunne tilbyde sine tjenester i alle de 48 sammenhængende stater. Desuden gik UPS over til det internationale marked ved at etablere aktiviteter i Canada samt i Tyskland i 1976, hvilket er noget, som selskabet er fortsat med at gøre i de efterfølgende årtier. Takket være dette opererer UPS nu på verdensplan med det resultat, at dets årlige indtjening måles i mange milliarder dollars. Noget, der står i stor kontrast til selskabets ydmyge begyndelse.

Hvordan opstod UPS-logoet?

Selvfølgelig har UPS-logoet oplevet en række ændringer i løbet af mere end et århundrede. Der er dog en rimelig stor kontinuitet fra logo til logo, hvilket giver god mening for en virksomhed, der ønsker at holde sit image opdateret og samtidig forblive tro mod sine rødder.

Den første version af UPS-logoet blev skabt af medstifteren James Casey i 1916. For dem, der er nysgerrige, bestod det af en ørn, der bar en pakke, mens et bronzeskjold fungerede som baggrund. Desuden var dette UPS-logo, før der fandtes et UPS, parret med mottoet “Safe, Swift, Sure”, som var et enkelt og kortfattet resumé af virksomhedens løfte til kunderne. I slutningen af 1930’erne skiftede UPS over til en ny version af logoet, hvor ørnen blev droppet. I stedet bar denne “UPS” på den centrale plads, mens sætningen “The Delivery System for Stores of Quality” hang over den.

I begyndelsen af 1960’erne besluttede UPS at gå over til noget mere simpelt, nemlig et sort-hvidt logo, der består af “UPS” på skjoldet, mens en bundet pakke sidder på toppen. Dette kommunikerede arten af virksomhedens tjenester dengang meget effektivt og virkningsfuldt, men det betød, at det skulle ændres, når disse tjenester ændrede sig. Derfor skiftede UPS i 2003 til den version af UPS-logoet, der stadig anvendes i dag. Denne version bestod af “UPS” på et brunt skjold, hvilket passede meget bedre, da virksomheden på dette tidspunkt ikke længere var begrænset til at udbringe pakker. Noget lignende kan ses i den måde, hvorpå virksomhedens motto blev ændret til “What can brown do for you?” på omtrent samme tidspunkt, hvilket tjente til at sende det samme budskab.

Brugen af et skjold har en lang historie i den vestlige kultur. De europæiske krigere fra middelalderen havde trods alt brug for en måde at gøre deres identitet kendt på med et enkelt blik på slagmarken, hvilket var ret vanskeligt, når deres udstyr skjulte deres udseende. Derfor brugte de en lang række forskellige designs på deres skjolde, hvilket gjorde det muligt for dem at skelne sig fra deres modparter. Det kan virke som en ret mærkelig inspirationskilde til et postvæsen, men det er værd at nævne, at denne praksis spredte sig ud over krigerklassen, som det fremgår af de mange middelalderlige europæiske gilder, der også besad våbenskjolde. Under alle omstændigheder er skjolde også nyttige til at kommunikere visse kvaliteter, som er meget ønskelige for UPS, hvor et eksempel er en følelse af pålidelig styrke og et andet eksempel er en følelse af sikret beskyttelse. Begge dele er meget attraktive for virksomheder, der leder efter en tjenesteudbyder, som de kan regne med i forbindelse med kritiske tjenester.

I mellemtiden kan valget af guld og brun også hævdes at være inspirerende. Til at begynde med er disse to en usædvanlig kombination, hvilket gør det muligt for dem at skille sig ud fra starten. De er dog ikke en uinteressant kombination, hvilket har tendens til at være en dræber for logoer af gode grunde. Ud over det tjener både guld og brun til at kommunikere ønskværdige kvaliteter. I det ene tilfælde siger guld fortræffelighed, hvilket er en god betydning for en virksomhed, der ønsker at spille sin pålidelighed op. I mellemtiden giver brun en følelse af robusthed kombineret med en følelse af fortrolighed, der fungerer godt for en tjenesteydelse, der involverer en rimelig mængde fysisk arbejde.