Der er fire regioner i hippocampus, som danner et neuralt kredsløb kaldet det trisynaptiske kredsløb.

CA1Rediger

CA1 er den første region i hippocampus-kredsløbet, hvorfra der går en vigtig udgangsvej til lag V i den entorhinale cortex. En anden vigtig udgang er til subiculum.

CA2Rediger

CA2 er en lille region, der ligger mellem CA1 og CA3. Den modtager en del input fra lag II af den entorhinale cortex via perforantbanen. Dens pyramidale celler ligner mere dem i CA3 end dem i CA1. Det ignoreres ofte på grund af dets lille størrelse.

CA3Rediger

CA3 modtager input fra de mosede fibre fra granulecellerne i gyrus dentata og også fra celler i den entorhinale cortex via perforantbanen. Den mossy fiberbane ender i stratum lucidum. Den perforante vej går gennem stratum lacunosum og ender i stratum moleculare. Der er også input fra det mediale septum og fra Brocas diagonalbånd, som ender i stratum radiatum, sammen med commisurale forbindelser fra den anden side af hippocampus.

Pyramidecellerne i CA3 sender nogle axoner tilbage til hilus dentate gyrus, men de projicerer for det meste til regionerne CA2 og CA1 via Schaffer-kollateralerne. Der er også et betydeligt antal tilbagevendende forbindelser, der ender i CA3. Både de tilbagevendende forbindelser og Schaffer-kollateralerne ender fortrinsvis i septalområdet i en dorsal retning fra de oprindelige celler. CA3 sender også et lille sæt udgangsfibre til det laterale septum.

Regionen er konventionelt inddelt i tre divisioner. CA3a er den del af cellebåndet, der er længst væk fra dentaten (og tættest på CA1). CA3b er den midterste del af båndet, der er tættest på fimbria- og fornix-forbindelsen. CA3c er tættest på dentaten og går ind i hilus. CA3 er samlet set blevet anset for at være hippocampus’ “pacemaker”. En stor del af den synkrone bursting-aktivitet, der er forbundet med interiktal epileptiform aktivitet, synes at blive genereret i CA3. Dens excitatoriske kollaterale forbindelsesmuligheder synes at være hovedansvarlige for dette. CA3 har som noget helt unikt pyramidecelleaxon-kollateraler, der i vid udstrækning forgrener sig til lokale regioner og skaber excitatoriske kontakter med dem. CA3 er blevet inddraget i en række arbejdsteorier om hukommelse og hippocampale indlæringsprocesser. Langsomme oscillatoriske rytmer (theta-båndet; 3-8 Hz) er kolinergisk drevne mønstre, der afhænger af koblingen af interneuroner og pyramidecelleaxoner via gap junctions samt glutaminergiske (excitatoriske) og GABAergiske (inhiberende) synapser. Skarpe EEG-bølger, der ses her, er også impliceret i hukommelseskonsolidering.

CA4Edit

CA4 kaldes ofte hilus- eller hilusregionen, hvis den betragtes som en del af dentate gyrus. I modsætning til de pyramidale neuroner i CA1 og CA3 omfatter neuronerne her mossyceller, der primært modtager input fra granulecellerne i den dentate gyrus i form af mossyfibre. De modtager også et lille antal forbindelser fra pyramidale celler i CA3. De projicerer til gengæld tilbage til dentate gyrus på fjerntliggende septotemporale niveauer.