ABSTRACT

Migrant integration er et presserende politisk problem, og opfattelsen af, at nyankomne ikke integrerer sig, har ført til et voksende modspil mod migration. Et af resultaterne er politikker for “borgerlig integration”, ifølge hvilke de vigtigste integrationsmekanismer er sprogundervisning, beskæftigelsesrådgivning og især indskærpelse af liberalt-demokratiske værdier. Kun få forfattere har imidlertid beskæftiget sig med det faktum, at disse politikker i bund og grund er borgerlig nationalistisk ideologi anvendt på migranter og udgør det seneste kapitel i en langvarig debat om forholdet mellem flertal og mindretal, som fokuserede på nationalistkonflikter inden for staten i 1990’erne. Borgerlige integrationspolitikker afspejler flertallets selvrepræsentation og er både politisk og ontologisk problematiske. For det første synes de i mange tilfælde bedst at kunne forstås som en slags symbolpolitik, der handler mere om, hvem der kommer ind, end om hvordan de bliver integreret. For det andet er den borgerlige nationalisme baseret på en teori om nationer og nationalisme, der udelukkende behandler disse som ideologiske fænomener og ignorerer det sociale grundlag for integration. ‘Fælles værdier’ er et produkt af denne proces, ikke en mekanisme til at opnå den.