Dette materiale må ikke anvendes til kommercielle formål eller på hospitaler eller andre medicinske faciliteter. Manglende overholdelse kan føre til retslige skridt.

Hvad du behøver at vide:

Hæmorider er hævede blodkar inde i din endetarm (indre hæmorider) eller på din anus (ydre hæmorider). Nogle gange kan en hæmoride prolaps. Det betyder, at den strækker sig ud af din anus.

INSTRUKTIONSANVISNINGER TIL UDVIDELSE:

• Du har stærke smerter i din endetarm eller omkring din anus.
• Du har stærke smerter i din mave, og du kaster op.
• Du har blødning fra din anus, som trænger igennem dit undertøj.

Kontakt din sundhedsplejerske, hvis:

• Du har hyppig og smertefuld afføring.
• Din hæmoride ser ud eller føles mere hævet end normalt.
• Du har ikke haft afføring i 2 dage eller mere.
• Du ser eller mærker væv komme ud gennem din anus.
• Du har spørgsmål eller bekymringer om din tilstand eller pleje.

Medicin:

Du kan have brug for noget af følgende:

• Medicin kan gives for at mindske smerter, hævelse og kløe. Medicinen kan komme som en pude, creme eller salve.
• Afføringsopløsere hjælper med at behandle eller forebygge forstoppelse.
• NSAID’er , såsom ibuprofen, hjælper med at mindske hævelse, smerte og feber. NSAID’er kan forårsage maveblødning eller nyreproblemer hos visse personer. Hvis du tager blodfortyndende medicin, skal du altid spørge din sundhedsperson, om NSAID’er er sikre for dig. Læs altid medicinetiketten og følg anvisningerne.
• Tag din medicin som anvist. Kontakt din sundhedsplejerske, hvis du mener, at din medicin ikke hjælper, eller hvis du har bivirkninger. Fortæl ham eller hende, hvis du er allergisk over for noget medicin. Opbevar en liste over den medicin, de vitaminer og urter, du tager. Angiv mængderne, og hvornår og hvorfor du tager dem. Medbring listen eller pilleflaskerne til opfølgende besøg. Bær din medicinliste med dig i tilfælde af en nødsituation.

Håndter dine symptomer:

• Påfør is på din anus i 15 til 20 minutter hver time eller som anvist. Brug en ispose, eller læg knust is i en plastikpose. Dæk den med et håndklæde, før du anvender den på din anus. Is hjælper med at forhindre vævsskader og mindsker hævelse og smerte.
• Tag et sædebad. Fyld et badekar med 4 til 6 tommer varmt vand. Du kan også bruge en sitzbadskål, der passer ind i en toiletskål. Sid i sitzbadet i 15 minutter. Gør dette 3 gange om dagen, og efter hver afføring. Det varme vand kan hjælpe med at mindske smerter og hævelse.
• Hold dit anale område rent. Vask forsigtigt området med varmt vand dagligt. Sæbe kan irritere området. Efter en afføring skal du tørre dig med fugtige servietter eller vådt toiletpapir. Tørt toiletpapir kan irritere området.

Forebyg hæmorider:

• Stræb dig ikke for at have afføring. Sid ikke for længe på toilettet. Disse handlinger kan øge presset på vævet i endetarmen og anus.
• Drik rigeligt med væske. Væsker kan hjælpe med at forebygge forstoppelse. Spørg, hvor meget væske du skal drikke hver dag, og hvilke væsker der er bedst for dig.
• Spis en række fiberrige fødevarer. Eksempler omfatter frugt, grøntsager og fuldkornsprodukter. Spørg din sundhedsplejerske, hvor mange fibre du har brug for hver dag. Det kan være nødvendigt at tage et fibertilskud.

  

• Motionér som anvist. Motion, f.eks. gåture, kan gøre det lettere at have afføring. Bed din sundhedsplejerske om at hjælpe dig med at lave en motionsplan.
• Hav ikke analsex. Analsex kan svække huden omkring din endetarm og anus.
• Undgå tunge løft. Dette kan forårsage belastning og øge din risiko for en ny hæmoride.

Følg op med din læge som anvist:

Skriv dine spørgsmål ned, så du husker at stille dem under dine besøg.

© Copyright IBM Corporation 2021 Oplysningerne er kun til slutbrugerens brug og må ikke sælges, videredistribueres eller på anden måde anvendes til kommercielle formål. Alle illustrationer og billeder i CareNotes® er ophavsretligt beskyttet ejendom af A.D.A.M., Inc. eller IBM Watson Health

Overstående oplysninger er kun til undervisningsbrug. De er ikke beregnet som medicinsk rådgivning om individuelle tilstande eller behandlinger. Tal med din læge, sygeplejerske eller apoteker, før du følger en medicinsk behandling for at se, om den er sikker og effektiv for dig.