Pamela Miller og Linda Parker mødte hinanden omkring 1966, mens de gik på Cleveland High School i Los Angeles. Christine Frka rejste til Los Angeles fra San Pedro sammen med Sandra Rowe, og de boede begge i kælderen i Frank Zappas Log Cabin på 2401 Laurel Canyon Boulevard i Hollywood Hills i 1968. Frka var barnepige for Zappas ældste barn Moon Unit, før Miller tog over året efter. Judith Peters var emigreret fra Haight Ashbury til Los Angeles på grund af “kedsomhed”, idet hun påstod, at hun “ikke kunne være hippie for evigt”. Cynthia Wells blev hentet ind i gruppen af Peters, efter at kernen af gruppen var blevet dannet. Dette forklarer Miss Cynderellas tilstedeværelse på nogle, men ikke alle, af GTO’s reklamefotos. Lucy Offerall var heller ikke et oprindeligt medlem, men kom med efter indspilningen af Permanent Damage.

Gruppen kaldte sig oprindeligt Cherry Sisters, men ændrede sig snart til Laurel Canyon Ballet Company. Frank Zappa ændrede senere deres navn til GTO’erne, som han beskrev som “et akronym, der, som Stanley Booth skrev, kunne betyde Girls Together Outrageously, Orally eller noget andet, der begynder med O”. På deres albummets inderomslag er akronymet også defineret som “Girls Together Occasionally”, “Girls Together Often” og “Girls Together Only”. Miss Lucy udtalte i et interview, at sidstnævnte navn var det, det stod for, selvom det af de fleste forstås, at navnet på albummet, Girls Together Outrageously, er gruppens navn.

Medlemmerne blev forbundet af deres tilknytning til Zappa, som opmuntrede deres kunstneriske bestræbelser på trods af deres begrænsede vokale evner. Gruppen optrådte live “kun 4 eller 5 gange”, selv om de skabte et stærkt indtryk ved deres optræden i december 1968 på Shrine Auditorium som opvarmning for The Mothers of Invention, Alice Cooper og Wild Man Fischer. En blanding af teater, sang, dans, vilde kostumer og usædvanligt lyrisk indhold var en fast bestanddel af deres nummer. Deres eneste album, Permanent Damage (Straight Records), blev produceret i 1969 af Zappa med hjælp fra Lowell George og Russ Titelman på nummer 7 og 11. Sidstnævnte nummer har også Titelmans svoger, guitaristen Ry Cooder, med, og begge optræder på Captain Beefhearts album Safe as Milk. Track 5 “The Captain’s Fat Theresa Shoes” er en GTO-kommentar om Beefhearts smag i fodtøj (hans fætter Victor Hayden havde præsenteret ham for Pamela Des Barres). Sangene er blandet med samtaler mellem gruppens medlemmer, venner og andre, bl.a. Cynthia Plaster Caster og Rodney Bingenheimer. Albummet indeholder sangskriverbidrag fra Lowell George, Jeff Beck, Craig Doerge og Davy Jones. En ung Rod Stewart optræder på nummer 14. Permanent Damage blev genudgivet på cd i 1989 af Enigma Retro.