““

En tallerken med almindelige scones og scones med frugt er sat frem til te. Britiske scones ligner ret meget de amerikanske kiks. Flavia Morlachetti/Getty Image

Amerikanske fans af “The Great British Baking Show” (oprindeligt “The Great British Bake Off” i Storbritannien) og læsere af britiske kogebøger om bagning lærer hurtigt, at amerikanere og briter har meget forskellige definitioner af almindelige bageudtryk. Hvis en amerikaner f.eks. fulgte en britisk opskrift på kiks og forventede noget smør og flager til en æg-og-bacon-sandwich, ville hun få en skuffende morgenmad.

For at rydde op i forvirringen bad vi nogle eksperter om at fortælle amerikanerne om de største forskelle mellem britiske og amerikanske bageudtryk og ingredienser, så de ikke ender med at vandre rundt i et amerikansk supermarked forgæves på jagt efter sort sirup (det er melasse i USA), og så de ikke kommer til at gå rundt i et amerikansk supermarked i forgæves efter sort sirup.S.) eller en sandwich tin (britisk betegnelse for en lagkageform).

En Biscuit (U.K.) er en Cookie (U.S.)

Nok, på en måde.

Tim Brown er afdelingsformand for International Baking and Pastry Institute på Johnson & Wales University i Providence, Rhode Island. Brown er født og opvokset i Sydafrika og arbejdede som konditor i Storbritannien, inden han flyttede til USA. Brown siger, at hans amerikanske kokkeelever tænker på cookies som disse fugtige, klumpede godbidder fyldt med chokoladestykker og andre rige lækkerier.

Britiske kiks er derimod meget mere almindelige, tyndere og mere tørre, forklarer han. Nogle er klemt rundt om et lag fløde som en Oreo, og andre er piftet op med et lag chokolade. Men ingen af dem er i nærheden af at være fugtige og tygge.

“Jeg tror ikke, at amerikanerne kan forstå, hvor tørre og sprøde en kiks er”, siger Brown og forklarer, at kiks ligesom italienske biscotti – begge afledt af det latinske ord for “to gange bagt” – er beregnet til at blive dyppet i te eller kaffe.

Så er der digestives, en undergruppe af britiske kiks, som traditionelt er runde, hårde og almindelige, men som nu kan findes i alle mulige fristende smagsvarianter.

““

Det britiske kiksfirma McVitie’s overraskede folk, der var på vej hjem fra musikfestivalen Glastonbury i England, med gratis digestive kiks og en kop te den 26. juni 2017.

Adam Gasson/Getty Images

“Der er ingen amerikansk pendant til en digestive,” siger Lee Faber, en amerikanskfødt forfatter og kogebogsredaktør, der har boet i Storbritannien siden 1981. Faber har amerikaniseret eller anglificeret mere end 200 kogebøger og siger, at når en britisk tærteopskrift kræver pulveriserede digestives i skorpen, erstatter hun den amerikanske version med grahamkiks. Og nej, der er ingen graham crackers i Storbritannien.

En Biscuit (U.S.) er en Scone (U.K.)

En britisk biscuit minder ikke det fjerneste om de luftige og fyldige amerikanske biscuits, der er blevet berømt i det sydamerikanske køkken. Den nærmeste britiske pendant til disse smørfyldte mirakler er en scone, som heller ikke er så dårlig. Begge bagværk bruger mel, fedt, væske og et hævemiddel. De vigtigste forskelle er, at scones har tendens til at indeholde mindre smør (fordi du tilføjer smør til den, når du spiser den – eller ellers clotted cream eller syltetøj), mens amerikanske kiks har tendens til at indeholde mere smør og lette lag. Biscuits serveres normalt som en del af et hovedmåltid (f.eks. retten kylling og kiks), mens scones serveres til tetid og kan være salte eller søde, afhængigt af hvad der tilsættes til dem. Den amerikanske scone er normalt et trekantet kagelignende bagværk, der er fyldt med smør, meget sødt og fyldt med blåbær, chokoladestykker eller andre tilføjelser.

An English Muffin (U.S.) er en Muffin (U.K.)

Bageren Samuel Bath Thomas fra det nittende århundrede kan have gjort sine engelske muffins populære i USA, men han opfandt dem ikke. I Storbritannien kaldes engelske muffins ganske enkelt for muffins og har været kendt i århundreder. Faktisk er det de friskbagte lækkerier, der har inspireret det traditionelle britiske børnerim “Do You Know The Muffin Man?” (hint: han bor på Drury Lane).

I USA forbinder man muffins med de kageformede, cupcake-formede blåbærmuffins eller muffins med valmuefrø. I Storbritannien kaldes de undertiden for amerikanske muffins. Spørg dog efter en engelsk muffin i Liverpool, og du vil måske få nogle sjove blikke.

Så er der crumpet’en. En crumpet ligner både det, som amerikanerne kalder en engelsk muffin, og er helt anderledes. Ved første øjekast ligner de to hinanden, og de kan begge toastes og smøres med smør og syltetøj. Men Brown siger, at crumpetdejen minder mere om en tyk pandekagedej, og at det resulterende bagværk er mere gummiagtigt end en engelsk muffin, men på den gode måde.

Dertil kommer, at crumpets traditionelt kun tilberedes på en rist på den ene side, så luftboblerne kommer til syne på toppen, mens muffins tilberedes på begge sider, og luftboblerne (også kaldet “nocks and crannies”) er fanget i midten.

Pudding (U.K.) er ikke pudding (U.S.))

Takket være Jell-O-puddingens dominans i USA har de fleste amerikanere en entydig definition af pudding, nemlig en creme-lignende øjeblikkelig behandling, der nydes alene som en dessert.

Pudding i Storbritannien er meget mere kompliceret. Teknisk set omfatter britisk pudding en række retter, både søde og krydrede, som traditionelt koges eller dampes. Listen omfatter virkelig tvivlsomme delikatesser som black pudding (blodpølse), white pudding (i princippet blodpølse uden blodet) og, ja, haggis. Yorkshire pudding er på den anden side en slags æggepopover.

På den søde side, siger Faber, bruges ordet pudding ofte som en forkortelse for dessert, som i: “Hvad vil du have til pudding?”, selv om den pågældende pudding slet ikke er “pudding”.

Brown siger, at det, der i Storbritannien kommer tættest på pudding i amerikansk stil, er custard, som traditionelt ikke spises alene, men lægges i lag i retter som trifle eller nydes med noget simpel stuvet frugt.