Gombrich forklarer den kristne ikonografi
Kunsthistorikeren kortlægger de primitive og sofistikerede metoder, der skabte det kristne billedsprog
Det er svært at forestille sig julen uden kirken og al dens tilhørende herlighed. Men som EH Gombrich gør det klart i den bedst sælgende kunstbog nogensinde, The Story of Art, var Kristi tilhængere, indtil kejser Konstantin i 311 e.Kr. etablerede den kristne kirke som en magt inden for staten, kloge på at foretrække ubemærkede og uudsmykkede steder for tilbedelse, indtil kejser Konstantin etablerede den kristne kirke som en magt inden for staten. Så hvordan udviklede de tidlige billeder, som vi forbinder med kristendommen, sig? Lidt tilfældigt, som Gombrich forklarer.
Fra de tidligste dage foretrak kristne kunstnere en vis klarhed og enkelhed frem for trofast efterligning, og derfor blev noget af den smukke naturtrohed i den græske og romerske kunst ikke så højt værdsat af den tidlige kirke.
De kristne følte ikke, at deres gudstjenester passede til græske og romerske hedenske templer, og da de først var blevet accepteret i imperiet, valgte de at dyrke gudstjenester i “den type store forsamlingshaller, som i klassisk tid var kendt under navnet ‘basilikaer’, der i grove træk betyder ‘kongelige haller’,” skriver Gombrich.
For at adskille disse nye steder fra hedenske helligdomme brød den tidlige kirke med visse teologiske konventioner fra den tid. “At placere en figur af Gud eller en af hans helgener på alteret syntes helt udelukket,” forklarer Gombrich. “For hvordan skulle de stakkels hedninge, der netop var blevet omvendt til den nye tro, kunne forstå forskellen mellem deres gamle tro og det nye budskab, hvis de så sådanne statuer i kirkerne?”
Men selv om afgudsdyrkelse ikke blev tolereret, “mente nogle dog, at malerier var nyttige, fordi de hjalp med at minde menigheden om den lære, de havde modtaget, og holdt mindet om disse hellige episoder i live.”
Denne vægt på historiefortælling og didaktisk kunst prægede selve arten af de værker, der blev skabt. Hvis dette billede skulle være virkelig fromt, forklarer Gombrich, “skulle historien fortælles så klart og enkelt som muligt, og alt, der kunne aflede opmærksomheden fra dette primære og hellige formål, skulle udelades.”
Derfra genoplivede man de enkle, tidligere former. “Egyptiske idéer om vigtigheden af klarhed i fremstillingen af alle genstande vendte tilbage med stor styrke på grund af den vægt, som kirken lagde på klarhed,” bemærker forfatteren.
De kristne kunstnere forsøgte ikke at efterligne menneskelige figurer eller naturen så nøje som deres græske og romerske kolleger gjorde, men tidligere klassiske udviklinger, såsom den rigtige måde at afbilde folder i en stofkjole på, blev ikke helt glemt, og derfor “blev den kristne kunst en mærkelig blanding af primitive og sofistikerede metoder.”
Selv dette var for meget for nogle inden for den østlige halvdel af Romerriget, og i 754 fik ikonoklasterne eller billedforkæmperne kontrollen og forbød religiøs kunst i hele denne del af kristendommen.
Deres modstandere havde et lige så ekstremt synspunkt, idet de betragtede religiøse billeder som iboende hellige, som Gombrich forklarer: Hvis Gud i sin barmhjertighed kunne beslutte at åbenbare sig selv for dødelige øjne i Kristi menneskelige natur,” argumenterede de, “hvorfor skulle han så ikke også være villig til at manifestere sig selv i synlige billeder? Vi tilbeder ikke disse billeder, som hedningerne gjorde. Vi tilbeder Gud og de hellige gennem eller på tværs af deres billeder.”
Deres argument vandt til sidst, og da religiøse billeder vendte tilbage til den østlige kirke, omkring et århundrede efter ikonoklasternes første triumf, “blev de ikke længere betragtet som blot illustrationer til brug for dem, der ikke kunne læse,” forklarer Gombrich. “De blev betragtet som mystiske refleksioner af den overnaturlige verden.”
Vi kan alle værdsætte denne højtidelige følelse af mystik, når vi ser på de sidste dages ikoner, der er almindelige i græsk og russisk ortodoks kristen gudstjeneste i dag. Men med Gombrichs hjælp kan vi måske også denne jul se sporene af tidligere græske, romerske og egyptiske traditioner bag Jesu og Marias fromme øjne.
For at få et bedre indblik i denne periode kan du købe et eksemplar af The Glory of Byzantium and Early Christendom, og for yderligere oplysninger om kunstneriske bestræbelser gennem tiderne kan du købe et eksemplar af The Story of Art her.