Jane Goodall rejste første gang til Tanzania i 1960 i en alder af 26 år uden nogen formel universitetsuddannelse. På det tidspunkt var det accepteret, at mennesker utvivlsomt lignede chimpanser – vi deler over 98 % af den samme genetiske kode. Men man vidste kun lidt om chimpansernes adfærd eller samfundsstruktur. På det tidspunkt, hvor hun begyndte sin forskning, siger hun, at “det var ikke tilladt, i hvert fald ikke i etologiske kredse, at tale om et dyrs sind”. Kun mennesker havde en hjerne. Det var heller ikke helt korrekt at tale om dyrs personlighed. Selvfølgelig vidste alle, at de havde deres egen unikke karakter – alle, der nogensinde havde ejet en hund eller et andet kæledyr, var klar over det. Men etiologer, der stræbte efter at gøre deres videnskab til en “hård” videnskab, undgik at forsøge at forklare sådanne ting objektivt.” Hendes forskning viste imidlertid til sidst netop dette – intellektuel og følelsesmæssig sofistikerethed hos ikke-mennesker, især chimpanser. Med støtte fra den berømte antropolog Louis Leakey oprettede Goodall en lille forskningsstation i Gombe i håb om at lære mere om adfærd hos vores nærmeste slægtninge. Her brugte hun måneder på at spore de flygtige chimpanseflokke, især Kasekela-chimpanseflokken, og observere deres daglige vaner, indtil hun langsomt blev accepteret af en af flokkene og fik sjældne og intime indblik i chimpansernes samfund.

ForskningsresultaterRediger

Social grooming af chimpanser observeret i Gombe NP

Selv uden en universitetsuddannelse, der styrede hendes forskning, observerede Goodall ting, som strenge videnskabelige doktriner måske havde overset. I stedet for at nummerere de chimpanser, hun observerede, gav hun dem navne som Fifi og David Gråskæg, og hun observerede, at de havde unikke og individuelle personligheder, hvilket var en ukonventionel idé på det tidspunkt. Hun fandt ud af, at “det ikke kun er mennesker, der har personlighed, som er i stand til at tænke rationelt følelser som glæde og sorg”. Hun observerede også adfærd som f.eks. kram, kys, klap på ryggen og endda kildren, som folk betragter som identificerbare menneskelige handlinger. Goodall insisterer på, at disse gestus er beviser på “de tætte, støttende, kærlige bånd, der udvikles mellem familiemedlemmer og andre individer i et fællesskab, og som kan bestå gennem et liv på mere end 50 år”. Disse resultater tyder på, at ligheder mellem mennesker og chimpanser findes i mere end gener alene, men kan ses i følelser, intelligens og familiemæssige og sociale relationer.

Goodalls forskning i Gombe er bedst kendt i det videnskabelige samfund for at have udfordret to gamle overbevisninger fra dengang: at kun mennesker kunne konstruere og bruge redskaber, og at chimpanser var passive vegetarer. Mens hun observerede en chimpanse, der spiste ved en termithøj, så hun ham gentagne gange placere græsstrå i termithullerne og derefter fjerne dem fra hullet, der var dækket af klæbende termitter, hvorved han effektivt “fiskede” efter termitter. Chimpanserne tog også kviste fra træer og fjernede bladene for at gøre kvisten mere effektiv, en form for modifikation af genstande, som er den rudimentære begyndelse til værktøjsfremstilling. Mennesket havde længe adskilt sig fra resten af dyreriget som “værktøjsmageren menneske”. Som svar på Goodalls revolutionerende resultater skrev Louis Leakey: “Vi må nu omdefinere mennesket, omdefinere værktøj eller acceptere chimpanser som mennesker!” I løbet af sin undersøgelse fandt Goodall beviser for mentale egenskaber hos chimpanser som f.eks. begrundet tænkning, abstraktion, generalisering, symbolsk repræsentation og endda selvbegrebet – alt sammen noget, der tidligere blev anset for at være unikt menneskelige evner.

Jagende chimpanse med bytte

I modsætning til den fredelige og kærlige adfærd, hun observerede, fandt Goodall også en aggressiv side af chimpansens natur i Gombe. Hun opdagede, at chimpanser systematisk jager og spiser mindre primater som f.eks. colobusaber. Goodall så en jagtgruppe isolere en colobusabe højt oppe i et træ og blokere alle mulige udgange, hvorefter en chimpanse klatrede op og fangede og dræbte colobusaben. De andre tog derefter hver især dele af kadaveret og delte det med andre medlemmer af gruppen som svar på tiggeradfærd. Chimpanserne i Gombe dræber og spiser op til en tredjedel af colobusbestanden i parken hvert år. Alene dette var et vigtigt videnskabeligt fund, som udfordrede tidligere opfattelser af chimpansernes kost og adfærd.

Men måske mere overraskende og foruroligende var tendensen til aggression og vold inden for chimpansetropperne. Goodall observerede, at dominerende hunner bevidst dræbte ungerne fra andre hunner i flokken for at opretholde deres dominans, og nogle gange gik de så langt som til kannibalisme. Hun siger om denne åbenbaring: “I løbet af de første ti år af undersøgelsen havde jeg troet, at Gombe-chimpanserne for det meste var noget pænere end mennesker. Så fandt vi pludselig ud af, at chimpanser kunne være brutale – at de ligesom os havde en mørkere side i deres natur.” Disse fund revolutionerede nutidens viden om chimpansernes kost og fodringsadfærd og var endnu et bevis på de sociale ligheder mellem mennesker og chimpanser, om end på en meget mørkere måde.

Gombe Stream Research CenterRediger

Foderstation, hvor Jane Goodall plejede at fodre chimpanserne

Goodall boede på Gombe næsten på fuld tid i femten år, og de langtidsdata, hun indsamlede, er stadig af værdi for forskerne i dag. I 1967 blev Gombe Stream Research Center (GSRC) oprettet for at koordinere den igangværende forskning i chimpanser i parken. GSRC, der for det meste drives af et hold uddannede tanzanianere, er den længstvarende feltundersøgelse af en dyreart i dens naturlige omgivelser, der nu er over 40 år gammel. Disse langtidsdata har givet forskerne indsigt i chimpansernes demografiske mønstre, mændenes politik, jagt, kultur og forholdet mellem mor og barn over flere generationer – sjældne og værdifulde data. Den igangværende forskning giver også oplysninger om de aktuelle trusler mod chimpanser, f.eks. sygdomme, krybskytteri og forstyrrelser i levestederne, som også påvirker andre arter i Gombe. Goodalls forskning har også drastisk ændret den etologiske tankegang og den måde, hvorpå adfærdsundersøgelser gennemføres. Hvor man førhen afviste snakken om dyrs følelser som antropomorfisme, viser hendes observationer af dyr i deres naturlige levesteder, at samfund, adfærd og relationer mellem dyr er ganske komplekse. Hendes forskning i chimpansernes krav til deres levested (mad og særlige) er også med til at forbedre udformningen af nye beskyttede områder. GSRC udfører også forskning i bavianpopulationen, som ledes af Jane Goodall Center for Primate Studies. Forskning fra GSRC har resulteret i 35 ph.d.-afhandlinger, over 400 artikler og 30 bøger.