Spørgsmål

Hvad er mine chancer for at blive godkendt til invaliditetsydelser?

Svar

Godkendelsesprocenten for socialsikringsansøgninger om invaliditet (SSDI) og SSI-ansøgninger om invaliditet varierer, afhængigt af det niveau, hvor ansøgningerne gennemgås, og hvor de gennemgås. Høringer afgøres af føderale administrative dommere (ALJ’s), mens den oprindelige ansøgning og genovervejelse (det første niveau af appel) afgøres af statslige medarbejdere på statslige Disability Determination Services (DDS)-agenturer.

Sager, der behandles af ALJ’s, har en betydeligt højere godkendelsesprocent end sager, der afgøres på ansøgnings- og genovervejelsesniveauet. For eksempel bliver næsten halvdelen af de ansøgere om invaliditet, der appellerer og deltager i en høring med en ALJ, godkendt til ydelser, mens kun omkring en tredjedel af ansøgningerne godkendes på det første ansøgningsniveau, og kun 13 % af ansøgerne godkendes på genovervejelsesniveau.

Disse godkendelsesprocenter er naturligvis baseret på de tusindvis af ansøgere, der ansøger om invaliditetsydelser. Der er mange faktorer, der spiller ind på, om en ansøgning vil blive godkendt. Mange af disse mennesker, der ansøger om ydelser, har funktionsnedsættelser, men er endnu ikke ude af stand til at arbejde, mens andre er alvorligt handicappede. Hvis du har en meget alvorlig funktionsnedsættelse eller medicinsk tilstand, har du naturligvis en større chance for at vinde dit krav. (Du kan finde ud af godkendelsesprocenter fra en undersøgelse, som vi har foretaget blandt vores læsere, ved at læse vores undersøgelsesstatistik om godkendelsesprocenter for forskellige medicinske tilstande.)

De, der hyrer en advokat, har en bedre chance for at få deres ansøgning godkendt. Hvor et krav bliver gennemgået har også en effekt på godkendelsesprocenterne. DDS-kontorerne i de forskellige stater har forskellige godkendelsesprocenter, ligesom høringskontorer i forskellige stater har forskellige godkendelsesprocenter. En undersøgelse fra Social Security, som SSA offentliggjorde i 2018, viste, at den geografiske variation i modtagelsen af invaliditetsydelser skyldes både forskelle i sundhed og socioøkonomiske faktorer som adgang til sundhedspleje, uddannelse og arbejdsløshedsprocent.

Men der er også betydelige forskelle mellem godkendelsesprocenterne for forskellige dommere i den samme stat. En dommer godkender måske kun 30 % af de sager, hun ser, mens en anden dommer i det samme høringskontor måske godkender 60 % af de sager, han ser. Hvad forklarer sådanne forskelle i et angiveligt objektivt system? Systemet er ikke så objektivt, som Social Security Administration måske hævder. Selv om reglerne for sager om socialsikringsinvaliditet er de samme i alle stater (SSDI og SSI er føderale programmer), foretages afgørelserne om invaliditet af mennesker – enten af sagsbehandlere og medicinske konsulenter i DDS eller af ALJ’er på høringskontorer. Beslutningstagning baseret på en “menneskelig læsning” af en ansøgers lægejournaler og troværdighed er i sagens natur og uundgåeligt en subjektiv proces. Det er også sandt, at nogle dommere simpelthen er mere åbne over for at godkende sager, mens andre dommere afviser sager betydeligt oftere, end de godkender dem.