Vi ønsker alle at være lykkelige, ikke sandt?

Problemet er, at det er overraskende svært at vælge at gøre ting, der virkelig gør os lykkelige. For eksempel:

• Vil du blive glad af at spise eller afholde dig fra den anden skål is?
• Vil du blive glad af at se Netflix eller gå i fitnesscenter?
• Vil du blive glad af at købe den nye iPhone eller spare pengene op til en udbetaling på et nyt hus?

Glæde er svært, fordi det ofte er i modstrid med det, der føles godt i øjeblikket. Og overladt til vores instinkter har vi en tendens til at vælge det, der føles godt nu, frem for det, der vil gøre os virkelig lykkelige i det lange løb.

Naturligvis kan vi en gang imellem bryde ud af denne standardadfærd og vælge os frem til valg, der skaber lykke. Men som enhver, der nogensinde har prøvet en ny diæt, ved, er viljestyrke alene ikke en bæredygtig strategi for succes.

Hvis du ønsker at være konsekvent lykkeligere, skal du træffe konsekvent bedre valg. Og nøglen til konsekvent bedre valg er vaner.

For eksempel, hvis du kan vænne dig til at træne efter arbejde, har du ændret din standardindstilling fra Netflix til motion. Vanen med at gå i fitnesscenteret betyder, at du ikke behøver at træffe den svære beslutning mellem øjeblikkets fornøjelser og lykken i fremtiden – det er simpelthen din standard nu. Det er bare det, du gør efter arbejde.

Konsistent lykke handler om vaner.

Det følgende er 5 lidt usædvanlige vaner, du kan implementere, som vil føre til et mere konsistent niveau af lykke i dit liv.

Prøv en meditation med morgenmusik

Vi elsker alle tanken om rutiner og vaner tidligt om morgenen:

• Vågner op kl. 5.30 og løber en tur før arbejde.
• Har masser af tid til at dyrke yoga og lave en sund morgenmad, inden vi starter vores dag.
• Måske at få tid til at arbejde på det sideprojekt, vi bliver ved med at udskyde – at skrive en roman, starte en blog, få den Etsy-shop i gang.
• Og så er der selvfølgelig meditation … Ville det ikke være fantastisk, tænker vi ved os selv, hvis jeg kunne bruge 20 minutter hver morgen på at få ro på mit sind og få jordforbindelse, før dagens stress begynder?

Som jeg sagde, ved vi alle, hvor godt det føles at forestille sig at gøre disse ting, og alligevel kommer mandag morgen, vækkeuret går og … alle vores gode intentioner falder fra os, vi trykker på snooze i endnu en time og falder tilbage i den samme gamle, hektiske og travle morgenrutine, som vi altid har haft.

Som psykolog ser jeg, at når jeg ser nogen, der ikke gennemfører et virkelig godt mål – et mål, der virkelig vil gavne dem, og som de helt klart ønsker – så er det første, jeg leder efter, belønning.

Vi er alle sammen dyr, du og jeg. Vi har ganske vist disse smarte menneskehjerner, der kan gøre ting som at lave komplicerede planer for fremtiden og tænke analytisk over ting, men vi har arvet vores motivationssystem fra vores mere primitive forfædre. Og faktisk fungerer det stort set på samme måde:

• Prøv noget nyt.
• Var det behageligt eller smertefuldt?
• Hvis det var behageligt, så gør det igen.
• Hvis det var smertefuldt, skal du ikke gøre det igen.

Adfærd, der følges af en behagelig belønning, har tendens til at blive forstærket, hvilket betyder, at vi er mere tilbøjelige til at gøre den adfærd igen i fremtiden. Nøglen er dog belønning; uanset hvor god handlingen er, hvis den ikke belønnes på en eller anden måde med noget fornøjeligt, er oddsene for, at vi bliver ved med at gøre det, små.

For at gøre en adfærd til en vane, skal du belønne den på en meningsfuld måde.

Dette er den fejl, jeg ser folk begå igen og igen med morgenrutinevaner…. De prøver alle disse nye rutiner og adfærd som at meditere og motionere, men der er ingen belønning! Hvad mere er, de fleste af disse aktiviteter, især i begyndelsen, er det modsatte af fornøjelige – motion og meditation er for eksempel virkelig hårdt og ubehageligt i begyndelsen.

Nøglen til bedre morgenvaner er at gøre dem behagelige.

En anbefaling, som jeg ofte giver mine klienter, der ønsker at skabe en mere fredelig og rolig morgenrutine – hvilket jeg synes er et fantastisk mål – er at prøve en musikmeditation.

Nu kan meditation betyde alle mulige ting for forskellige mennesker, men den grundlæggende idé er, at meditation hjælper med at berolige og fokusere dit sind, især din opmærksomhed. Når du øver dig i at være opmærksom på dit åndedræt eller et mantra eller virkelig enhver form for følelse i en længere periode, styrker du denne muskel til opmærksomhedskontrol.

Men her er det smarte: Du behøver ikke at begrænse dig til traditionelle åndedrætsmeditationer – alt, hvad der hjælper dig med at fokusere din opmærksomhed og observere uden at tænke, vil fungere.

En af mine yndlingsmåder at meditere på er med musik, for hvem elsker ikke at lytte til noget af sin yndlingsmusik, ikke sandt?

Her er, hvad du gør:

• Læg en playliste med en håndfuld af dine yndlingssange.
• Sæt din alarm til at vågne en halv time tidligere end normalt.
• Når den går, skal du minde dig selv om, at du ikke behøver at gøre noget ubehageligt som at sidde i en fjollet positur og “observere” dit åndedræt i en halv time eller løbe i kulden. I stedet får du lov til at lytte til din yndlingsmusik!
• Så tag nogle lækre hovedtelefoner på og start din playliste.
• Mens du lytter, skal du holde dit fokus på fornemmelsen af musikken. Prøv ikke at tænke på tekstens betydning eller på minderne om at lytte til en bestemt sang. Prøv i stedet bare at nyde selve musikken. Lyt til musikken uden at tænke på den.
• Når tanker eller minder uundgåeligt dukker op, skal du blot minde dig selv om, at målet er blot at lytte til og føle musikken og vende din opmærksomhed tilbage til den rene lyd.
• Det er det!

Hvis du har haft svært ved at starte en ny morgenrutine eller begynde at meditere eller lave mindfulness, synes jeg, at en musikmeditation er en fantastisk måde at komme i gang på.

Den store fordel er, at det er enkelt og virkelig behageligt, hvilket betyder, at det er meget lettere at få vaner til at gøre det. Når det så er etableret som en vane, kan du lege med det og ændre det til en anden morgenvane som traditionel mindfulness-meditation eller motion.

Giv dig tid til at være trist med vilje.

Okay, denne her lyder nok virkelig kontraintuitiv, hvis ikke ligefrem idiotisk. Men hør på mig…

Som psykolog og terapeut er det, jeg ser, at det, der gør folk ulykkelige, er, at de har et usundt forhold til vanskelige følelser. Især ser de på følelser som tristhed, angst eller vrede, som om de er virus, der skal udryddes eller i det mindste undgås.

Men her er problemet: Hvis du hver gang en smertefuld følelse dukker op, enten forsøger at slippe af med den eller distrahere dig selv fra den, træner du din hjerne til at være bange for den følelse. Hvilket betyder, at din hjerne vil være endnu mere på udkig efter smertefulde følelser i fremtiden. Og når de dukker op, vil du reagere med en endnu stærkere frygtreaktion og en impuls til at undgå den.

Når vi kæmper mod eller løber væk fra vores følelser, træner vi vores hjerne til at være bange for dem.

Det er selvfølgelig ikke overraskende. Det er naturligt at ville slippe af med eller undgå ting, der gør ondt og føles dårligt, herunder “negative” følelser som skyldfølelse, tristhed, frygt osv.

Men der er en afgørende fejl i denne tankegang: Men der er en alvorlig fejl i denne tankegang: Bare fordi en følelse føles slem, betyder det ikke, at den er slem.

Smerten i din finger, når du rører ved et varmt komfur, føles bestemt slem, men du ville ikke sige, at det er slemt, at du føler smerte, når du rører ved noget varmt. Faktisk er det godt, at du føler smerte, fordi det får din hånd til hurtigt at komme væk fra komfuret, før du får en alvorlig forbrænding og beskadiger din hud.

Sådan er det også med ubehagelige følelser, der faktisk føles smertefulde, men det betyder ikke, at de er dårlige ting, der skal undgås.

Emotionel smerte er ligesom fysisk smerte en egenskab ved sindet, ikke en fejl.

Men når du konstant forsøger at undgå eller “ordne” smertefulde følelser, skaber du i bund og grund en fobi over for dine egne følelser. Og fordi dine følelser altid vil være der, sætter du dig selv i stand til at lide kronisk.

Vejledningen ud af denne onde cirkel er at gøre det modsatte af dit instinkt: I stedet for at løbe væk fra smertefulde følelser, så prøv at nærme dig dem i stedet.

Emotionel smerte er uundgåelig. Der sker dårlige ting, og vi føler os dårlige som følge heraf. Men du behøver ikke at lide den langvarige smerte af at føle dig dårlig over at føle dig dårlig. Du behøver ikke at være bange for og skamme dig over smertefulde følelser og stemninger.

Dette andet lag af vanskelige følelser er faktisk det, der forårsager mest følelsesmæssig nød og lidelse. Og heldigvis kan du fjerne denne ekstra følelsesmæssige lidelse. Nøglen er at skabe et sundere forhold til dine egne følelser.

Du træner dit sind til ikke at se dine vanskelige følelser som f.eks. tristhed som en trussel, men som noget normalt og naturligt, som du ikke skal frygte.

Her er en lille vane til at komme i gang, som jeg kalder Planlagt tristhed:

• Vælg et tidspunkt på dagen, hvor der er relativt roligt. Tidlig aften fungerer ofte godt.
• Sæt en timer til 10 minutter på din telefon.
• Sæt dig ned med et tomt stykke papir og begynd at skrive om alt og alle de ting, du kan komme i tanke om, som gør dig trist. Det kan være personligt (som f.eks. sorg over din nyligt afdøde slægtning) eller universelt (sorg over flygtninges situation i et fremmed land). Det kan også være ekstremt småt (at føle sig lidt såret over, at din ægtefælle ikke lagde mærke til den søde ting, du gjorde for ham/hende efter middagen).
• Målet er simpelthen at liste de ting, der gør dig ked af det. Lad være med at uddybe dem for meget eller analysere dem. Bare få dem ud. Lidt ligesom brainstorming. Du skal ikke bekymre dig om stavning eller tegnsætning eller lignende.
• Når dine 10 minutter er gået, smider du papiret væk.
• Gentag det hver dag eller i det mindste et par gange om ugen.

Note: Du kan lave denne øvelse med enhver vanskelig følelse. For eksempel får jeg ofte mine klienter, der er meget ængstelige, til at lave “Planlagt bekymring”, hvor de skriver alle de ting ned, som de er ængstelige for.

Husk, at den centrale idé er, at du i stedet for at løbe væk fra dine vanskelige følelser nærmer dig dem. Dette er den bedste måde at omskole din hjerne til at være tolerant og accepterende over for følelsesmæssige vanskeligheder i stedet for at være rædselsslagen for dem. Og når du ikke er bange for dine egne “negative” følelser, gør de meget mindre ondt, er nemmere at håndtere og bliver ikke hængende nær så længe.

Planlæg opkald med venner på lang afstand.

Det er en kendsgerning i det moderne liv for mange af os, at vi – på godt og ondt – stort set er frie til at bo, hvor vi vil. Denne frihed gør det lettere at udforske spændende karrieremuligheder eller bo i helt andre geografiske områder og kulturer, end dem vi er vokset op i. Men det gør det også sværere end nogensinde før at bevare en ægte forbindelse med gode venner, der ikke bor samme sted.

Ja, ja… Vi har Facebook og Twitter og Snapchat og Tick-Tock, men helt ærligt: Hvor mange gode venskaber opretholder og plejer du virkelig via de sociale medier? Ja, ikke mange.

Men det er svært at forestille sig noget, der fører til lykke på en stærkere måde end regelmæssig interaktion med gode venner.

Vi er sociale væsener i vores kerne. Måske er du ikke en udadvendt festabe … Måske har du ikke dusinvis af venner … Måske elsker du din alenetid mere end næsten alt andet … Men intet af det ændrer på det faktum, at du har brug for positive relationer i dit liv for at være lykkelig. Fuldstændig stop.

Og når det gælder venskaber, er der intet bedre end personlige, ansigt-til-ansigt-interaktioner i kødrummet. Men en god gammeldags samtale over telefonen er tæt på.

Nej, der findes ingen sexet app til det, men at ringe til folk er stadig den bedste måde at holde forholdet i gang på, fordi det er det eneste medie, der muliggør dybde og intimitet i samtalen – eller i det mindste er det det eneste, der giver mulighed for det.

Men det kan være en udfordring at ringe til folk i telefonen.

Der er tusind og en grund til dette, som jeg ikke ønsker at bruge tid på at opregne, men pointen er denne: At få tid til at ringe til venner på lang afstand og vedligeholde venskabet sker ikke automatisk eller let. Du skal lave en plan for det. Mere specifikt skal du planlægge det. Ligesom et arbejdsmøde eller en aftale hos lægen.

Tænk over det: For at forblive fysisk sundt tjekker du din læge mindst en gang om året, ikke sandt? Faktisk er det så vigtigt, at så snart du er færdig med din aftale, booker du den næste et helt år i forvejen. På den måde går man aldrig glip af en årlig lægeundersøgelse.

Jeg vil hævde, at social og følelsesmæssig sundhed er næsten lige så vigtig som fysisk sundhed. Og et af de vigtigste elementer i social og følelsesmæssig sundhed er et konsekvent samspil af høj kvalitet med venner. Og hvis dine bedste venner ikke tilfældigvis bor det samme sted som dig, skal du tage dig tid til at ringe til dem.

Så planlæg det!

Jeg ved godt, at det lyder mærkeligt, men hvis din lykke i høj grad afhænger af regelmæssig kommunikation med gode venner, så er det for vigtigt ikke at planlægge det i din kalender.

Sådan kommer du i gang:

• Pluk én god ven, som du ville ønske, at du holdt mere kontakt med.
• Send ham/hende en sms med følgende ordlyd:
  • “Jeg vil gerne snakke med dig på et tidspunkt. Hvad er nogle gode dage og tidspunkter til at aftale et opkald?”
  • Nyd dit opkald.
  • Hvor du lægger på, skal du planlægge dit næste opkald, mens du stadig er i telefonen.
  • Middelbart efter du har lagt på, skal du indstille en påmindelse i din telefon til den næste telefondate.

  Der er ingen cocktail af medicin, selvhjælpsråd eller terapi, der kan sammenlignes med fordelene ved blot at tale med en god ven. Og at gøre det til en vane er endnu bedre. Så planlæg det!

  Lær at tegne.

  Jeg tror, at et af de mest undervurderede redskaber til dramatisk at forbedre din mentale sundhed og følelsesmæssige velvære er en hobby.

  Problemet er, at de fleste mennesker hører ordet hobby, og de tænker på en gammel mand, der samler på frimærker, eller en gammel dame, der hækler med garn.

  Jeg har intet imod at samle på frimærker eller hækle, men begrebet hobby omfatter langt mere end det. En hobby er enhver form for aktivitet, som du udøver regelmæssigt, som er meningsfuld eller fornøjelig, primært for dens egen skyld, og som typisk indebærer en vis grad af læring og udvikling.

  • Spille basketball kunne være en hobby.
  • Frivilligt arbejde i et suppekøkken kunne være en hobby.
  • Skrivning af sange til Ukeleili kunne være en hobby.
  • Bage surdejsbrød kunne være en hobby.
  • Angelinvesteringer kunne være en hobby.
  • Blogging kunne være en hobby.
  • Fuglefangeri kunne være en hobby.
  • Administrere et forum for en George R.R. Martin-fanklub kunne være en hobby.
  • Mageri af smykker kunne være en hobby.
  • Maleri med akvarel kunne være en hobby.
  • Tinkering med gamle biler kunne være en hobby.
  • Undervisning i CrossFit kunne være en hobby.
  • At lave instruktions-yoga-tutorials på YouTube kunne være en hobby.
  • Podcasting om Pokemon kunne være en hobby.
  • Triathaloning kunne være en hobby.
  • At skrive Harry Potter-fanfiktion kunne være en hobby.
  • At skrive online anmeldelser af lokale restauranter kunne være en hobby.
  • Amatørgeologi kunne være en hobby.
  • Reproducere vintage rejseplakater fra 1920’erne kunne være en hobby.

  Mulighederne for hobbies er uendelige. Og en god hobbys evne til at gøre dig lykkeligere er massivt undervurderet.

  Her er grunden:

  1. Hobbyer udføres for deres egen skyld. De fleste af vores dage og liv er fyldt med instrumentelle aktiviteter – ting, vi gør for at gøre noget andet. Vi tager børnene i skole, fordi de har brug for en uddannelse. Vi laver lasagne, fordi familien har brug for at spise. Vi studerer til MCAT’erne, fordi vi har brug for at komme ind på medicinstudiet. Og så videre. Problemet er, at al denne forsinkede tilfredsstillelse er udmattende efter et stykke tid. Og lige så vigtigt som det er at gøre ting, som vi ikke er særligt glade for, fordi de (til sidst) vil føre til noget godt, lige så vigtigt er det også at have nogle få faste ting, som vi gør for deres egen skyld.
  2. Hobbyer er sjove. Hvis du er voksen, så stil dig selv dette spørgsmål og svar så ærligt som muligt: Hvor meget sjov har jeg regelmæssigt? Hvis dit svar skræmmer dig, er det måske på tide at finde en hobby.
  3. Hobbyer fører til læring og vækst. Af en eller anden grund antager vi ligesom, at når vi er færdige med skolen og starter en karriere, at perioden med læring og vækst i vores liv er slut. Og selv om det er forståeligt at ønske en pause efter årtiers uddannelse, er der egentlig ingen, der ønsker en total pause fra læring, fordi det er noget, som alle higer efter og har gavn af gennem hele livet. Selvfølgelig behøver det, vi lærer, ikke nødvendigvis at være af akademisk karakter. Hvis du føler en vag fornemmelse af “Der mangler noget i mit liv…” er en rigtig god kandidat muligheder for læring og vækst.

  Så lær at tegne. Eller en hvilken som helst anden hobby, der lyder tiltalende.

  Jeg har givet dette afsnit titlen Lær at tegne, fordi tegning har et par egenskaber, der gør det til en særlig god kandidat til en hobby, hvis du ikke er sikker på, hvor du skal starte:

  1. Det kræver ikke nogen særlige evner eller egenskaber.
  2. Du kan gøre det hvor som helst.
  3. Det er billigt.
  4. Der er masser af gratis ressourcer online, som kan hjælpe dig i gang.
  5. Det fører til øjeblikkelige, håndgribelige resultater. Hvilket er vigtigt, fordi det gør læring hurtigere (direkte feedback) og også fordi det gør belønningerne og succeserne mere synlige (se, hvad jeg lige har tegnet!)

  Okay, der er argumenterne for at tage en hobby op eller geninvestere i en gammel hobby som et middel til at øge din lykke.

  Men der er et lille spørgsmål, som vi bør tage op, før vi går videre…

  Det kan være svært at holde fast i en hobby, fordi de tidlige stadier ofte er svære – det tager bare tid at f.eks. blive okay til at spille guitar eller male med akvarel.

  Så det, vi har brug for, er en måde at sikre, at vi holder fast i vores hobby gennem den langsomme, udfordrende første periode og kommer igennem til den anden side, hvor fordelene ved hobbyen begynder at opveje omkostningerne.

  Jeg er sikker på, at der er mange måder at gøre det på, men her er min favorit: Seinfeld-strategien. Seinfeld-strategien er en smart lille teknik, som komikeren Jerry Seinfeld brugte til at opretholde en vane med at skrive nyt materiale til sit stand-up-program.

  Psykologisk set er det et af de enkleste og mest effektive redskaber, jeg nogensinde har set, til at opbygge en ny vane og holde fast i rutiner, selv når de er svære. Og jeg synes, det er en god måde at indbygge noget ansvarlighed på, når man forsøger at få en ny hobby i gang.

  Hvis du er interesseret, har jeg skrevet en guide til, hvad Seinfeld-strategien er, og hvordan man bruger den her. Men her er det grundlæggende:

  1. Få en månedskalender frem, og sæt den et sted, hvor du vil se den hver dag (f.eks. på dit køleskab eller skrivebord på arbejdet).
  2. Få en stor rød tusch. Hver gang det lykkes dig at bruge en vis mængde tid på din hobby, skal du sætte et stort rødt X i den pågældende dags firkant.
  3. Søg ikke at bryde din stime.
  4. Hvis du går glip af en dag, skal du notere, hvor mange dage i træk du har haft, og det tal bliver nu dit næste mål.

  Jeg siger dig, det er utroligt, hvor motiverende det er at holde alle dine små firkanter fyldt op med røde X’er!

  Stå tidligt op i weekenden

  Sikkert, det har været en lang uge, du er udmattet, måske tror du, at du har søvnmangel osv… Så du sover ud lørdag morgen. Og igen søndag morgen.

  Og det føles… GLÆDELIGT!

  Jeg vil dog gerne foreslå, at det ikke er en god idé at sove længe i weekenden, hovedsagelig af to grunde:

  Det er faktisk ikke godt for din søvn.

  Søvn i weekenden er den største årsag til Social Jet Lag, som i sig selv er den største årsag til Monday Blues og en væsentlig faktor for, hvorfor mange mennesker udvikler fuldgyldig søvnløshed.

  Når du vågner sent lørdag og søndag, lærer du din hjerne at forvente et sent opvågningstidspunkt mandag og tirsdag også. Når du så ikke får det, føler du dig som skrald – faktisk er det præcis den samme proces, der sker, når du krydser tidszoner. Du forveksler dit biologiske ur med uret på væggen.

  Så uanset hvor søvnig du er, opvejer fordelene ved et konsekvent opvågningstidspunkt, selv i weekenden, næsten altid de flygtige glæder ved at sove længe i weekenden.

  Det har enorme alternativomkostninger at sove længe i weekenden.

  Hvis du ligesom jeg snoozede under forelæsningen i Econ 101, er Opportunity Cost den idé, at hvis du bruger en dollar på X, opgiver du muligheden for at bruge den på A, B, C, D, E, F osv.

  Det er et nyttigt begreb, fordi det lærer dig, at du ikke kan træffe en god beslutning udelukkende baseret på de åbenlyse fordele – du skal også overveje, hvad du giver op. Og hvis det, du opgiver, er stort nok, kan det opveje den indlysende fordel, hvilket gør den samlede beslutning ikke optimal.

  For eksempel, hvis du kun har sovet 4 timer en nat, så ja, så er det nok værd at sove hjemme en time eller to mere næsten alt det, du har opgivet ved at sove hjemme, værd. Men det er ikke den situation, som de fleste weekendsnusere befinder sig i. I stedet fik de syv timer i stedet for deres ideelle otte og beslutter sig for, at de endelig har chancen for at få den hellige gral på otte timers søvn.

  Problemet er, at de fleste mennesker sandsynligvis faktisk ikke har brug for otte timer og har det helt fint med syv eller syv og en halv time. Det betyder, at den ekstra time eller to i weekendens morgen kunne bruges på noget, der ville være til stor gavn for deres helbred og lykke.

  For eksempel:

  • Træning.
  • Meditering.
  • Stille tid med din ægtefælle, før børnene vågner.
  • En mulighed for at arbejde på din hobby eller dit sideprojekt.
  • En chance for at lave en god, sund og lækker morgenmad for en gangs skyld.
  • Tid til at ringe til en god ven eller endda skrive et brev/en mail til en.

  Se, søvn er vigtig, ingen tvivl om det. Men på et vist tidspunkt træder loven om aftagende udbytte i kraft. For de fleste mennesker gør det faktisk ikke meget godt at få otte timer i stedet for syv – faktisk kan det på grund af socialt jetlag faktisk være mere skadeligt end godt.

  Men under alle omstændigheder skal man afveje omkostningerne mod fordelene: Hvordan skulle jeg ellers bruge den time eller to til at sove ud i weekenden? Og ville det faktisk være bedre for mig end en ottende times søvn, som ganske vist føles rigtig dejligt, men som sandsynligvis ikke gør meget for min søvnsundhed generelt?

  Den større pointe er denne: Tænk nøje over dine morgener i weekenden. De er en mulighed. Måske er en ekstra times søvn eller to timer den bedste udnyttelse af den tid. Men måske er der noget bedre, hvis du kan holde ørerne lukket og undgå sirenekaldet om at sove længe…

  Alt du behøver at vide

  Glæde er ikke noget, du kan gøre eller finde eller opnå. Ikke direkte i hvert fald.

  Glæde kommer af vaner. Gode vaner. Vaner, der, selv om de virker udfordrende i øjeblikket, har et enormt overdimensioneret positivt afkast på mellemlang til lang sigt.

  Jeg har givet 5 eksempler på usædvanlige eller kontraintuitive vaner, der sandsynligvis vil føre til en mærkbar forbedring af din lykke:

  1. Prøv en morgenmusikmeditation.
  2. Giv dig tid til at være trist med vilje.
  3. Skemalæg samtaler med venner på lang afstand.
  4. Lær at tegne (dvs. find en hobby).
  5. Gå tidligt op i weekenden.

  Vælg en, giv den en chance i et par uger, og se, hvad der sker. Måske bliver du bare glad for resultatet.