Giftig efeu
Fakta
Giftig efeu er en almindelig vild plante, der forårsager en ekstremt irriterende allergisk reaktion, når man rører ved den eller stryger mod den. Hvis man udsættes for den, kan det resultere i det, lægerne kalder kontaktdermatitis – et blæret udslæt, der breder sig over huden i det område, som planten har berørt. I alvorlige tilfælde kan udslættet udvikle sig til ekstremt smertefulde, hævede hudområder fyldt med væske.
Udslættet viser sig normalt inden for 2 dage efter eksponeringen, men det kan tage længere tid at vise sig ved den første eksponering. Udslættet kulminerer efter 5 dage og begynder at aftage efter 7 til 10 dage. Mens nogle mennesker kan blive udsat og få ringe eller ingen virkning, er det usandsynligt, at man er helt immun over for giftig efeu. Personer, der synes immune på et tidspunkt og sted, kan få en voldsom reaktion næste gang, de støder på planten. Poison ivy har 2 ligeså slemme slægtninge: Poison oak og Poison sumac.
Orsager
Bladene, stænglerne og rødderne af Poison ivy indeholder en harpiks kaldet urushiol. Det er så giftigt, at små mængder på udsat hud kan udløse en inflammatorisk allergisk reaktion. Læger kalder denne reaktion for kontaktdermatitis, hvilket blot betyder en betændelse forårsaget af kontakt med et fremmedstof. Fremmede stoffer kan forårsage betændelse på 2 måder: irritation (irritativ kontaktdermatitis) eller allergisk reaktion (allergisk kontaktdermatitis).
Med en allergisk reaktion som den, giftig efeu forårsager, kan selv gentagen eksponering for planten måske ikke forårsage et udslæt i starten. Det skyldes, at kroppen er ved at registrere sin nye følsomhed, en proces, der kan tage op til 10 dage. Men når først en person er sensibiliseret og fuldt allergisk, kan den næste kontakt med giftig efeu forårsage kløe og et slemt udslæt inden for 4 til 48 timer.
Urushiolharpiks kan overføres med fingre eller dyrepels, og det kan forblive i måneder på tøj, sko og værktøj. Heldigvis vil kradsning af udslættet normalt ikke sprede urushiolgiften til andre dele af kroppen ved at klø sig på udslættet. Allergisk kontaktdermatitis er oftest begrænset til et bestemt område og har normalt klart definerede grænser. Hvis man klør sig, kan det forlænge ubehaget og forårsage en infektion.
Symptomer og komplikationer
Virkningerne af kontaktdermatitis forårsaget af giftig efeu varierer fra en mild, kortvarig rødme til alvorlig hævelse og blærer.
Ofte indeholder udslættet lineære striber af små, kløende blærer (vesikler). Udslætområdet kan være meget lille eller kan dække et stort område af kroppen. Det forekommer sjældent på fodsålerne eller håndfladerne. Normalt bliver udslættet først synligt som pletter af rød, kløende hud. Derefter dannes der små blærer, som fyldes med en klar væske og til sidst bryder op. Ved alvorlige reaktioner udvikler udslættet sig til hævede, ekstremt smertefulde hudområder fyldt med væske. Kløe og en midlertidig fortykkelse eller skældannelse af den berørte hud kan vare i dage eller uger.
Eksponering for giftig efeu kan medføre alvorlige allergiske komplikationer som f.eks. en mere generel hævelse, hovedpine, feber eller infektion. Der bør konsulteres en læge, hvis udslættet forbliver rødt og kløende i mere end 2 uger, hvis udslættet er over det meste af kroppen eller nær øjnene, eller hvis der er feber. Desuden dræbes urushiol-tgiften i giftig efeu ikke af ild. Derfor kan det at blive udsat for eller indånde røgen fra brændende giftig efeu forårsage en alvorlig allergisk reaktion, både inde i kroppen og på huden.
Diagnosticering
Det er ikke altid let at finde ud af årsagen til et tilfælde af kontaktdermatitis, fordi mulighederne for kontakt med allergener eller irriterende stoffer er uendelige. Desuden husker mange mennesker ikke, hvad de har rørt ved, eller hvor de kan være blevet udsat. Et udslæt af giftig efeu kan dog normalt hurtigt identificeres, hvis en person eller deres læge er bekendt med plantens virkninger. Et af de store fingerpeg er udbredelsen af udslættet, som normalt er i linjer, hvor eksponeringen for planten sker, og hvor der efterfølgende bliver kradset i udslættet.
Behandling og forebyggelse
De fleste tilfælde af udslæt kan selv behandles med calamin* lotion eller salver og cremer i håndkøb, der indeholder zinkoxid. Undgå at bruge antihistamin- og bedøvende (f.eks. benzocain) cremer. Disse kan være effektive, men de kan også forårsage en allergisk reaktion.
Anvendelse af kolde kompresser i 15 til 30 minutter ad gangen flere gange om dagen vil hjælpe mod kløe og blærer. En bagepulverpasta (3 teskefulde bagepulver og 1 teskefuld vand) kan påføres udslættet, og kolloidale havregrynsbade kan også give lindring. En aluminiumacetatopløsning kan påføres som et fugtigt kompres i en periode på mindre end 20 minutter. Der kan også anvendes hydrokortisoncreme eller -salve. Kortikosteroider eller antihistaminer taget gennem munden kan også lindre symptomerne, men begge lægemidler kan have uønskede bivirkninger og bør kun anvendes efter råd fra en sundhedsperson.
Alle med komplikationer fra et alvorligt tilfælde eller med et udslæt, der ikke bliver bedre med selvbehandling, skal gå til læge. Hvis tilfældet er så alvorligt, at der opstår en mere generel sygdom (feber, kvalme, dehydrering), kan lægen anbefale injektioner med kortikosteroidmedicin.
Den bedste måde at håndtere giftig efeu og dens slægtninge på er at lære at genkende planterne og derefter holde sig uden for rækkevidde. Bær beskyttelsesbeklædning, hvis du skal opholde dig i eller i nærheden af områder med giftig efeu. Hvis du har mistanke om, at du har været i kontakt med en giftig efeu-plante, skal du straks vaske de berørte og de omkringliggende områder grundigt med vand og sæbe. Skift dit tøj med det samme. Rengør omhyggeligt hud, tøj, sko og værktøj eller andet, der kan have opsamlet plantens giftige harpiks.
Hvis du skal til et område med giftig efeu, kan du prøve en af de “barriere”-lotioner, der fås hos leverandører af udendørs produkter. Disse belægger huden for at forhindre urushiol-giften i at forårsage en reaktion, da giften kan forblive på tøjet i et stykke tid.
Til sidst vil jeg sige, at det gamle folkeeventyr om, at man spiser giftig efeu-blade for at få immunitet, blot er en myte. Spis aldrig blade eller bær af vilde planter. Mange af dem kan forårsage farlige reaktioner hos mennesker.