1. Femten strudsehunner blev overvåget i en hel ynglesæson. 30, 70, 110, 150 og 210 dage efter æglægningen blev der taget et æg pr. hun med til laboratoriet for at vurdere dets fysiske og ernæringsmæssige egenskaber. 2. Den gennemsnitlige længde var 15,4 cm, mens bredden var 12,9 cm. Den gennemsnitlige skaltykkelse varierede fra 2,20 mm ved ækvator til 2,24 mm ved den lille pol. De tre hovedkomponenter i ægget (æggeblomme, æggeblomme og skal) udgjorde henholdsvis 57,1, 23,3 og 19,6 %. Ingen af de ovennævnte variabler viste en klar tendens, der var knyttet til æglægningssæsonen, selv om der var visse signifikante forskelle mellem prøveudtagningsperioderne. 3. Derimod viste albummets tørstofindhold en korrelation med prøveudtagningsperioden, idet det steg fra 11-1 % i den første periode til 12,0 % i den sidste periode. Indholdet af råprotein varierede fra 47,7 til 48,2 %, fedtindholdet fra 43,8 til 44,2 % og askeindholdet mellem 5,2 og 5,5 % af tørstoffet. 4. Fedtsyresammensætningen i æggeblommen viste tilstedeværelsen af C18:1 (fra 122,0 til 136,4 mg/g), efterfulgt af C16:0 (fra 40,8 til 46,0 mg/g), C18:0 (fra 19,2 til 21,2 mg/g) og C18:2 (fra 17,1 til 19,6 mg/g). Indholdet af kolesterol/g æggeblomme var mellem 10,6 og 10,9 mg. 5. Sammenlignet med hønseæg kan det konkluderes, at strudseægget har lignende kemiske og ernæringsmæssige egenskaber, men et højere forhold mellem umættede/mættede fedtsyrer og et lavere kolesterolindhold.