MARIANAS FRUGTFLAGER (Pteropus mariannus): artsbeskrivelser
INDIAN FLYING FOX (Pteropus giganteus): SPECIALE TILKNYTTELSER
EGYPTIAN ROUSETTE (Rousettus aegyptiacus): SPECIES ACCOUNTS
DWARF EPAULETTED FRUIT BAT (Micropteropus pusillus): SPECIES ACCOUNTS
QUEENSLAND TUBE-NOSED BAT (Nyctimene robinsoni): SPECIALE BESKRIVELSER

FYSISKE KARAKTERISTIK

Flagermus er opdelt i to kategorier: mikrochiroptera (mikro-keer-OP-ter-ah) og megachiroptera (mega-keer-OPter-ah). Langt de fleste flagermus hører til mikrochiroptererne, som generelt er mindre end megachiroptererne. Pteropodidae er den eneste familie i kategorien megachiropteraner. Pteropodiderne kaldes almindeligvis for Old World-frugtflagermus. Den gamle verden henviser til Sydeuropa, Asien og Afrika, mens den nye verden henviser til Nord- og Sydamerika.

Frugtflagermusene fra den gamle verden har en bred vifte af størrelser. Dværgflagermus er en af de mindste frugtflagermus fra den Gamle Verden med en hoved- og kropslængde på 6-7 centimeter (2,4 til 2,8 tommer), hvilket er mindre end mange mikrochiropteraner. Gigantiske flyvende rævehunde er 40 centimeter lange og kan have et vingefang på 150 centimeter.

Generelt har oldverdens-frugtflagermus store øjne, der vender fremad. Disse flagermus har kløer på den første finger, deres tommelfinger, og de fleste har også kløer på deres anden finger. Deres ansigter er typisk hundeagtige og har enkle og relativt små ører. Deres vinger er typisk brede og for det meste uden pels. Halen er normalt kort eller mangler. Da der er så mange forskellige arter, varierer pelsfarven meget. De fleste arter af den gamle verdensflagermus er rødbrune, grå eller sorte. Flagermusens underside har normalt en lys farve, f.eks. hvid eller gul.

Tænderne er formet til at bide gennem frugtskindet og knuse det bløde frugtmateriale. De forreste fortænder, mejselformede tænder foran i munden, er små, og alle har hjørnetænder, fire spidse tænder. Tænderne i siderne og bagtil har tendens til at være flade og brede. Hos nogle arter, især dem, der spiser nektar, er tungen lang og kan stikke langt ud over mundvigene.

GEOGRAFISK RÆKKEOMRÅDE

Frugtflagermus kan findes i tropiske og subtropiske områder i Afrika, gennem det sydlige og centrale Asien til Australien, herunder Filippinerne, en række øer i Det Indiske Ocean og Stillehavet, i Pakistan og på tværs af Indien.

HABITAT

Frugtflagermus lever i en række forskellige levesteder. Mange frugtflagermus lever i fugtige skove i tropiske og subtropiske områder. Arter af flyvende flagermus lever i tropiske kystområder.

DIT

Som navnet antyder, spiser Old World-frugtflagermus frugter sammen med nektar. Nogle arter spiser primært nektar og pollen, pulverformede korn, der indeholder frøplanters hanlige forplantningsceller. Andre flagermus tilføjer også blade og blomsterdele til deres føde.

BEHOLDNING OG REPRODUKTION

Som alle flagermus er Old World Fruit Batats crepuscular (kri-PUS-kyuh-lur), der er aktive ved daggry og skumring, eller nocturnal, der er aktive om natten. I løbet af dagen sover de på deres sovepladser, slår sig ned eller hviler sig, ved at hænge fra deres fødder. De kan hænge med vingerne viklet om kroppen. Hvis det er varmt, kan de bruge deres vinger til at vifte sig selv. Mange af arterne holder til i meget store grupper, der kaldes lejre. En flagermuslejr kan indeholde alt fra ti individuelle flagermus til over en million. De større arter holder ofte til i store grupper, mens de mindre arter har en tendens til at være mere ensomme. De fleste sover i træer, mens andre sover i huler, forladte miner eller bygninger.

Når der ikke er frugt til rådighed, vil flagermusene rejse til et andet område. De større arter er langsomme og kraftige flyvere. Nogle af disse flagermus flyver op til 15 kilometer for at nå et nyt fødeområde. Ø-flagermus kan flyve over til en naboø.

Frugtflagermusene fra den gamle verden adskiller sig fra andre familier af flagermus ved, at de fleste bruger lugtesansen og synet snarere end ekkolokalisering (eck-oh-loh-KAY-shun) til at navigere og finde deres føde. Ekkolokalisering er en teknik, hvor man udsender lyde og derefter registrerer genstandenes placering ud fra ekkoet. Rousetteflagermus er de eneste frugtflagermus fra den gamle verden, der bruger ekkolokalisering.

Når disse flagermus finder deres føde, tager de den typisk med sig væk til et nærliggende træ. Mindre arter er i stand til at spise, mens de svæver. Store Old World-frugtflagermus, som f.eks. mange af de flyvende rævearter, kan være nødt til at lande eller gribe fat i en gren for at kunne spise frugterne. Disse flagermus hænger med hovedet nedad i den ene fod og bruger den anden fod til at holde på maden. De bider stykker af maden af, sluger saften og spytter frugtkødet og frøene ud. Af og til spiser de også frugtkødet.

I lejre af flyvende ræve lever en frugtflagermus-han normalt sammen med op til otte hunflagermus-hunner. Dette arrangement kaldes et harem (HARE-um). Hunnerne producerer en unge om året. Hos andre arter kan hunnerne parre sig med to eller flere hanner, mens hannerne vil parre sig med så mange hunner som muligt. Mindst én art anses for at være monogam (muh-NAH-guh-mus) og har kun én partner. Drægtighed, eller graviditet, er mellem fire og seks måneder.

GAMME VERDENS FRUGTFUGTFLAGER OG MENNESKER

Da gamle verdens frugtflagermus spytter frø ud, når de spiser, er de vigtige for spredningen af frø til mange plantearter, som mennesker spiser og bruger til medicin og materialer. Blandt de frugter, der er afhængige af flagermus til bestøvning, overførsel af pollen eller frøspredning, kan nævnes bananer, ferskner, dadler, avocadoer, mango og cashewnødder. De arter, der lever af nektar, er også vigtige bestøvere. Når disse flagermus suger nektar op med deres tunge, klæber pollen fast til deres pels og gnides eller tabes, når flagermusen besøger den næste blomst. Disse flagermus er en vigtig spreder af mange arter i regnskoven, som planeten og menneskene er afhængige af.

DØDLIG DELICACY?

Den flyvende rævflagermus’ kost kan have været med til at løse et medicinsk mysterium. Forskere har forsøgt at forstå, hvorfor Chamorro-folket på Guam udviklede neurologiske sygdomme i hjernen 50 til 100 gange så hyppigt som andre steder. En undersøgelse fra 2003 satte denne sygdom i forbindelse med den populære delikatesse af den flyvende ræveflagermus. Disse flagermus spiser cycadfrø (SYE-kad), som kommer fra palmeagtige cycadplanter, der er almindelige på Guam og de omkringliggende øer i Stillehavet. Cycadfrø indeholder kemikalier, der er giftige for det menneskelige nervesystem. Forskere fortsætter med at undersøge sammenhængen.

Det er skovrydning, dvs. rydning af skoven, der har forårsaget en nedgang i bestanden af mange af den gamle verdens frugtflagermusarter, da de mister deres levesteder og fødeudbud. Skove beskytter også flagermusene mod naturlige storme som f.eks. cykloner. Folk betragter mange af disse flagermus som skadedyr, da de kan ødelægge afgrøder, og de kan forsøge at udrydde dem. Andre mennesker jager og spiser nogle af de gamle verdens frugtflagermus, især de større af dem. Folk som f.eks. chamorroerne på Guam betragter flyvende ræve som en delikatesse.

KONSERVATIONSSTATUS

Mange af de gamle verdens frugtflagermusarter står over for en alvorlig nedgang i bestanden, udryddelse (uddøen) og trussel om udryddelse. Otte arter er opført som uddøde af World Conservation Union (IUCN). Tretten arter er opført som kritisk truede og står over for en ekstremt høj risiko for udryddelse i naturen, seks arter er opført som truede og står over for en meget høj risiko for udryddelse, og 36 arter er opført som sårbare og står over for en høj risiko for udryddelse i naturen.

MARIANAS FRUGTFLAGER (Pteropus mariannus): ARTSARTER

Fysiske kendetegn: Marianas-frugtflagermus er en af de mange arter, der almindeligvis kaldes flyvende ræve. Det er mellemstore flagermus med en kropslængde på 19 til 25 centimeter (7,5 til 9,9 tommer). Hannerne er lidt større end hunnerne. Bagkroppen og vingerne er mørkebrune til sorte med sølvhår blandet i hele pelsen. Omkring halsen og på siderne af halsen er gul til lysende guld på de fleste dyr. Hos nogle flagermus er dette område blegguldt eller lysebrunt. Farven på hovedet varierer fra brun til mørkebrun.

Geografisk udbredelse: Marianernes frugtflagermus findes på Marianerne, der ligger i det vestlige Stillehav, 2.400 kilometer sydøst for Japan. De findes også på Guam, Okinawa og Ryuku-øerne.

Habitat: Marianernes frugtflagermus lever i tropiske og subtropiske områder. De lever typisk i nærheden af et vandområde.

Diæt: Disse flagermus lever primært af frugt, men de spiser også andre dele af plantematerialer, f.eks. blomster og blade. Favoriseret føde omfatter frugter af brødfrugter, papaya og figner samt blomsterne af kapok (KAY-pock), kokosnød og gaogao.

Adfærd og formering: Der vides kun lidt om Marianas-frugtflagermus’ natlige bevægelser og adfærd. Mange af disse flagermus lever i store kolonier, der kan nå op på 800 individer. En mindre del af disse flagermus holder til i mindre kolonier på ti til tolv personer, kolonier med kun hanner på ti til femten personer, og nogle holder til i selvstændige kolonier. Om dagen sover disse flagermus primært. Flagermusene forlader gradvist kolonierne i flere timer efter solnedgang for at søge efter føde og føde. Disse flagermus bevæger sig fra ø til ø, men generelt flytter de sig ikke meget.

I større kolonier danner nogle hanner harem med flere hunner. Hannerne vil forsvare hunnerne i sin gruppe.

Marianas-frugtflagermus og mennesker: Marianefrugtflagermus jages for føde og lejlighedsvis for deres pels. Dette er en af grundene til, at disse flagermus er faldet i bestanden. Disse flagermus er en delikatesse for den indfødte Chamorro-kultur og jages ulovligt. Ødelæggelse af levesteder er en anden grund til nedgangen i bestanden. Den indførte art, en art, der er bragt fra en anden del af verden, den brune træslange på Guam, har været et stort rovdyr på disse unge frugtflagermus.

Bevaringsstatus: Marianas-frugtflagermus er opført som truet af IUCN. I Commonwealth of the Northern Mariana Islands (CNMI) er Marianas-frugtflagermusen lokalt opført som en truet art på grund af nedgangen i bestanden. I henhold til den lokale lovgivning er det ulovligt at jage flagermusen overalt i CNMI. ∎

INDIAN FLYING FOX (Pteropus giganteus): ARTSARTER

Fysiske kendetegn: Den indiske flyvende ræv er opkaldt efter sin fysiske lighed med en ræv, idet den indiske flyvende ræv har rødbrun pels, og hovedet har samme form som en ræv. Disse flagermus er en af de største af alle flagermus og har et vingefang på mere end 1,2 meter (4 fod). Dens hoved og kropslængde varierer fra 20 til 30 centimeter (8 til 12 tommer). Disse flagermus har fremtrædende kløer, som de bruger til at bevæge sig gennem træer og grene.

Geografisk udbredelse: Indiske flyvende rævehunde findes i hele Bangladesh, Myanmar, Indien, Pakistan og Sri Lanka.

Habitat: Den indiske flyvende ræv lever i tropiske skove og sumpe, hvor der er et stort vandområde i nærheden.

Diæt: Den indiske flyvende ræv lever i tropiske skove og sumpe, hvor der er et stort vandområde i nærheden: Den indiske flyvende ræv ernærer sig næsten udelukkende af en række forskellige frugter. De tygger frugten for at få saften ud af den. Meget bløde frugter som f.eks. bananer sluges, men normalt spytter flagermusen frugtkødet og kernerne ud, når den har udvundet al saften. Den indiske flyvende ræv lever også af saften og pollen fra forskellige træblomster.

Adfærd og formering: Om dagen sover den indiske flyvende ræv i store lejre i træer. Disse steder er ude i det fri. Lejrene kan indeholde flere hundrede til flere tusinde flyvende ræve. Koloniens størrelse ændrer sig med årstiderne, idet den bliver mindre om sommeren og større i regntiden. Flagermusene beholder typisk de samme rastepladser i mange år, og træerne bliver med tiden tømt for bark og blade. Om dagen er flagermusene støjende og aktive. Om natten kan de flyve store afstande for at lede efter føde.

Inden for rovlaget er der ofte en hakkeorden inden for hannerne. De mere dominerende hanner, dem, der er større og stærkere, tager de bedste rastepladser.

Indiske flyvende rævehunde yngler fra juli til oktober. Når hunnerne er klar til at føde, samler de sig i de øverste grene af deres rokventræer. Hunnerne får ét afkom efter en drægtighedsperiode på 140 til 150 dage. Ungen klamrer sig til sin mor i omkring to måneder, indtil den er næsten fuldvoksen.

Indiske flyvende ræve og mennesker: Mens den tidligere hovedsageligt ernærede sig af vilde frugter, ernærer flagermusen sig nu i stigende grad af dyrkede afgrøder af frugttræer, hvilket har fået mange mennesker til at betragte disse flagermus som skadedyr. Landmænd har brugt forskellige metoder til at slippe af med disse flagermus. Disse ræve jages også i dele af Pakistan for deres fedt, som bruges til medicin. Folk har også ryddet træerne fra mange af de øer, hvor disse flagermus lever, hvilket har fået bestanden til at falde.

Bevaringsstatus: Den indiske flyvende ræv betragtes ikke som truet af IUCN. I Pakistan er denne art specifikt undtaget fra beskyttelse i henhold til lovgivningen om vildtlevende dyr. ∎

EGYPTIAN ROUSETTE (Rousettus aegyptiacus): ARTSARTER

Fysiske kendetegn: Rousettes er relativt små sammenlignet med andre frugtflagermus fra den gamle verden. Hovedet og kroppen er ca. 4,5 til 5 tommer lang (11,4 til 12,7). Disse flagermus har et simpelt, hundelignende ansigt og ører, store øjne og en meget kort hale, der stikker ud. Halen er ca. 1 til 2,2 centimeter lang. Pelsen på disse flagermus er brun og ofte farvet med grå farve.

Geografisk udbredelse: Egyptiske rousetter findes i det sydlige, vestlige og østlige Afrika, Egypten, Mellemøsten og Cypern.

Habitat: Egyptisk rousette holder til i fugtige områder, f.eks. mørke huler og forladte bygninger. De fleste findes i huler som rastepladser. På Cypern kan nogle kolonier flytte til åbne steder i marts.

Diet: Rousettes ernærer sig af mange slags bløde frugter, saften fra hårde frugter og visse blade. Figner og dadler udgør dens hovedføde i tørre områder.

Adfærd og formering: Egyptisk rousette holder primært til i huler. De holder også til i bygninger, gamle ruiner, træer og klippesprækker. De kan danne kolonier på op til flere tusinde individer. I Sydafrika havde lejrene anslået 7.000 til 9.000 flagermus. I Pakistan ser det ud til, at disse flagermus danner små kolonier med omkring 20 til 40 individer. Flagermusene bruger lugten til at hjælpe dem med at finde deres føde.

Som egyptiske rousetter synes at have et godt syn, bruger disse flagermus også ekkolokalisering. Forskerne mener, at de bruger ekkolokalisering til at hjælpe dem med at navigere i huler og om natten. I modsætning til mange andre flagermus’ ekkolokaliseringskald kan mennesker høre rousettes ekkolokaliseringskald. De laver en klikkende lyd med deres tunge.

Nogle populationer yngler to gange i løbet af året. Hunnerne får et afkom om året, og drægtigheden er ca. fire til seks måneder. I Egypten har en feltundersøgelse vist, at de yngler året rundt.

Egyptiske rousettes og mennesker: Frugtbønder er den største trussel mod bestandene. I Tyrkiet og Israel er rousette-huler blevet gasset, fyldt med røg eller dampe for at dræbe skadedyr, eller grotterne er blevet lukket af med vægge.

Bevaringsstatus: Egyptiske rousetter er ikke opført som truet af IUCN. ∎

DWARF EPAULETTED FRUIT BAT (Micropteropus pusillus): ARTSARTER

Fysiske kendetegn: Dværg epauletted frugtflagermus er relativt små. Deres hoved- og kropslængde er ca. 2,6 til 3,7 tommer
(6,7 til 9,5 centimeter). Hannerne er større end hunnerne. Mens halelængden varierer mellem de enkelte flagermus, er den aldrig lang, idet den varierer fra ikke at have en hale til 0,4 centimeter (0,2 tommer). Pelsen er typisk lysebrun med en blegere farve på undersiden. Håret er moderat langt, tykt og blødt. Ved ørebasis er der små hvidlige hårpupper, og hanner har poser i skulderen med hårpupper af hvidt hår.

Geografisk udbredelse: Dværgpandeklippet frugtflagermus findes i det vestlige, sydvestlige og centrale Afrika.

Habitat: Disse flagermus lever i åbne skovområder og i udkanten af skove. Dværgpaulettede flagermus er også blevet fundet mellem bladene på tætte buske, normalt tæt på jorden.

Diet: Dværgpaulettede flagermus: Dværgpandeflagermus lever af små frugter, nektar og pollen. Når de spiser frugterne, placerer disse flagermus deres mund omkring den modne frugt og suger langsomt saften af den. Derefter slipper de det uspiste frugtkød, når de er færdige.

Adfærd og formering: Der vides kun lidt om dværgpandekamphuglens adfærd og parringsadfærd. Dværgpaulettedværgflagermus er uafhængige og sover typisk alene, sammen med en anden flagermus eller i små grupper på op til ti. Disse flagermus bevæger sig ofte rundt og har ikke faste rastepladser eller fødesøgningsområder. Disse flagermus kan spise to og en halv gang deres kropsvægt på en enkelt nat. Den fordøjer hurtigt og spreder, spreder, store mængder frø, mens den flyver mellem fødestederne.

Disse flagermus er polygame (puh-LIH-guh-mus), idet de har mere end én partner. Der er to yngleperioder. Undersøgelser i Elfenbenskysten viser, at fødslerne topper fra omkring marts til maj og fra september til november. Drægtighedsperioden er fem til seks måneder. Unge hunner kan parre sig ved seks måneder og føder ved tolv måneder.

Dværgpandeflagermus og mennesker: Der er ingen kendt relation mellem dværgpaulettflagermus og mennesker.

Bevaringsstatus: Dværgpaulettflagermus og mennesker: Der er ingen kendt relation mellem dværgpaulettflagermus og mennesker: Dværgpaulettedagsflagermus er ikke opført som truet. ∎

KØBENHAVNSK TUBE-NOSED BAT (Nyctimene robinsoni): ARTSANBEKENDELSER

Fysiske kendetegn: Queensland rørnæseflagermus kaldes også østlige rørnæseflagermus. Disse flagermus har næsebor formet som rør, der stikker ud omkring 2,5 centimeter (1 tomme). Forskerne forstår endnu ikke, hvad formålet med disse rør er. Deres hoved- og kropslængde er 7,5 til 13 centimeter med en halelængde på 2 til 2,5 centimeter. Disse flagermus har lysebrun pels med en mørk stribe ned ad ryggen. Deres vinger er brune med gullige pletter.

Geografisk udbredelse: Queensland rørnæseflagermus findes i det østlige Australien.

Habitat: Disse flagermus lever i tropiske regnskove og subtropiske regnskove.

Diæt: Disse flagermus lever af frugt.

Adfærd og formering: Queenslands rørnæseflagermus holder til på grene af træer, der har tæt vegetation. De er solitære og ser ikke ud til at holde rede i grupper. Flagermusene flyver ofte meget tæt på jorden, mens de søger efter føde. Queensland tube-nosed bats er polygame og har én ynglesæson. Hunnerne får normalt et afkom om året. Drægtigheden er ca. fire til fem måneder.

Queensland rørnæseflagermus og mennesker: Ved at rydde disse flagermus’ naturlige levesteder har mennesker forårsaget, at bestanden af denne flagermus er faldet.

Bevaringsstatus: Queensland rørnæseflagermus er ikke opført som truet af IUCN. De er opført som sårbare i Australiens New South Wales’ lov om bevarelse af truede arter (New South Wales Threatened Species Conservation Act). ∎

FOR MORE INFORMATION

Bøger:

Fenton, Brock M. Flagermus. New York: Checkmark Press, 2001.

Fenton, Brock M. The Bat: Wings in the Night Sky. Buffalo, NY: Firefly Books, 1998.

Nowak, Ronald M. “Old World Fruit Batats.” Walker’s Mammals of the World 5.1 Online.http://www.press.jhu.edu/books/walkers_mammals_of_the_world/chiroptera/chiroptera.pteropodidae.html (besøgt den 2. juli 2004).

Richardson, Phil. Flagermus. London: Whittet Books, 1985.

Ruff, Sue, og Don E. Wilson. Batats. New York: Benchmark Books, 2001.

Periodica:

Petersen, David. “Wait Until Dark”. Backpacker (oktober, 1993): 24.

“Plants, Bats Magnify Neurotoxin in Guam.” Science News (6. december 2003): 366.

Thewissen, J. G. M., og S. K. Babcock. “Oprindelsen af flyvning hos flagermus.” Bioscience (maj 1992): 340-345.

Websteder:

Craig, P., ed. “Flying Foxes (Fruit bats).” Natural History Guide to American Samoa.http://www.nps.gov/npsa/book/index.htm (besøgt den 2. juli 2004).

“Digital Morphology.” National Science Foundation Digital Library at the University of Texas. http://www.digimorph.org (besøgt den 2. juli 2004).

“Discover the Secret World of Bats.” Bat Conservation International, Inc. http://www.batcon.org (besøgt den 2. juli 2004).

“Fruit bats.” The Wild Ones. http://www.thewildones.org/Animals/fruitBat.html (besøgt den 2. juli 2004).

Lemke, Thomas O. “Marianas Fruit Bats Near Extinction.” Bat Conservation International, Inc. http://www.batcon.org/batsmag/v3n1-1.html (besøgt den 2. juli 2004).

“Mammals of the CNMI” Commonwealth of the Northern Mariana Islands. http://www.cnmidfw.org/wildlife/index.html (besøgt den 2. juli 2004).