Frekvensspecifik mikrostrøm (FSM) anvender specifikke frekvenser og blev anvendt af tusindvis af læger mellem 1910 og 1935. Som følge af Flexner-rapporten fra 1910 begyndte lægeuddannelsen at holde sig nøje til den videnskabelige metode og at blive grundlagt i menneskets fysiologi og biokemi. Som sådan endte FSM-apparater i baglokalerne på klinikker i hele USA og Canada.

Frekvenserne anvendes samtidig på to kanaler, så de skærer eller krydser hinanden i det område, der skal behandles. Klinisk erfaring viser, at begge frekvenser skal afspejle den tilstand, der forårsager problemet (f.eks. betændelse eller ardannelse), og det væv, der påvirkes (f.eks. nerve eller rygmarv), nøjagtigt, for at behandlingen kan lykkes.

FDA-klassificeringRediger

Alle klasse II-mikrostrømsapparater må markedsføres til læger i USA, hvis de har ansøgt om og fået en 510(k)-godkendelse gennem FDA. Attesten betyder, at det kan anvendes i et medicinsk miljø og i alt væsentligt svarer til andet udstyr. FDA har godkendt alle mikrostrømsapparater til salg i kategorien TENS-apparater. 510(k)-godkendelser for specifikke apparater kan findes på FDA’s websted.

Fra Federal Food, Drug and Cosmetic Act-sidenRediger

En undersøgelse fra 2011 foretaget af Diana Zuckerman og Paul Brown fra National Research Center for Women and Families og Dr. Steven Nissen fra Cleveland Clinic, offentliggjort i Archives of Internal Medicine, viste, at de fleste medicinske anordninger, der er blevet tilbagekaldt i de sidste fem år på grund af “alvorlige sundhedsproblemer eller dødsfald”, tidligere var blevet godkendt af FDA ved hjælp af den mindre strenge og billigere 510(k)-proces. I nogle få tilfælde var udstyret blevet anset for at have så lav risiko, at det ikke havde behov for FDA-regulering. Af de 113 tilbagekaldte apparater var 35 på grund af kardiovaskulære problemer. Dette kan føre til en revurdering af FDA’s procedurer og bedre tilsyn.