Francisco J. Ayala
Francisco J. Ayala, Francisco José Ayala, (født 12. marts 1934 i Madrid, Spanien), spanskfødt amerikansk evolutionær genetiker og molekylærbiolog, bedst kendt for at have udlagt det filosofiske perspektiv, at darwinisme og religiøs tro er forenelige.
Ayala voksede op i Madrid hos sine forældre, Francisco og Soledad Ayala. Han fik en B.S. i fysik fra universitetet i Madrid i 1955. Mellem 1955 og 1960 studerede han teologi på det pavelige fakultet San Esteban i Salamanca, hvor han i 1960 blev præsteviet i dominikanerordenen. Han forlod præsteskabet samme år.
Ayala blev ph.d. (1964) i genetik fra Columbia University, efter at have udført sit ph.d.-arbejde under vejledning af genetikeren Theodosius Dobzhansky. Hans afhandling undersøgte den genetiske fitness hos frugtfluer (Drosophila) og viste, at tempoet i evolutionen var afhængig af mængden af genetisk variation i en population. Efter tidlige ansættelser ved Rockefeller University og Providence College blev han professor i genetik ved University of California, Davis, i 1971.
I 1970’erne undersøgte Ayala processen med genetisk variation og naturlig selektion på molekylært niveau. Senere har han ydet væsentlige bidrag til folkesundheden gennem sin forskning i populationsstruktur, reproduktionsmåde og evolution af parasitiske protozoer.
I 1987 blev han professor i biologiske videnskaber ved University of California, Irvine (UCI); han blev udnævnt til professor i filosofi der i 1989. Ayala gav også betydelige økonomiske donationer til skolen. I 2018 blev han imidlertid tvunget til at fratræde efter en undersøgelse, der understøttede påstande om, at han havde chikaneret fire kvinder seksuelt. Desuden meddelte UCI, at hans navn ville blive fjernet fra bygninger og forskellige hædersbevisninger, som f.eks. stiftet stole.
Igennem hele sin karriere forsvarede Ayala undervisningen i evolution i de offentlige skoler i USA, og hans indsats tjente til at styrke evolutionsteorien. Han fungerede som ekspertvidne i McLean v. Arkansas Board of Education (1981), som omstødte en statslov, der krævede undervisning i kreationisme ved siden af evolution i naturvidenskabelig undervisning. I 1984 og igen i 1999 var han hovedforfatter til Science and Creationism: A View from the National Academy of Sciences. I Darwin’s Gift to Science and Religion (2007) argumenterede han for, at kreationistiske overbevisninger er i modstrid med teologiske begreber. F.eks. antager ortodokse kristne trosretninger, at der findes en almægtig og velvillig Skaber på trods af, at verden er fyldt med rovdyr, sygdomme og andre såkaldte “onder”. Han bemærker, at hvis man tilskriver disse fejl til en “intelligent designer”, sætter man spørgsmålstegn ved Skaberens almægtighed og velvilje. Men ved at tilskrive disse defekter til den naturlige udvælgelses proces med forsøg og fejl, fritages Skaberen for ansvaret for ondskaben i verden.
Ayala var medlem af American Association for the Advancement of Science og fungerede som formand for dens bestyrelse mellem 1993 og 1996. Han var også rådgiver for U.S. Environmental Protection Agency, National Science Foundation og National Institutes of Health. Blandt de mange hædersbevisninger for sine videnskabelige bidrag blev Ayala tildelt National Medal of Science i 2002 og Templeton Prize i 2010.