• Joshua Kosman
• 10 måneder siden

The Chronicle har begyndt at bringe ekstra sider med ord- og talpuslespil i Datebook-sektionen. New York Times – som længe har været den gyldne standard for krydsord i aviser – tilføjede for nylig to nye tilbud, et logisk puslespil og en hjernevrider, til sit daglige sortiment. Puslespil er blevet bestsellere på nettet, efterhånden som amerikanerne bruger deres karantænetimer på at samle billeder af små stykker pap.

Hvis det virker som om, at puslespil har et lille øjeblik i en tid med COVID-19-pandemien, så tager man ikke helt fejl.

“Krydsord og puslespil generelt er gode i stressede tider”, siger Will Shortz, den mangeårige puslespilsredaktør på New York Times. “The Times begyndte at bringe en kryds og tværs i 1942, midt under Anden Verdenskrig, fordi udgiveren forstod, at folk ville have adspredelse.”

Samtidig kan den nuværende begejstring for puslespil af alle slags nok bedst forstås som en opblomstring af en passion, der altid har været til stede blandt en betydelig del af befolkningen. Mennesker er evolutionært skabt til at løse problemer, og hvis der ikke er nogen sabeltigre tilbage at undvige, vil mange af os gladeligt skrive bogstaver i små kasser i stedet.

Forskellen er, at et puslespil i modsætning til de større og mere rodede problemer, som verden byder på, har en klar løsning samt en skaber, der ønsker, at du skal finde den. Spørg bare softwareudvikleren Tyler Hinman fra San Francisco, der i fem år har været regerende mester i American Crossword Puzzle Tournament, det årlige OL i hurtig opklaring.

“Jeg har en tendens til at tænke konkret, og jeg kan godt lide tilfredsstillelsen ved at have et problem, der er solidt defineret”, siger han. “Man har et klart sæt oplysninger og et klart sæt regler, og hvis det er et godt lavet puslespil, er der præcis ét rigtigt svar, og normalt er der én måde, som konstruktøren ønsker, at man skal nå frem til det på. Jeg har glæde af at finde disse brødkrummer.”

Denne glæde – det vanedannende endorfinrus, som puslespilselskere og psykologer kalder “aha!”-øjeblikket – er det, der får løsere til at komme tilbage igen og igen. Vi bliver aldrig trætte af den spænding, der opstår, når vi udfylder den sidste post i et krydsord, når vi følger en særlig knudret logisk slutning eller når vi undgår en smart afledningsmanøvre, som en snu puslespilsmager har lagt.

Og ja, jeg bruger pronomenet i første person, fordi jeg selv er en livslang altædende puslespilselsker. Jeg har glødende minder om min vej gennem samlinger af puslespil i børnehøjde, da jeg knap nok var gammel nok til at læse; som voksen løser jeg noget i retning af et halvt dusin puslespil om dagen.

Jeg er måske mere hardcore end mange andre, men jeg er næppe alene om den glæde, jeg får af processen. Som Shortz påpeger, er gåder en fast bestanddel af aviser over hele verden, ofte i flersidede udbrud. Og enhver redaktør ved, at ingen politisk støtte eller beslutning om dækning kan skabe den form for forargelse blandt abonnenterne, der opstår, når man roder med kryds og tværs.

Kryds og tværs – disse velkendte sammenfiltrede net af ord, der løber på tværs og nedad, med et sæt tilhørende ledetråde – udgør fortsat kernen i en løsers kost, ligesom de har gjort det, siden Arthur Wynne introducerede det såkaldte “Word-Cross” i New York Sun i 1913. Ligesom sonetten, blyantstegningen eller den tre minutter lange popsang har standardkrydsordet vist sig at være en uendelig fleksibel form, der er i stand til at rumme en række kreative stemmer og formelle nyskabelser. “Thinking Inside the Box”, Adrienne Raphel’s nyligt udgivne sociale historie om krydsord, udforsker denne verden i glødende detaljer.

Kun inden for standard kryds og tværs varierer stilene fra New York Times’ forholdsvis stillestående stil (som er langt mindre stillestående, end den var, før Shortz ankom i 1993) til New Yorker’s hipster-lærdom i New Yorker’s to gange ugentlige puslespil, og fra Boston-konstruktøren Brendan Emmett Quigleys friformede, uhøjtidelige overdådighed til den Mozarteanske alsidighed hos den bredt beundrede konstruktør Patrick Berry fra Georgia. Efterhånden som et stigende antal uafhængige konstruktører finder vej til nettet, bliver koret af stemmer kun endnu mere eklektisk.

Og hvor der er en bred vifte af kreativ aktivitet, er det en naturlig menneskelig reaktion at ville diskutere, analysere og kritisere resultaterne. Derfor findes der krydsordsblogs – hvoraf det førende eksempel er Diary of a Crossword Fiend, en online vandkøler for puslespillere, som er grundlagt af Chicagos puslespilsredaktør Amy Reynaldo.

Siden, hvor et skiftende korps af skribenter gør status over dagens puslespilstilbud på flere forskellige steder, begyndte i 2004 ud fra Reynaldo’s ønske om at tale om New York Times’ puslespil i realtid.

“Times’ hjemmeside havde dengang en række fora, hvor folk kunne chatte om puslespillet i løbet af dagen”, husker hun. “Men de havde en no-spoilers-regel, hvor man ikke måtte tale om puslespillet, før det havde været oppe i 12 timer.”

“Jamen, hvem gider huske at komme tilbage 12 timer senere? Jeg tænkte, at jeg har brug for et websted, hvor jeg kan tale om puslespillet, så snart jeg er færdig med at løse det.”

Krydsordsverdenen er også for nylig blevet omvæltet af debatter om rummelighed og mangfoldighed, idet puslespilsforfattere kæmper med det faktum, at de fleste krydsordsudgivelser redigeres af hvide mænd, og at de fleste offentliggjorte puslespil er lavet af hvide mandlige konstruktører.

Alle offentliggjorte gåder afspejler nogens antagelser om, hvilke ord, sætninger og kulturelle referencer en løser kan forventes at kende, og den enes uklarhed er den andens kerneviden. Så konsekvenserne er dybe. Inkubator, en ny virksomhed, der har til formål at fremme kvindelige konstruktørers arbejde, er blot et forsøg på at rette op på denne ubalance mellem kønnene.

Og det traditionelle krydsord er kun én af de former, som genren kan antage. Andre lande har dyrket et væld af variationer, herunder billedpuslespil og forskellige gittertyper. Der er det såkaldte “meta”-puslespil, eksemplificeret af konstruktøren Matt Gaffney fra Virginia, hvor et fuldt udfyldt krydsordsgitter kun fører til endnu en gåde, der skal løses.

I det kryptiske krydsord, en britisk import, der fik fodfæste her i landet primært (men ikke udelukkende) af komponisten, tekstforfatteren og puslespilsgeniøren Stephen Sondheim, er hver enkelt ledetråd som et selvstændigt minipuslespil. Indtil sidste måned udgav det liberale tidsskrift The Nation regelmæssigt et kryptisk kryptisk kryptisk krydsord, som Berkeley-matematikpædagogen Henri Picciotto og jeg var med til at sammensætte, men som siden er blevet uafhængig.

For den ægte puslespilsafhængige er ord dog ikke engang et krav – tal, billeder og abstrakt logik har deres egen tiltrækning. Sudoku’s løbebane popularitet i løbet af det sidste årti eller deromkring er det mest synlige aspekt af denne stamme; men bag dette ligger et væld af andre typer af abstrakte logiske gåder. (Musikeren og spildesigneren Kid Beyond fra San Francisco har tilpasset en af dem til The Chronicle i et puslespil med temaet social distancering.)

Selv den nyere mode med escape rooms, hvor løsningsmændene skal bruge logik og intuition til at bryde ud af et lukket rum, falder ind under den generelle rubrik af puslespil. Et veludformet escape room kildrer mange af de samme nydelsescentre som et krydsord.

San Franciscos spildesigner Brent Holman, der har været med til at udforme tre escape rooms hos Palace Games i Palace of Fine Arts (som i øjeblikket er lukket på grund af pandemien), ser denne dynamik på arbejde, når han afvikler løse-arrangementer for firmagrupper, der i vid udstrækning er befolket af ikke-puzzlere.

“Mange gange kan man se, at folk starter med at tænke: ‘Åh, gåderne er for svære, jeg kommer til at føle mig dum’,” siger han. “Men til sidst er de begejstrede, og man kan se det på deres ansigter.”

“Folk føler, at verden er kaotisk. Men et puslespil har regler, som man kan stole på, og man tænker: “Jeg forstår denne verden, og hvis jeg arbejder på den, kan jeg opnå det, jeg har sat mig for at gøre”. “

Med vid og snilde udstikker puslespilskonstruktører en vej, som løsningsmændene skal følge

Hvor man kan finde krydsord og andre puslespil online