Havn, havn, terminal, kaj, kaj, mole og anløbsbro – du er ikke alene, hvis du er forvirret over disse terminologier.. For mange af os lyder disse terminologier ens… Det tog mig også et stykke tid at forstå forskellen, da jeg startede i denne branche..

Så her er hvordan det hele fungerer..

Forestil dig dette :

• Et skib døjer i en stor vandmasse som f.eks. havet eller havet… Der er land, hvor bølgerne slår ned og trækker sig tilbage..
• Skibet er fyldt med varer fra fremmede lande, som kan handles med indbyggerne på landet..
• På land er der folk med deres egne hjemmedyrkede og hjemmelavede varer, som de kan handle med folk på skibet.
• Det, der står i vejen for, at de kan mødes og gennemføre denne handel, er denne store vandmasse uden et egentligt mødested..

Forestil dig nu, at der var et sted, hvor skibet kunne komme ind, blive fortøjet (bundet), så folk på skibet kunne komme i land, eller folk på land kunne gå om bord på skibet..

Jamen, det sted kaldes en HAVN. 🙂

Havn

En havn er grundlæggende et område fyldt med vand beskyttet af naturlige barrierer som land og klipper eller kunstige barrierer som bølgebrydere undertiden omgivet af tetrapoder, der kan give et skib en sikker ankerplads og muliggøre overførsel af varer og/eller passagerer mellem skibet og landjorden.

Naturlige havne er normalt omgivet af land, og dette skaber en beskyttende bugt, der gør den til et godt ankersted for skibe.. Ud over kyststrækninger rundt om i verden findes naturhavne også langs fjorde, bugter, søbredder, laguner og flodmundinger.

Nogle eksempler på naturhavne er San Francisco og New York i USA, Rio de Janeiro i Brasilien, Sydney i Australien, Marmagao i Indien og Saldanha Bay i Sydafrika..

Mennesket brugte disse naturlige havne til at muliggøre handel mellem lande… Selv om dannelsen kan være naturlig, er mange af disse naturhavne blevet improviseret for at kunne håndtere kommercielle aktiviteter. Da de naturlige havne ikke altid var præcis, hvor han ønskede det, begyndte mennesket at skabe kunstige havne for at udvikle og forbedre handelen..

I dag kan kunstige havne oprettes overalt langs kysten med forbindelse til industriområder på land..

Men det er selvfølgelig ikke så let bare at skabe en havn… En havn skal være dyb nok til, at skibene kan sejle ind og ud uden at røre bunden af havbunden, samtidig med at der skal være plads nok til, at skibene kan vende og passere hinanden… Jo større kapacitet de skibe, der anløber havnen, har, jo dybere skal havnen være.

Som eksempel kan nævnes Saldanha Bay-havnen, der angiveligt blev opdaget omkring 1601, stadig være den største og dybeste naturlige havn på den sydlige halvkugle, der kan modtage skibe med en dybgang på op til 21,5 m til lastning af jernmalm… Indsejlingen har en bredde på mindst 400 m, mens vendebassinet har en diameter på 580 m og en dybde på 23,2 m CD …

Den handling, der består i at holde sejlrenderne dybe, brede og fri for slam, er kendt som opmudring og betragtes som en af de vigtigste aktiviteter i forbindelse med vedligeholdelse af en havn …

Nogle af kendetegnene ved kunstige havne er bølgebrydere, betonmure (havmure) og andre former for barrierer, der skal beskytte havnen mod storme og reducere tidevandsforskellen..

Sådanne kunstige barrierer kan også betyde, at havbunden i kunstige havne kan være en smule mere stabil end i naturlige havne, selv om dette emne kan være til debat..

Nogle af de fineste kunstige havne, der er baseret på en række kunstige bølgebrydere, er Chennai i Indien, Jebel Ali i De Forenede Arabiske Emirater, Long Beach i USA, Rotterdam i Nederlandene…

Hvad enten de er naturlige eller menneskeskabte, er havne vigtige for handelen, og over hele verden anvendes disse havne til import og eksport af forskellige typer gods som stål, jern, olie, biler, tøj osv. osv. Havne tager også imod krydstogtskibe, der transporterer passagerer fra sted til sted..

Nogle havne kan også bruges af skibe, der søger ly i dårligt vejr osv., og disse havne har måske ikke nogen form for kommercielle eller personlige faciliteter, og et skib kan blot søge ly for elementerne der..

Havn

Når disse havne bruges med henblik på handel og erhverv som f.eks. lastning og losning af gods, passagerer eller andet, der genererer indtægter, kan disse havne siges at fungere som en havn..

Kort sagt er en havn et sted i havnen, hvor et skib kan lægge til med et kommercielt formål, hvor det enten håndterer gods eller passagerer eller tager sig af skibets behov..

Havehavne spiller en meget afgørende rolle i forbindelse med transport af forskellige typer varer, og nogle havne klassificeres på baggrund af den last, de håndterer..

For eksempel havne, der er specialiseret i håndtering af

• Jernmalm – Port Hedland, Australien,
• Råolie – Ras Tanura, Saudi-Arabien
• Korn – New Orleans, USA
• Passagerer – Puerta Maya, Cozumel, Mexico

Havn er også et sted, hvor vand og land mødes, og derfor er der tog og lastbiler, der kommer ind i havnen med henblik på levering (for eksport til et skib) eller afhentning af gods (fra import fra et skib)..

Mange lande har mange havne langs større floder… Mississippi-floden i USA, Yangtze-floden i Kina, de store søer i Nordamerika er nogle af eksemplerne på store floder med mange havne..

Alle havne kontrolleres, drives og drives af en havnemyndighed, som fastsætter den kommercielle takst for håndtering af skibe, gods og passagerer i den pågældende havn…

I henhold til UNCTAD, var de 20 største havne i verden efter godsomsætning i 2017

1. Ningbo-Zhoushan
2. Shanghai
3. Singapore
4. Suzhou
5. Guangzhou
6. Tangshan
7. Tangshan
8. Qingdao
9. Port Hedland
10. Tianjin
11. Rotterdam
12. Dalian
13. Busan
14. Yingkou
15. Rizhao
16. South Louisiana
17. Gwangyang
18. Yantai
19. Hong Kong SAR
20. Zhanjiang
21. Huanghua

Terminaler

Mens nogle af havnene kan kun håndtere bestemte fragttyper, håndterer langt de fleste havne rundt om i verden flere fragter i den samme havn..

Disse afgrænsede områder, der håndterer forskellige typer gods, er kendt som terminaler…

I en havn kan der være terminaler for

• Containerterminal
• Ro-Ro (Roll On-Roll Off)-terminal (populært kaldet bilterminal)
• Olie &Gasterminal
• Bulk Cargo Terminal
• Multi Purpose Terminal

De fleste havne rundt om i verden har i dag særlige containerterminaler, som er specialiseret i håndtering af containere, der lastes på nogle af de store ULCV (Ultra Large Container Vessel)..

De 10 største containerhavne i verden er i øjeblikket :

Rangering	Havn	Gennemstrømning 2017 (TEU’er)
1	Shanghai	40,233.000
2	Singapore	33.666,600
3	Shenzhen	25.208.700
4	Ningbo-Zhoushan	24,607.000
5	Hong Kong	20.770.000
6	Busan	20,493.475
7	Guangzhou	20.370,000
8	Qingdao	18.262.000
9	Jebel Ali	15.368,000
10	Tianjin	15 040 000

Tegnet terminal anvendes også i vid udstrækning til at identificere steder i indlandet, hvortil varer transporteres fra havnen ved hjælp af jernbane- og vejtransportformer..

Et godt eksempel er containerdepoter i indlandet, som er toldpligtige depoter/terminaler, der også kaldes “tørre havne”, fordi nogle af dem stadig er under kontrol af den primære havnemyndighed eller havne- og terminaloperatøren…

Kajplads/kaj

Hver havn eller terminal vil til gengæld have flere kajpladser/kajer, som normalt har landudstyr til håndtering af gods, overdækkede skure, åbne oplagringsområder osv., hvor godset losses, lastes og eventuelt opbevares.

En kajplads er grundlæggende et område, hvor skibet er fortøjet på pæle, og hvor godset lastes eller losses på og fra skibet. Landområdet omkring kajen kaldes også nogle gange for en kaj, afhængigt af hvor man kommer fra..

En containerterminal kan have flere kajer/kajer, hvor flere skibe kan håndteres på samme tid..

Som eksempel kan du se nedenstående billede af Brani Container Terminal i Singapore, hvor du kan se 6 containerskibe i drift… Hvert skib er fortøjet ved en anden kajplads, og området umiddelbart bag kranerne på landsiden kan betegnes som kaj.

Pier/Jetty

Pier/Jetty er ret ens i deres formål, som normalt er at binde små både eller lystbåde fast..

En Pier eller Jetty kan også betyde en gangbro, der strækker sig ud i havet/havet, hvor folk kan gå en tur, fiske, spise på restauranter osv. Der foregår normalt ingen tunge kommercielle aktiviteter eller lastning/lossning af gods på en mole eller anløbsbro.

Så på en måde kan der være et hierarki, når det drejer sig om kommercielle aktiviteter…….

• Et kystland kan have mange havne
• Hver havn kan have havne
• Hver havn kan have terminaler
• Hver terminal kan have kajpladser og/eller kajer, som er der, hvor alle de kommercielle aktiviteter finder sted

Men efter at have sagt alt det ovenstående, anvendes disse forskellige udtryk i mange tilfælde i forskellige lande i flæng, og der er stadig flere udtryk som Wharf, Dock osv., der anvendes til at betegne en kajplads eller havn..