PDF-udskrivbar version af Forebyggelse og behandling af flåtbid (PDF 231 KB)

Hvad er flåter?

Flåter er parasitter, der lever af blod fra dyr og mennesker. Der findes mere end 800 arter af flåter rundt om i verden, hvoraf 70 findes i Australien, og 16 arter er blevet rapporteret som ædende på mennesker.

Der er to hovedgrupper af flåter: hårde flåter og bløde flåter.

Hårde flåter (familie: Ixodidae) har en hård flad krop og aflange munddele med rækker af bagudrettede tænder. Denne gruppe omfatter de vigtigste arter, der bider mennesker.

Softflåter (familie: Argasidae) har et rynket, læderagtigt udseende. Der findes kun få arter af denne type i Australien, og de kommer sjældent i kontakt med mennesker.

Den vigtigste flåt i Australien er lammelsesflåt, Ixodes holocyclus, og over 95 % af flåtbiddene i det østlige Australien skyldes denne art. De fleste flåtbårne sygdomme skyldes denne art.

Lammelsesflåten

Lammelsesflåten, Ixodes holocyclus, findes langs den østlige kyst af Australien øst for Great Dividing Range og muligvis ind i Tasmanien. Den omtales almindeligvis som græsflåt, frøflåt og buskflåt afhængigt af dens udviklingsstadie. Den vides ikke at forekomme i South Australia, Western Australia eller Northern Territory.

Mens I. holocyclus er den mest almindelige, findes der to andre Ixodes-arter i Australien, som forårsager lammelse: I. hirsti, som forekommer i South Australia og også er blevet dokumenteret i NSW og Tasmanien, og I. cornuatus, som forekommer i Tasmanien og Victoria.

Der er fire stadier i en tæges livscyklus; ægget, larven (ca. 1 mm og lysebrun i farven, når den ikke er fuld af blod), nymfen (ca. 2 mm og lysebrun) og de voksne (4-5 mm lange og uden blod). Lammeskudsflåten skal spise blod for at udvikle sig gennem sin livscyklus fra larvestadiet til nymfen og til den voksne. Den voksne hun tager blod for at få protein til at lægge æg.

Når den er fuldt udmattet er den gråblå i farven op til ca. 1 cm i længden.

Tick life cycle (S.L. Doggett, Department of Medical Entomology, Westmead Hospital) som beskrevet ovenfor.

Lammelsesflåten er mest almindelig i fugtige, fugtige kystområder med rigeligt med indfødte dyr, der tjener som værter for flåten. Langt græs og buskads giver et ideelt miljø for flåter, og hvis du bor tæt på disse områder, er det ikke ualmindeligt at have lammelsesflåter i din have. Denne flåt har en tydelig sæsonafhængighed; larvestadiet er mest aktivt i efterårsmånederne, nymfen om vinteren og den voksne flåt om foråret. Denne flåt er mest aktiv i perioder med høj luftfugtighed, især efter regn, og det er her, man skal være særlig opmærksom på at undgå flåtbid.

Lammelsesflåter er ikke særlig mobile og er afhængige af forbipasserende dyr for at få et blodmåltid. Forlammelsesflåten kravler op ad græsstråene eller langs grene og “sidder” klar til at hægte sig fast på et forbipasserende dyr, herunder mennesker. De klatrer sjældent højere end 50 cm i deres levested, så de falder ikke ned fra træer, på trods af den almindelige opfattelse. Når de er landet på et menneske eller dyr, kan de dog gå op ad kroppen og sætte sig fast i hovedområdet.

Hun af Ixodes holocyclus (S.L. Doggett, Department of Medical Entomology, Westmead Hospital) foto ovenfor

øverst på siden

Hvordan påvirker lammelsesflåten mennesker?

En flåt sætter sig fast ved at stikke sine skarpe munddele ind i huden. Derefter injicerer den et antikoagulerende (et stof, der forhindrer blodet i at danne blodpropper) spyt, som gør det muligt for den at spise, uden at blodet koagulerer. I tilfælde af lammeflåten kan spyttet være meget giftigt for visse dyr og potentielt for mennesker.

De fleste flåtbid giver ingen medicinske problemer ud over en lokal hævelse og rødme på bidstedet, hvis flåtbiddet fjernes hurtigt. I nogle tilfælde kan mennesker dog opleve mere alvorlige tilstande som f.eks. flåtlammelse eller allergiske reaktioner, herunder anafylaktisk chok. De tidlige symptomer på flåtlammelse kan omfatte udslæt, hovedpine, feber, influenzalignende symptomer, ømhed i lymfeknuderne, ustabil gang, intolerance over for stærkt lys, øget svaghed i lemmerne og delvis ansigtslammelse. Flådelammelse er sjælden, men ses normalt hos børn snarere end hos voksne. Allergiske reaktioner kan resultere i hævelse af halsen og kan føre til åndedrætsbesvær eller kollaps. Det er vigtigt at søge lægehjælp hurtigt, hvis sådanne symptomer opstår. Hvis du tidligere har haft lignende symptomer efter at være blevet bidt af en flåt, er det en god idé altid at være forberedt.

Der forekommer også nogle alvorlige flåtbårne sygdomme i Australien, herunder Queensland tick typhus og Flinders Island spotted fever. Der er bekymring for, at andre alvorlige sygdomme, f.eks. et borrelia-lignende syndrom, kan være forårsaget af udsættelse for australske flåter, men der er endnu ingen beviser for, at det er tilfældet (borrelia-sygdom).

Der er for nylig blevet beskrevet et nyt syndrom kendt som “tick-induced mammalian meat allergy”, hvor personer, der er bidt af den paralyserende flåt, som findes ved kysten i det østlige Australien, efterfølgende kan udvikle en anafylaktisk reaktion ved indtagelse af kød og animalske biprodukter som f.eks. gelatine. Dette syndrom er også blevet beskrevet i udlandet.

Hvordan forebygger man flåtbid?

Den bedste måde at forebygge flåtbid på er at undgå områder, der er inficeret med flåter.

Hvis dette ikke er muligt, skal du bære passende tøj som f.eks:

• en langærmet skjorte
• lange bukser, der er stoppet ind i sokker
• let farvet tøj for at gøre det lettere at se flåter på tøjet, før de sætter sig fast på huden

Hvor du går ind i mulige flåtinficerede omgivelser, påfør et insektmiddel, der indeholder diethyl-meta-toluamid (DEET) eller picaridin, på huden. Repellentet skal påføres og genpåføres i henhold til producentens anvisninger. Tøj, der er behandlet med permethrin, anbefales også.

Permethrin-vaskesæt til behandling af tøj kan fås i friluftsforretninger, og det er vigtigt at følge anvisningerne på etiketten. Permethrinbehandlet tøj anses for at være det mest effektive middel til at forebygge flåtbid i områder med flåtangreb.

Alt tøj bør tages af efter besøg i områder med flåtangreb og lægges i en varm tørretumbler i 20 minutter for at dræbe enhver flåt, der stadig kan være på tøjet. Hele kroppen skal derefter undersøges for flåter i alle størrelser og stadier, idet der skal lægges særlig vægt på områderne bag ørerne og baghovedet eller nakken, især på børn.

Fjernelse af flåter

Hvis du lider af allergiske reaktioner på flåter, skal du kun forsøge at fjerne en flåt, mens du befinder dig på en medicinsk facilitet som f.eks. en skadestue.

Hvis det drejer sig om ikke-allergiske personer eller om flåter i larve- eller nymfestadiet:

• Ved fjernelse af en flåt med en finpincet (ikke en husholdningspincet, medmindre der ikke er en finpincet til rådighed) skal man gribe fat om flåten så tæt på hudens overflade som muligt. Træk opad med et jævnt tryk, og undgå at ryste eller vride flåten.
• Forud for fjernelse kan flåten sprayes med et aerosolinsektmiddel, der indeholder pyrethrin eller et pyrethroid-kemikalie, selv om der på nuværende tidspunkt ikke er noget bevis for, at dette skulle være gavnligt. Der kan også anvendes cremer baseret på permethrin, som kan fås på apoteker. Påfør mindst to gange med et minuts interval mellem påføringerne.
• Hvis du har svært ved at fjerne flåten eller får symptomer efter fjernelse, skal du straks søge læge.

øverst på siden

Tips

• Brug kun en pincet med fine spidser og undgå at klemme kroppen af flåten.
• Brug ikke folkloristiske midler som tændstikker eller knappenåle, da de vil irritere flåten og gøre den sværere at fjerne helt.
• Undgå at kradse og brug ikke irriterende kemikalier som f.eks. methylbrændevin eller petroleum.

Note

The Australasian Society of Clinical Immunology and Allergy har for nylig anbefalet at dræbe en voksen flåt på stedet ved at bruge en spray indeholdende ether for at dræbe flåten ved at fryse den. Disse produkter anvendes normalt til behandling af vorter og hudmærker og er let tilgængelige på apoteker.

Dette dokument anbefaler ikke denne metode, før evidensbaseret forskning er tilgængelig. Når der offentliggøres ny dokumentation, vil dette dokument blive revideret.

Nærmere oplysninger

Hvis du er bekymret for flåter, kan du kontakte:

• din praktiserende læge
• Informationscentret for giftstoffer: 13 11 26
• din delstats- eller territoriums sundhedsafdeling
• din lokale kommunes miljøhygiejneansvarlige
• Australasian Society of Clinical Immunology and Allergy (www.allergy.org.au).