Det betyder knap nok noget, hvor mange bøger om typografi jeg har læst og vil læse: Jeg kæmper lige så meget som alle andre, når det gælder om at finde en god skrifttype til et bestemt projekt. Budskabet, stemningen og konteksten spiller alle sammen lige meget ind i beslutningen om at finde den rigtige skrifttype til opgaven.

Der er dog et ofte overset aspekt, som jeg gerne vil slå et slag for, næste gang du er på jagt efter den ene skrifttype, og det er at lære at vurdere, hvordan dens x-højde påvirker læsbarheden og læsbarheden. I løbet af årene har jeg lært at lægge mere og mere vægt på det, og her er grunden til, at du måske også vil forstå det lidt bedre.

Hvad er x-højde?

X-højden er bogstaveligt talt, hvad det betyder: højden af et lille x-tegn for en bestemt skrifttype, målt fra dens grundlinje. Denne højde skal ses som en relativ enhed til måling af proportionen af de små bogstaver: højdemålingen alene, som enhed, siger os ikke meget.

Hvorfor er det vigtigt?

Du har måske eller måske ikke bemærket, at x-højden varierer meget mellem skrifttyperne (eksempel et par afsnit nedenfor). Tænk nu på, at du læser dette stykke tekst med små bogstaver: dette afsnit er ikke et gade- eller motorvejsskilt, der skal læses på 0,2 sekunder, men en kontinuerlig strøm af ord, som omhyggeligt er sat sammen på et medie, der respekterer denne sammenhæng. Forskellige sammenhænge eller formål kræver forskellige valg med hensyn til læsbarhed og læsbarhed, og x-højden har en større indflydelse på begge dele end måske valget mellem serif eller sans-serif.

Så, stor eller lille x-højde?

Her kommer det interessante (om end ofte frustrerende): Du kan finde henvisninger blandt forskellige videnskilder, der angiver, at nogle gange er en større x-højde en bedre mulighed for et stykke læsbart stykke tekst, og andre gange er en mindre den bedste. Så hvor står vi? Den første ting at bemærke er, at ja, en større x-højde giver bestemt udseendet af at have bedre læsbarhed. Men det er ikke hele historien!

Lad os se på to populære seriefri skrifttyper uden serif, Gill Sans og Fira Sans, sat sammen: