Den engelske flertalsform af virus er viruses. I de fleste talesamfund er dette ukontroversielt, og talerne ville ikke forsøge at bruge det ikke-standardiserede flertal på -i. I computerentusiastkredse i slutningen af det 20. århundrede og begyndelsen af det 21. århundrede var den ikke-standardiserede form viri (nogle gange endda virii) imidlertid velattesteret, generelt i forbindelse med computervirus. Viri findes også i nogle kilder fra det nittende århundrede.

Mens antallet af brugere, der anvendte disse ikke-standardiserede flertalsformer af virus, altid udgjorde en lille procentdel af den engelsktalende befolkning, var variationen bemærkelsesværdig, fordi den faldt sammen med væksten af internettet, et medie, hvor brugere af viri var overrepræsenteret. Efterhånden som fordelingen af internetbrugere skiftede til at være mere repræsentativ for befolkningen som helhed i løbet af 2000’erne, faldt brugen af de ikke-standardiserede former. En tendens til prescriptivisme blandt computerentusiaster kombineret med en voksende bevidsthed om, at viri og virii ikke er etymologisk understøttede flertalsformer, spillede også en rolle.

Det viser sig ikke desto mindre, at spørgsmålet om, hvad det latinske pluralis af virus ville have været i oldtiden, ikke er ligetil, da der ikke er nogen flertalsform attesteret i den gamle latinske litteratur. Desuden slører dets status som et neutrumsnavneord i anden deklination, der ender på -us og ikke er af græsk oprindelse, dets morfologi, hvilket gør det vanskeligt at gætte på, hvordan det skulle have været deklineret.

Massenavneord på latinRediger

Det latinske ord vīrus (ī’et angiver et langt i) betyder “1. slimet væske, slim; 2. gift, gift” og betegner slangegift. Dette latinske ord er sandsynligvis beslægtet med det græske ἰός (ios), der betyder “gift” eller “rust”, og sanskritordet viṣam, der betyder “giftig, gift”.

Da vīrus i antikken betegner noget utælleligt, var det et massanavnord. Massanavneord pluraliseres kun under særlige omstændigheder, deraf den manglende forekomst af flertalsformer i teksterne.

Der er ingen kendt pluralis for dette ord i klassisk latin. Det er uklart, hvordan en flertalsform kunne være blevet dannet under den latinske grammatik i oldtiden, hvis ordet havde fået en betydning, der krævede en flertalsform. På latin betragtes vīrus generelt som et intetkøn af anden deklination, men intetkøns navneord af anden deklination, der ender på -us (snarere end -um), er sjældne nok til, at det er vanskeligt at udlede regler. (Et af de sjældne attesterede pluraliser, pelage som flertal af pelagus, er lånt fra græsk, og giver derfor ikke vejledning for vīrus). Plurale neutrumsnavneord i andre deklinationer ender altid på -a (i nominativ, akkusativ og vokativ).

I neo-latin er det nødvendigt med en flertalsform for at udtrykke det moderne begreb ‘virus’, hvilket fører til følgende deklination:

Behandling af vīrus som 2. deklination maskulinumRediger

Hvis vīrus var et maskulinumsudtryk i 2. deklination som alumnus, ville det være korrekt at bruge vīrī som dets pluralis. Det er imidlertid intetkøn.

Der findes et latinsk ord virī, der betyder “mænd” (pluralis af vir, et maskulint navneord i anden deklination), men det har et kort i i i første stavelse.

Formen vīriī er umulig som pluralis af vīrus, da vi kun finder endelsen -iī i flertalsformen af maskuline og feminine ord, der ender på -ius. F.eks. bliver radius pluraliseret ved at fjerne -us, for at isolere stammen radi-, og derefter tilføje flertalsuffikset -ī. Endelsen -iī i det resulterende ord radiī er således ikke et suffiks: det er simpelthen konsekvensen af at tilføje det egentlige suffiks ī til en stamme, der har et i som sidste bogstav. Vīriī ville være flertalsformen af det formodede, ikke-eksisterende ord vīrius.

Den form virus optræder i den officielle Scrabble-ordliste, men det gør hverken viri eller virii. På samme måde accepterer stavekontrollen, der er indbygget i Mozilla Firefox-browseren, virus, men hverken viri eller virii.

Brug af formen viriiRediger

Brug af virii inden for internetfællesskaber har mødt en vis modstand, især fra Tom Christiansen, en person i Perl-fællesskabet, som undersøgte spørgsmålet og skrev det, der efterhånden blev omtalt i forskellige onlinediskussioner som det autoritative essay om emnet, og som favoriserer virusser i stedet for virii. Anledningen til denne diskussion var den potentielle ironi i, at brugen af virii kunne opfattes som en påstand om overlegen viden om sprog, når mere detaljeret forskning faktisk finder, at det native viruses faktisk er mere passende. Med andre ord er virii en hyperkorrektion.

BiologyEdit

I biovidenskab henviser “virusser” generelt til flere forskellige virusstammer eller -arter. “Virus” bruges oprindeligt som et utælleligt massanavn, f.eks. “et hætteglas med virus”. Individuelle, fysiske partikler kaldes “virioner” eller “viruspartikler”.