A. Instruktioner til bestemte hellige.

1. (1) En generel formaning: I lyset af jeres skæbne i Kristus skal I stå fast.

Derfor, mine elskede og længselsfulde brødre, min glæde og krone, så stå fast i Herren, I elskede.

a. Derfor: Dette forbinder det, Paulus skrev her, med det, han skrev før. På grund af løftet om opstandelse (Filipperbrevet 3:21) havde filipperne så meget desto større grund til at stå fast i Herren.

b. Min glæde og min krone: Paulus brugte det gamle græske ord for krone, som beskrev den krone, der blev givet til en atlet, som havde vundet et løb. Det var en krone for præstationer (en stephanos); ikke den krone, der blev givet til en konge (en diadema). Filipperne, som står fast i Herren, var Paulus’ trofæ.

c. Så stå fast i Herren, I elskede: Vi kan kun stå fast, når vi er i Herren; ethvert andet sted er ikke et sikkert sted at stå.

2. (2) Instrukser til Euodia og Syntyche.

Jeg bønfalder Euodia og jeg bønfalder Syntyche om at være af samme sind i Herren.

a. Euodia og… Syntyche: Tilsyneladende var disse to kvinder kilden til en slags skænderi i menigheden. I stedet for at tage parti eller forsøge at løse deres problem, sagde Paulus blot til dem, at de skulle være af samme sind i Herren.

b. At være af samme sind i Herren: Uanset hvad tvisten drejede sig om, havde Euodia og Syntyke glemt, at de havde et større fælles grundlag i Jesus Kristus. De havde glemt, at alt andet var mindre vigtigt end dette fælles grundlag.

3. (3) Instruktioner til den sande ledsager:

Og jeg opfordrer også dig, sande ledsager, til at hjælpe disse kvinder, som arbejdede sammen med mig i evangeliet, også med Clemens og resten af mine medarbejdere, hvis navne står i Livets Bog.

a. Jeg opfordrer også dig indtrængende, sande ledsager: Hvem det end var, så pålagde Paulus dem at hjælpe disse kvinder, som arbejdede med mig i evangeliet. Den sande ledsager skulle hjælpe disse kvinder til at forsone sig og komme til enighed i Herren.

i. Disse kvinder, som arbejdede med mig i evangeliet, er en sigende sætning. Disse to kvinder, Euodia og Syntyche, var trofaste medarbejdere sammen med Paulus i evangeliets arbejde. Alligevel var de blevet uvenner med hinanden. Paulus vidste, at denne uheldige strid måtte ryddes af vejen.

b. Også med Clemens: Der var en bemærkelsesværdig Clemens i den tidlige kirke, som var leder af kirken i Rom og skrev to bevarede breve til kirken i Korinth. Alligevel ved vi ikke, om det er den samme Clement. Det var et almindeligt navn i den romerske verden.

i. Vi kan sætte den korte omtale af Euodia og Syntyche i kontrast til den korte omtale af Clemens. Hvis du skulle have hele dit liv opsummeret i én sætning, ville du så gerne have, at det blev opsummeret som Clement eller som Euodia og Syntyche?

c. Og resten af mine medarbejdere, hvis navne står i Livets Bog: Der var andre i Filippi, som også hjalp Paulus. De havde den største ære i verden: at få deres navne i Livets Bog (Åbenbaringen 20:15).

B. Mere instruktion om at vandre vandringen.

1. (4) Paulus gentager et vigtigt tema i brevet.

Fryd jer altid i Herren. Endnu en gang vil jeg sige: Glæd jer!

a. Glæd jer: På trods af de omstændigheder, hvorfra det blev skrevet, er glæden gennemgående i brevet til filippinerne. Eksempler herpå findes i Filipperbrevet 1:4, 1:18, 1:25, 2:2, 2:16, 2:17, 2:18, 2:28, 3:1, 3:3 og 4:1.

i. “Jeg er glad for, at vi ikke ved, hvad skænderiet drejede sig om; jeg er normalt taknemmelig for uvidenhed om sådanne emner; – men som et middel mod uenighed siger apostelen: ‘Glæd jer altid i Herren’. Mennesker, der er meget glade, især dem, der er meget glade i Herren, er ikke tilbøjelige til hverken at give anstød eller tage anstød. Deres sind er så sødt optaget af højere ting, at de ikke let lader sig distrahere af de små problemer, som naturligt opstår blandt så ufuldkomne skabninger som os. Glæde i Herren er kuren mod al uenighed.” (Spurgeon)

b. Glæd jer altid i Herren: Igen var Paulus’ glæde ikke så meget baseret på en solbeskinnet optimisme eller en positiv mental indstilling, som det var en tillid til, at Gud havde kontrollen. Det var virkelig en glæde i Herren.

i. “Hvilken nådig Gud vi tjener, som gør glæden til en pligt, og som befaler os at glæde os! Burde vi ikke straks være lydige over for en sådan befaling som denne? Det er meningen, at vi skal være glade.” (Spurgeon)

2. (5) Vis en blid indstilling over for alle mennesker.

Lad din blidhed være kendt af alle mennesker. Herren er nær.

a. Lad jeres mildhed være kendt: Paulus brugte et interessant gammelt græsk ord (epieikeia), som her er oversat med blidhed. Andre bibeloversættelser oversætter epieikeia med tålmodighed, blødhed, det tålmodige sind, beskedenhed, overbærenhed, den overbærende ånd eller storsindethed.

i. “Ordet epieikes har en meget omfattende betydning; det betyder det samme som epieikeia, mildhed, tålmodighed, eftergivenhed, mildhed, mildhed, mildhed, mådehold, mådehold, uvillighed til at føre retssager eller skændes; men mådehold er udtrykkeligt nok som en generel betegnelse.” (Clarke)

ii. Et godt eksempel på denne egenskab er, da Jesus viste mildhed over for kvinden, der blev taget for utroskab i en opstilling og bragt til Jesus. Han vidste, hvordan han skulle vise en hellig mildhed over for hende.

iii. Dette ord beskriver hjertet hos en person, som vil lade Herren kæmpe sine kampe. Han ved, at hævnen er min, siger Herren (Romerne 12:19). Det beskriver en person, der virkelig er fri til at give slip på sine bekymringer og alle de ting, der giver ham stress, fordi han ved, at Herren vil tage hans sag op.

b. Være kendt af alle mennesker: Sfæren er bred. Vi viser denne blidhed over for alle mennesker, ikke kun over for dem, vi har lyst til.

c. Herren er nær: Når vi lever med bevidstheden om Jesu snarlige genkomst, gør det det så meget desto lettere at glæde os over Herren og vise mildhed over for alle mennesker. Vi ved, at Jesus vil gøre op med alle uretfærdigheder ved sin genkomst, og vi kan stole på, at han vil rette op på tingene i vores forfaldne verden.

3. (6) Et levende bønneliv.

Sørg ikke for noget, men lad i alt ved bøn og ydmygelse med taksigelse jeres ønsker blive fremsat for Gud;

a. Vær ikke bekymret for noget: Dette er en befaling, ikke en mulighed. Unødig bekymring er en indtrængen i en arena, der tilhører Gud alene. Det gør os til husfader i stedet for at være et barn.

b. Men i alt ved bøn og påkaldelse: Paulus skriver, at alt er det rette emne for bøn. Der er ikke nogle områder af vores liv, som ikke vedrører Gud.

c. Bøn og bøn og påkaldelse: Disse to aspekter af bøn er ens, men forskellige. Bøn er et bredere ord, der kan betyde al vores kommunikation med Gud, men bønnen beder direkte Gud om at gøre noget.

i. Mange af vores bønner går ubesvarede hen, fordi vi ikke beder Gud om noget. Her inviterer Gud os simpelthen til at lade jeres anmodninger komme til udtryk. Han vil gerne vide det.

d. Blive gjort kendt: Gud kender allerede vores anmodninger, før vi beder dem; alligevel vil han ofte vente på vores deltagelse gennem bøn, før han giver det, som vi beder om.

e. Med taksigelse: Dette beskytter mod en klynkende, klagende ånd over for Gud, når vi lader vores anmodninger blive kendt. Vi kan virkelig ikke være bekymrede for noget, bede om alting og være taknemmelige for alting.

4. (7) Løftet om fred.

Og Guds fred, som overgår al forstand, vil vogte jeres hjerter og sind i Kristus Jesus.

a. Og Guds fred: Bibelen beskriver tre store aspekter af fred, der har relation til Gud.

– Fred fra Gud: Paulus brugte dette hele tiden som indledning til sine breve; det minder os om, at vores fred kommer til os som en gave fra Gud.

– Fred med Gud: Dette beskriver et forhold, som vi indgår i med Gud gennem Jesu Kristi fuldbyrdede værk.

– Guds fred: Dette er den fred, der tales om i Filipperbrevet 4:7. Den er hinsides “alt sind”; det vil sige hinsides vores evne til at tænke.

i. “Hvad er Guds fred? Den ubesværede sindsro hos den uendeligt lykkelige Gud, den evige ro hos den absolut veltilfredse Gud.” (Spurgeon)

b. Som overgår al forstand: Det er ikke sådan, at den er meningsløs og derfor umulig at forstå, men at den overgår vores evne til at forstå og forklare – derfor må den opleves.

i. Denne fred overgår ikke blot det verdslige menneskes forståelse; den overgår al forståelse. Selv det gudfrygtige menneske kan ikke begribe denne fred.

c. Vogt jeres hjerter og sind: Ordet vogte taler om en militær handling. Det er noget, som Guds fred gør for os; det er en fred, der våger over vores hjerte og sind.

i. “Skal vogte dem som i en fæstning eller i en borg.” (Clarke)

ii. Når mennesker synes at “miste” deres hjerte eller sind, hænger det ofte sammen med et fravær af Guds fred i deres liv. Guds fred virker da ikke som en vagt for deres hjerte og sind.

5. (8) Det rette sted at sætte vores sind.

Finalt, brødre, hvad der end er sandt, hvad der end er ædelt, hvad der end er retfærdigt, hvad der end er rent, hvad der end er yndigt, hvad der end er af god skik, hvis der er nogen dyd, og hvis der er noget prisværdigt – tænk på disse ting.

a. Alt, hvad der er sandt: Paulus’ liste over de ting, som vi bør meditere over, oversætter godt fra græsk til engelsk; der er ikke noget stort behov for at uddybe hvert enkelt punkt.

b. Ædle… retfærdige… rene… dejlige… gode beretninger… dyd… prisværdige: Disse, ville Paulus sige, er frugten og føden af et sind, der er beskyttet af Guds fred. Når vi lægger disse gode ting i vores sind, bliver de i vores sind og kommer derefter ud af os.

c. Mediter over disse ting: En stor del af det kristne liv drejer sig om sindet. Romerbrevet 12:2 taler om den vigtige plads, det har at blive forvandlet ved fornyelse af sindet, og 2 Korintherbrevet 10:5 taler om vigtigheden af at nedkaste argumenter og alt det høje, der ophøjer sig mod kendskabet til Gud, og bringe enhver tanke i fangenskab til Kristi lydighed. Det betyder noget, hvad vi vælger at meditere over.

i. Det, Paulus beskriver her, er en praktisk måde at bringe enhver tanke i fangenskab til Kristi lydighed.

6. (9) En tilbagevenden til tanken om at følge Paulus’ eksempel.

Det, som I har lært og modtaget og hørt og set hos mig, det skal I gøre, og så vil fredens Gud være med jer.

a. De ting, som I lærte og modtog og hørte og så i mig, disse gør: Paulus havde den integritet at præsentere sig selv som et eksempel på alle disse ting for filippinerne. Han kunne virkelig sige: “Følg mig, som jeg følger Jesus.”

b. Og fredens Gud vil være med jer: Hvis filippinerne gjorde, som Paulus havde instrueret dem, ville de ikke blot have haft Guds fred, men fredens Gud ville også have været med dem.

C. Paulus kommenterer filippinernes gave.

1. (10-14) Paulus’ perspektiv på gaven fra filippinerne.

Men jeg glædede mig meget i Herren over, at nu endelig er jeres omsorg for mig blomstret op igen, skønt I ganske vist havde omsorg, men I manglede lejlighed. Ikke at jeg taler med hensyn til nød, for jeg har lært at være tilfreds, uanset i hvilken tilstand jeg befinder mig, at være tilfreds: Jeg ved, hvordan jeg kan blive ydmyget, og jeg ved, hvordan jeg kan blive rigeligt rig. Overalt og i alle ting har jeg lært både at være mæt og at være sulten, både at være rigelig og at lide nød. Jeg kan gøre alt ved Kristus, som styrker mig. Ikke desto mindre har I gjort det godt, at I har deltaget i min nød.

a. Din omsorg for mig er blomstret op igen: Dette henviser til den økonomiske støtte, som Epaphroditus bragte (Filipperbrevet 2:25). Paulus ønskede ikke at antyde, at filipperne ikke bekymrede sig før, men blot at de før manglede muligheder. Da de fik muligheden, blomstrede deres omsorg for Paulus igen.

b. Ikke at jeg taler med hensyn til behovet: Paulus mindede filippinerne om, at hans taknemmelighed over filippinernes gavmildhed ikke skyldtes, at han var trængende (selv om han faktisk var trængende), men fordi det var godt for dem at være gavmilde.

c. Jeg har lært at være tilfreds, uanset i hvilken tilstand jeg er, at være tilfreds: Det var sådan, Paulus kunne sige, at hans taknemmelighed ikke var baseret på hans egen nød. Selv om Paulus var i nød, var han tilfreds der, hvor han befandt sig – selv i sit romerske fængsel.

i. Jeg har lært: Paulus måtte lære at være tilfreds; det er ikke naturligt for mennesket.

ii. Jeg ved, hvordan man bliver ydmyget, og jeg ved, hvordan man bliver rig på overflod: Paulus minder os om, at hans tilfredshed ikke kun var teoretisk. Han levede den faktisk. Paulus havde været økonomisk velhavende; han havde været økonomisk trængende.

iii. Paulus vidste, hvordan man blev fornedret. “Se her den tilstand, som Gud tillod sin ledende apostel at blive nedsat til! Og se, hvor mægtigt Kristi nåde støttede ham under det hele! Hvor få af dem, der kaldes kristne præster eller kristne mænd, har ikke lært denne vigtige lektie! Når nød eller trængsler kommer, er deres klager højlydt og hyppige; og de er snart ved enden af deres tålmodighed.” (Clarke)

iv. Paulus vidste også, hvordan man kunne få overflod. “Der er mange mennesker, som ved lidt om at blive ydmyget, men som slet ikke ved, hvordan man skal blive rigelig. Når de bliver kastet ned i graven sammen med Josef, ser de op og ser det stjerneklare løfte, og de håber på en udvej. Men når de bliver sat på toppen af en tinde, bliver deres hoveder svimle, og de er klar til at falde.” (Spurgeon)

d. Jeg kan gøre alle ting ved Kristus, som styrker mig: Dette henviser til Paulus’ evne til at være tilfreds i alle ting. For at opnå denne tilfredshed havde han brug for Jesu Kristi styrke.

i. Desværre tager mange mennesker dette vers ud af sin sammenhæng og bruger det til at forstærke en “triumfatorisk” eller “superkristen” mentalitet, i stedet for at se, at Jesu styrke i Paulus’ liv var tydelig i hans evne til at være tilfreds, når han led nød.

ii. Vi må også altid sætte denne dyrebare troserklæring i forbindelse med Johannes 15:5: For uden mig kan I intet gøre. Med Jesus kan vi gøre alting, uden ham kan vi intet gøre.

e. Ikke desto mindre har I gjort godt, at I har del i min nød: Når Paulus talte om sin evne til at være tilfreds, ønskede han ikke at give indtryk af, at filippinerne på en eller anden måde havde gjort noget forkert ved at støtte Paulus. Men der var en reel følelse af, at filippiernes gave var bedre for dem end for Paulus (I har gjort det godt). Gudfrygtig gave gør faktisk mere gavn for den, der giver, end for den, der modtager.

2. (15-18) Tak for filippiernes tidligere og nuværende gave.

Nu ved I filippere også, at i begyndelsen af evangeliet, da jeg rejste fra Makedonien, var der ingen menighed, der delte med mig om at give og modtage, men kun I. For selv i Thessalonika sendte I gang på gang hjælp til mine fornødenheder. Ikke at jeg søger gaven, men jeg søger den frugt, som kommer jer til gode i overflod. Ja, jeg har alt og har overflod. Jeg er mæt, efter at jeg fra Epaphroditus har modtaget det, der er sendt fra dig, en velduftende duft, et velbehageligt offer, som er velbehageligt for Gud.

a. Begyndelsen af evangeliet: Dette henviser til Paulus’ banebrydende missionsindsats i Europa, som er beskrevet i Apostlenes Gerninger 16 og følgende.

b. Ingen kirke delte med mig om at give og modtage, men kun I: Filipperne var de eneste, der støttede Paulus i denne særlige periode. Paulus huskede især, hvordan de støttede ham, da han var i Thessalonika.

i. “Sandsynligvis er gaven ikke særlig stor, hvis man anslår den i romersk mønt; men han gør meget ud af den og sætter sig ned for at skrive et takkebrev, der er rigt på rige udtryk som disse.” (Spurgeon)

ii. “Mens han arbejdede på at plante menigheden der, blev han forsørget dels ved at arbejde med sine hænder, 1 Tessalonikerne 2:9; 2 Tessalonikerne 3:7-9, dels ved de bidrag, der blev sendt ham fra Filippi. Selv thessalonikerne havde kun bidraget lidt til hans underhold; dette er ikke talt til deres ære.” (Clarke)

c. Ikke at jeg søger gaven, men jeg søger den frugt, der er rigeligt til jeres regning: Paulus var ikke så meget interesseret i gaven på sine egne vegne, men i den frugt, der flyder i overflod på jeres regning. Deres gave øgede frugten på deres konto over for Gud.

i. “Det er ikke selve den gave, der er lagt i Paulus’ hænder, der har bragt ham glæde, men det er gaven og betydningen af denne gave. Det er det sandeste indeks for den blivende virkelighed i hans arbejde.” (Kennedy)

ii. Dette afspejler et af de vigtigste principper om at give i Skriften: at vi aldrig bliver fattigere af at have givet. Gud vil aldrig være vores debitor, og vi kan aldrig give mere end Gud.

d. En velduftende duft, et velbehageligt offer, et velbehageligt offer, velbehageligt for Gud: Paulus beskrev filippiernes gave i vendinger, der minder os om offergaver i Det Gamle Testamente (1. Mosebog 8:21, 2. Mosebog 29:18, 29:25 og 29:41). Vores gave til Guds arbejde ligner de gammeltestamentlige ofre, som også kostede den person, der bragte offeret, en del. Tyre og væddere var ikke billige på den tid.

i. Efeserbrevet 5:2 bruger den samme terminologi med henvisning til Jesu offer for os; vores ofre er ligeledes velbehagelige for Gud som en velduftende duft.

ii. I 2. Korinther 8:1-5 pralede Paulus med filipperne som et eksempel på den rette form for gavegivelse. Han beskriver, hvordan de gav villigt, ud fra deres egen nød, og de gav efter først at have givet sig selv til Herren.

3. (19) Paulus erklærer filipperne et løfte om deres egne økonomiske behov:

Og min Gud skal dække al jeres nød efter sin rigdom i herlighed ved Kristus Jesus.

a. Min Gud skal dække alle jeres behov: Vi skal ikke tro, at filipperne var rige velgørere af Paulus, som nemt kunne undvære pengene. Som Paulus beskrev dem i 2 Korinther 8, er det tydeligt, at deres gavegivning var opofrende. Dette løfte betød noget for dem!

i. “Han siger til dem: “I har hjulpet mig, men min Gud skal forsyne jer. I har hjulpet mig i et af mine behov – mit behov for tøj og mad; jeg har andre behov, som I ikke kunne hjælpe mig i; men min Gud skal dække alle jeres behov. I har hjulpet mig, nogle af jer, ud fra jeres dybe fattigdom, idet I tog fra jeres sparsomme forråd; men min Gud skal dække alle jeres behov ud fra sin rigdom i herlighed.'” (Spurgeon)

b. Skal dække alle jeres behov: Løftet er at forsyne alle dine behov; men det er alle dine behov (ikke et løfte om at gå ud over behovene) I dette er løftet både bredt og alligevel begrænset.

c. I overensstemmelse med hans rigdom i herlighed ved Kristus Jesus: Dette er en svimlende målestok for at give. Da der ikke er nogen mangel på Guds rigdom i herlighed, bør vi forvente, at der ikke vil være nogen mangel på Guds forsyning.

i. “Belønningen vil ikke blot ske fra hans rigdom, men også på en måde, der passer til hans rigdom – i et omfang, der er hans rigdom værdigt.” (Martin)

ii. Spurgeon mente, at dette vers var en god illustration af det vidunderlige mirakel i 2. Kongebog 4:1-7, hvor Elisa bad enken om at samle tomme kar, stille dem frem og hælde olien fra det ene lille kar med olie, hun havde, ud i de tomme kar. Hun fyldte og fyldte og fyldte på mirakuløs vis, indtil hvert tomt kar var fyldt.

– Alle vores behov er som de tomme kar.

– Gud er den, der fylder de tomme kar.

– Efter hans rigdom i herlighed beskriver den måde, hvorpå Gud fylder de tomme kar – olien bliver ved med at flyde, indtil hvert tilgængeligt kar er fyldt.

– Ved Kristus Jesus beskriver den måde, hvorpå Gud opfylder vores behov – vores tomme kar fyldes af Jesus i al hans herlighed.

d. Alt hvad du har brug for: Vi bemærker også, at dette løfte blev givet til filipperne – dem, der havde overgivet deres økonomi og materielle ejendele til Guds tjeneste, og som vidste, hvordan de skulle give med det rette hjerte.

i. Dette løfte udtrykker ganske enkelt det, som Jesus sagde i Lukas 6:38: “Giv, og det skal gives jer: et godt mål, presset, rystet sammen, og der skal lægges i jeres skød, og det skal løbe over i jeres bryst. For med det samme mål, som du bruger, vil det blive målt tilbage til dig.

D. Konklusion på brevet.

1. (20) En kort doxologi.

Nu være vor Gud og Fader æren til evig og evig tid. Amen.

a. Ære være i evighed og evighed: Det er forkert at opfatte dette som en ureflekteret kommentar fra Paulus på samme måde, som vi i vores kristne kultur kaster os over kommentarer som “ære være Gud” eller “lovet være Herren”. Paulus ønskede oprigtigt, at Gud skulle blive herliggjort, og han var villig til at blive brugt på den måde, som Gud fandt passende til at herliggøre sig selv (Filipperbrevet 1:20).

b. Amen: Dette var et ord, der er lånt fra hebraisk og betyder: “Det skal ske”. Det er et udtryk for en tillidsfuld og glædelig bekræftelse.

2. (21-22) Gensidige hilsner udtrykkes.

Hils alle helgener i Kristus Jesus. De brødre, som er hos mig, hilser jer. Alle de hellige hilser jer, men især dem, der hører til Kejsers husstand.

a. Hilser alle helgener: Paulus hilser ikke her specifikt på enkeltpersoner, som han gjorde i andre breve. I stedet hilste han alle helgener i Kristus Jesus. Dette er også endnu et eksempel på, at titlen helgen gælder for alle kristne og ikke kun for nogle få elitære personer.

b. Alle de hellige hilser jer, men især dem, der hører til Kejsers husstand: Denne særlige hilsen er et bevis på, at Paulus stadig blev brugt af Gud under sit romerske fængselsophold, hvor evangeliet strakte sig selv ind i Kejsers husstand.

i. De, der er af kejserens husstand: “Hermed betegner han de funktionærer og tjenere og slaver i kejserens husholdning, som Paulus som fange i flere år utvivlsomt kom i kontakt med ved flere lejligheder.” (Muller)

ii. “Nero var på denne tid kejser af Rom: en mere værdiløs, grusom og djævelsk stakkel har aldrig vanæret menneskets navn eller skikkelse; dog var der kristne i hans familie; men om dette vedrører medlemmerne af den kejserlige familie eller vagter, hofmænd eller tjenere, kan vi ikke sige.” (Clarke)

3. (23) Afsluttende ord.

Vor Herres Jesu Kristi nåde være med jer alle. Amen.

a. Vor Herre Jesu Kristi nåde være med jer alle: Paulus sagde ikke dette for blot at fylde plads ud i slutningen af sit brev. For ham begyndte og sluttede det kristne liv med vor Herres Jesu Kristi nåde, så det var passende, at hans breve også begyndte og sluttede med nåden.

b. Amen: Dette var et passende bekræftelsesord. Paulus vidste, at det, han skrev til filippinerne, var værdigt til at blive godkendt, så han tilføjede det sidste ord for godkendelse – Amen.