Blooms taksonomi

Blooms taksonomi er en meget anvendt og effektiv klassifikation af læring, tænkning og forståelse. Blooms taksonomi er opdelt i tre domæner:

• Kognitivt: viden og forståelse
• Affektivt: følelser og holdninger
• Psykomotorisk: fysiske færdigheder

Kognitivt domæne: Det mest relevante for den videregående uddannelsessektor er det kognitive domæne. Det er vigtigt at være opmærksom på disse niveauer i Blooms taksonomi, da den understøtter praksis for kognitiv tilpasning, der er udviklet af Biggs og implementeret af TEQSA som en del af AQF-standarderne. Blooms taksonomi kategoriserer tænkefærdigheder fra lavere orden, som f.eks. at huske, forstå og anvende, til højere ordener som at skabe, evaluere og analysere.

Når man designer for læring, er det vigtigt at forstå det niveau, hvor læringen skal foregå, da dette vil understøtte passende tilgange til undervisning og vurdering. F.eks.:

• Et naturvidenskabeligt kursus indeholder visse fakta, f.eks. terminologi eller formler, som eleverne skal kunne huske, forstå og anvende. Der er tale om færdigheder af lavere orden, hvor en passende undervisningsmetode ville være at give de studerende mulighed for at øve sig og øve sig, og en passende vurdering kunne være eksamener, der fokuserer på erindring og anvendelse af fakta.
• Et litteratur- eller historiebaseret kursus kan omfatte visse fakta såsom krigsdatoer og forfattere osv. For denne type kursus vil en eksamen, der er baseret på, at de studerende skal huske fakta, ikke være en passende vurdering, og undervisningen skal fokusere på at give de studerende mulighed for at diskutere og analysere.

Når man bruger Blooms taksonomi til at skabe læringsresultater – uanset om det er på kursusniveau eller på læringsaktivitetsniveau – skal man overveje det sprog, der anvendes til at beskrive, hvad der skal opnås. Eleverne vil bruge sproget i den information, der gives, til at vurdere det læringsniveau, som de mener, at de er i gang med. Det er derfor vigtigt at få styr på både elevernes læringsforventninger og lærernes forventninger. Se flere oplysninger om, hvordan man bruger Blooms taksonomi til at udforme læringsresultater for kurser eller aktiviteter.

SOLO-taksonomi

SOLO-taksonomien (Structure of Observed Learning Outcomes), der er udviklet af Biggs og Collis (1982), kategoriserer også niveauer af tænkning og læring i forhold til kompleksitet og er derfor nyttig, når vi ønsker at undersøge kvaliteten af elevernes læring og forståelse. Se dette klip om SOLO-taksonomien – forklaret ved hjælp af lego!

Ressourcer, strategier eller hjælp

Ressourcer

Federation University learning and teaching website

• Teaching Practice – Quality learning practices

Federation University Policies and Guidelines

• Federation University Policy, Supplementary Guidelines: Learning Outcomes and Assessment

Tekst/artikler

• Biggs, J. & Tang, C. (2011) Teaching for Quality Learning at University. 4th ed. `Open University Press: New York.

Websteder

• Biggs & Collis (1982), SOLO Taxonomy.

Assistance

• Kontakt din CLIPP School Learning Designer for at drøfte de tilsigtede læringsresultater for dit kursus og undersøge, hvordan du kan sikre, at læringsniveauet i vurderinger og læringsaktiviteter kommunikeres klart til de studerende.