Faldet
Hvis nogen spurgte dig, hvad er verdens største historie, hvad ville du så sige?
For mig er det et nemt spørgsmål.
Det er historien om GUDS nåde. Og den lyder nogenlunde sådan her…
I begyndelsen var alting perfekt.
Der var ingen synd på jorden.
Adam og Eva nød et perfekt harmonisk forhold til GUD.
GUD havde givet dem en stor have at bo og arbejde i, og de havde intet at frygte.
Der var ét bud: du må ikke spise af træet til kundskab om godt og ondt.
Satan forførte Eva til at tro på ham frem for GUD, og Adam, der tilsyneladende var der sammen med hende, da hun spiste, nægtede at gribe ind og redde sin kone fra synd.
Derpå nægtede han at redde sig selv, og han spiste, da hun rakte det til ham.
I det øjeblik blev alting forandret.
Dette øjeblik er for evigt omtalt som “syndefaldet”.
I det øjeblik kom synden ind i verden.
Menneskene kendte da den ondskab, som GUD aldrig havde tænkt sig, at de skulle kende.
I dette liv vil vi måske aldrig forstå, hvorfor GUD tillod muligheden for synd og Satan at friste sine kronvæsener, men det skete. Fra det øjeblik kom smerte, lidelse og død også ind i denne verden.
Alle mennesker fra Adam og frem til i dag er faldet fra GUDs herlighed og forventninger (Rom. 3:23).
Et par tusinde år senere ville GUD bevise sin kærlighed til mennesket med den størst mulige gave – han ville blive menneske med det formål at ofre sig selv som det perfekte offer for at fjerne den straf, der tilkommer hver enkelt af os.
Da Jesus hang på korset, var den sidste udtalelse, han gav, “Det er fuldbragt!” (Johannes 19:30)
I det græske original betyder denne sætning “betalt fuldt ud!” som i eftergivelse af en gæld.
Jesus’ blod giver betaling for syndernes forladelse.
Hvilken vidunderlig nyhed!
Spørgsmålet er nu: “Hvordan modtager jeg denne tilgivelse, som Jesus tilbyder?”
Jesus besvarede dette spørgsmål for apostlene, kort før han vendte tilbage til himlen efter sin opstandelse.
18 Så kom Jesus til dem og sagde: “Al magt i himlen og på jorden er givet mig. 19 Gå derfor hen og gør alle folkeslagene til disciple, idet I døber dem i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, 20 og lærer dem at adlyde alt, hvad jeg har befalet jer. Og sandelig, jeg er med jer alle dage indtil verdens ende.”
(Matt. 28:18-20 NIV)
15 Og han sagde til dem: “Gå ud i hele verden og forkynder evangeliet for alle skabninger. 16 Den, som tror og bliver døbt, skal blive frelst; men den, som ikke tror, skal blive fordømt.
(Markus 16:15-16 NKJV)
Når den troende bliver sænket ned i dåbens vandige grav, går han ned som en skyldig synder. Når de bliver rejst op, er de en ny skabning.
3 Eller ved I ikke, at lige så mange af os, som blev døbt til Kristus Jesus, blev døbt til hans død? 4 Derfor blev vi også begravet med ham ved dåben til døden, for at ligesom Kristus blev oprejst fra de døde ved Faderens herlighed, således skal også vi vandre i et nyt liv. 5 Thi når vi er blevet forenet i hans dødes lighed, skal vi sandelig også være i hans opstandelses lighed, 6 idet vi vide dette, at vort gamle menneske blev korsfæstet med ham, for at syndens legeme skulde bortskaffes, for at vi ikke mere skulle være syndens slaver. 7 Thi den, som er død, er blevet befriet fra synden. 8 Men dersom vi nu ere døde med Kristus, tro vi, at vi også skulle leve med ham, 9 idet vi vide, at Kristus, som er oprejst fra de døde, ikke mere dør. Døden har ikke længere herredømme over ham.
(Rom. 6:3-9 NKJV)
Det er i dåbsvandet, at Jesu blod vasker vores synder bort (ApG 22:16).
Der er ikke noget særligt ved selve vandet.
Vandet er i stedet blot et billede på det, der sker åndeligt ved GUDS nåde.
18 Thi også Kristus har én gang lidt for synder, den retfærdige for den uretfærdige, for at føre jer til Gud. Han blev dræbt i legemet, men gjort levende i Ånden. 19 Efter at være blevet levendegjort gik han hen og forkyndte for de indespærrede ånder – 20 for dem, der var ulydige for længe siden, da Gud ventede tålmodigt i Noas dage, mens arken blev bygget. I den blev kun nogle få mennesker, otte i alt, frelst ved hjælp af vand, 21 og dette vand symboliserer dåben, som nu også frelser dig – ikke fjernelse af snavs fra kroppen, men løftet om en ren samvittighed over for Gud. Det frelser jer ved Jesu Kristi opstandelse, 22 som er kommet til himlen og står ved Guds højre hånd med engle, myndigheder og magter underlagt ham.
(1 Pet. 3:18-22 NIV)
4 Men Gud, som er rig på barmhjertighed, har på grund af sin store kærlighed, hvormed han elskede os, 5 selv da vi var døde i synder, gjort os levende sammen med Kristus (af nåde er I blevet frelst), 6 og oprejst os sammen og ladet os sidde sammen i det himmelske i Kristus Jesus, 7 for at han i de kommende tidsaldre skulle vise sin nådes overvældende rigdom i sin godhed mod os i Kristus Jesus. 8 Thi af nåde ere I frelste ved tro, og det er ikke af jer selv; det er Guds gave, 9 ikke af gerninger, for at ingen skal rose sig. 10 Thi vi er hans Værk, skabt i Kristus Jesus til gode gerninger, som Gud på forhånd har forberedt, for at vi skal vandre i dem.
(Ef. 2:4-10 NKJV)
Når denne person er blevet døbt for at modtage tilgivelse for sine synder, er han nu “i Jesus”, idet han er blevet klædt på med ham.
Vores retfærdiggørelse kommer fra Jesus ved hjælp af hans blod.
26 For I er alle Guds børn ved troen på Kristus Jesus. 27 For så mange af jer, som er blevet døbt til Kristus, har iført sig Kristus. 28 Der er hverken jøde eller græker, der er hverken slave eller fri, der er hverken mand eller kvinde; for I er alle én i Kristus Jesus. 29 Og dersom I høre Kristus til, da ere I Abrahams sæd og arvinger efter løftet. (Gal. 3:26-29 NKJV)
16 da vi ved, at et menneske ikke bliver retfærdiggjort ved lovens gerninger, men ved troen på Jesus Kristus, har også vi troet på Kristus Jesus, for at vi skulle blive retfærdiggjort ved troen på Kristus og ikke ved lovens gerninger; for ved lovens gerninger skal intet kød blive retfærdiggjort. 17 Men dersom vi, medens vi søge at blive retfærdiggjorte ved Kristus, også selv findes syndere, er da Kristus en syndens Tjener? Bestemt ikke! 18 Thi dersom jeg genopbygger det, som jeg selv har ødelagt, gør jeg mig selv til en overtræder. 19 Thi jeg er ved loven død for loven, for at jeg kan leve for Gud. 20 Jeg er korsfæstet med Kristus; det er ikke mere mig, som lever, men Kristus lever i mig; og det liv, som jeg nu lever i kødet, lever jeg af tro på Guds Søn, som elskede mig og gav sig selv for mig. 21 Jeg tilsidesætter ikke Guds nåde; thi hvis retfærdigheden kommer ved loven, så er Kristus død forgæves.”
(Gal. 2:16-21 NKJV)
Sådan virker nåden
Selv om vi er oprejst fra dåben som en ny skabning og nu er i Kristus, lever vi stadig i den samme syndsforbandede verden fuld af de samme fristelser og begær, som vi havde, før vi døde med Jesus.
Naturligvis rejser dette flere spørgsmål om fremtiden.
- Hvad sker der, hvis jeg synder?
- Har jeg stadig brug for tilgivelse, hvis jeg synder?
- Hvordan modtager jeg tilgivelse, efter at jeg er blevet døbt?
- Kan jeg miste min frelse?
- Hvad sker der, hvis jeg synder, uden at jeg er klar over, at jeg har syndet?
Lad os se på følgende eksempel i et forsøg på at besvare disse spørgsmål:
Sam er kristen.
Han blev døbt sidste år.
Han gør sit bedste for at leve gudfrygtigt og efterligne Jesus.
Som ny kristen ved Sam ikke meget af det, der står i Bibelen endnu, men han læser aktivt dagligt.
I sidste uge blev Sam vred på sin kollega Jerry, og han bandede ad ham. Han vidste ikke, at der står noget i Det Nye Testamente om at bande.
I morges læste Sam i sin bibel og faldt over Kol. 3:8, hvor der står: “Men nu skal I selv lægge alt dette fra jer: vrede, vrede, ondskab, bespottelse, blasfemi, snak med urenheder fra jeres mund.”
Sam tænkte straks tilbage på, hvad han sagde til Jerry ugen før. Han indså, at han havde syndet i det, han sagde til Jerry.
Baseret på mine studier er dette, hvordan jeg forstår, at GUDS nåde virker i handling:
- Som kristen er Sam ikke under loven, men under nåden (se Rom. 6:14).
- Sam vandrer efter Ånden og ikke efter kødet, og som følge heraf står han retfærdiggjort for GUD ved Jesu blod (se Rom. 8:1).
- Fra det øjeblik, hvor Sam forbandede (uvidende om GUDs instruktion), til det øjeblik, hvor han læste Kol. 3:8 og indså, at han havde syndet, blev denne synd dækket af GUDs nåde. Med andre ord, selv om Sam var skyldig i synden at forbande, dækker GUDs nåde denne synd, fordi han er under nåden og er uvidende om denne synd.
- Men efter at have indset sin synd, står Sam over for et valg.
- Han kan bekende denne synd for GUD og bede GUD om at tilgive ham (se 1 Joh 1:9), og Jesu blod vil tørre denne synd væk.
- Og Sam kan forhærde sit hjerte og nægte at omvende sig, og på det tidspunkt ophører han så med at vandre efter Ånden (se Rom 8:1) og har valgt at synde forsætligt, hvilket betyder, at der ikke længere er et offer for den synd tilbage (se Hebr 10:26). På dette tidspunkt er Sam faldet fra nåden, hvilket Gal. 1:6; 5:3-5 og talrige andre skriftsteder klart viser os, at det er muligt.
Gåde er ikke en licens til at leve syndigt
Når vi kommer til Jesus for tilgivelse, opgiver vi kontrollen over vores liv og de valg, vi gerne vil træffe for at tilfredsstille vores egne lyster.
Guds nåde er ikke en licens til at fortsætte med at synde frivilligt.
1 Hvad skal vi så sige? Skal vi fortsætte i synden, for at nåden kan blive rigelig? 2 Bestemt ikke! Hvordan skal vi, som er døde for synden, længere leve i den?
(Rom. 6:1-2 NKJV)
GUDs vilje for dig er, at du bliver genskabt i Jesu billede, og at du opgiver enhver form for opfattet kontrol over dit liv for at redde det (se Matt. 16:24-26).
Betalingen for dine og mine synder var stor – en uoverkommelig gæld, som vi aldrig kunne tilbagebetale, selv om vi lever en million år fulde af gode gerninger.
Vi var stadig skyldige, og GUDs retfærdighed, hellighed og retfærdighed kræver, at synd skal straffes. Alt for mange mennesker tror, at de kan håne GUD ved udadtil at tage imod Jesu tilbud om tilgivelse og derefter leve som verden. GUD har nogle ting at sige om den holdning:
7 Lad jer ikke narre, Gud lader sig ikke spotte; for hvad et menneske sår, det skal han også høste. 8 Thi den, som sår til sit kød, skal af kødet høste fordærv, men den, som sår til Ånden, skal af Ånden høste evigt liv.
(Gal. 6:7-8 NKJV)
26 For hvis vi synder forsætligt, efter at vi har modtaget kundskab om sandheden, er der ikke længere et offer for synder tilbage, 27 men en vis frygtelig forventning om dom og en brændende vrede, som vil fortære modstanderne. 28 Enhver, som har forkastet Moses’ lov, dør uden nåde på to eller tre vidners vidnesbyrd. 29 Hvor meget værre straf vil mon ikke den blive anset for værdig, som har trådt Guds Søn under fode, som har regnet pagtens blod, ved hvilket han blev helliget, for en almindelig ting, og som har fornærmet nådens ånd? 30 Thi vi kende ham, som har sagt: “Hævnen er min, jeg vil gengælde den, siger Herren.” Og igen: “Herren vil dømme sit folk.” 31 Det er en frygtelig ting at falde i den levende Guds hænder.
(Hebr. 10:26-31 NKJV)
Summarum: Hvorfor nåden bør begejstre dig
Håber det er indlysende nu, men lad mig for en sikkerheds skyld afslutte denne artikel med et par sammenfattende tanker om, hvorfor alle kristne bør være begejstrede over GUDs nåde.
- GUD elsker dig så højt, at han rejste fra himlen til korset for at betale din gæld!
- Jesus kom ikke så langt bare for at give dig et glimt af en udvendig chance på én ud af en million for at blive frelst. Han har tværtimod gjort det meget opnåeligt – alt, hvad der kræves, er en beslutning, engagement og vedholdenhed.
- Hvis du er i Kristus og vandrer i overensstemmelse med Ånden, er dine synder tilgivet. Hav fuld tillid til din frelse, for det er GUDS vilje for dig.
- Du behøver ikke at leve perfekt for at bevare din frelse. Du skal bare blive ved med at gøre dit bedste for at blive (det vil sige at blive eller forblive) i Jesus (se Johannes 15).
- Der er derfor ingen grund til konstant at bede til GUD og bede ham om at “vær sød at tilgive mig mine synder” på denne generiske måde. Er du klar over, at der er synd i dit liv? Hvis ja, så tilstå DEN SYND for GUD og bed om tilgivelse for den. Hvis ikke, så stol på GUDs nåde. Hvis du ikke gør det, er det et bevis på manglende tro på hans løfter.
- Det er DE GODE NYHEDER, min ven. Tag imod den, og lad Kristi glæde og fred herske i dit hjerte og skinne i dit liv.
6 Vær ikke bekymret for noget, men lad i alting jeres ønsker blive fremsat for Gud ved bøn og ydmygelse med taksigelse, 7 og Guds fred, som overgår al forståelse, vil vogte jeres hjerter og sind i Kristus Jesus.
(Fil. 4:6-7 NKJV)
Lad mig slutte med GUDS ord gennem Paulus:
Glæde til jer og fred fra Gud, vor Fader, og Herren Jesus Kristus.
(1 Kor. 1:3; 2 Kor. 1:2; Gal. 1:3; Ef. 1:2; Fil. 1:2; Kol. 1:2; 1 Thess. 1:1; 2 Thess. 1:2; Phlm 2)
Er du sulten efter mere?
– Bliv fodret hver uge med vores opmuntrende og udfordrende e-mails.
– Bliv protektor og download video- og lydlektioner, dias, diskussionsspørgsmål til bibelstudier og meget mere.