Fakta om kaniner

aug 31, 2021
admin

Kaniner: små pattedyr i ordenen Lagomorpha, sammen med harer og pumaer.

AKA: Kaniner

Kongedømme: | Animalia
Phylum:: Kvarter: | Chordata
Klasse:: | Vertebrata
Ordning: | Lagomorpha
Familie:: | Leporidae

Der findes 29 arter af kaniner i 10 slægter, som findes på alle kontinenter undtagen Antarktis. Der findes 17 arter af Sylvilagus (cottontails) i Nord- og Sydamerika, hvoraf nogle af de mest kendte arter er.

Den amerikanske kaninavlerforening (ARBA) anerkender 49 unikke kaninracer.

Foto af Francesco Ungaro fra Pexels

Størrelse:

Kaniner varierer meget i størrelse. Kaninen Darius er indehaver af Guinness World Record-titlen for verdens længste kanin på 4 fod og 4 tommer og vejer omkring 50 pund. I mellemtiden er den mindste kanin dværgkanin (Brachylagus idahoensis) kun 7,9 tommer lang og vejer 0,9 pund.

Udseende:

Kaniner har lange ører, hvilket sandsynligvis er en tilpasning til at opdage rovdyr. De har også lange, kraftige bagben og en kort hale. Kaniner er fyldige og ægformede, vilde kaniner er ret ensartede i kropsproportioner og kropsholdning. Deres hale er som regel en lille pelsdynge, som generelt er brunlig, men hvid på toppen hos cottontails (slægten Sylvilagus) i Nord- og Sydamerika.

Kanindens pels er generelt lang og blød, og dens farve varierer mellem nuancer af brun, grå og buff. Dette varierer dog afhængigt af arten og racen. Undtagelser omfatter den sorte Amamikanin (Pentalagus furnessi) fra Japan og to sortstribede arter fra Sydøstasien.

Diet:

Kaniner spiser hovedsageligt plantemateriale i store mængder for at sikre en ordentlig. Deres kost består primært af græsser og forbs (urter, der ikke er græsser).

Habitat:

Kaniner er jordboere, der lever i miljøer, der spænder fra ørken til tropisk skov og vådområder.

Geografi:

Der findes forskellige arter af kaniner på alle kontinenter undtagen Antarktis. De er ikke hjemmehørende i Australien, men blev indført der i det 18. århundrede.

Afdrætsformer:

Kaniner begynder ofte at yngle i en ung alder, og de fleste kaniner producerer mange afkom (killinger) hvert år. En kanin kan undfange et kuld på op til syv unger fire til fem gange om året. Der er en række faktorer, der muliggør denne høje reproduktionsrate. Knaphed på ressourcer eller trusler kan dog medføre, at dette potentiale undertrykkes.

De nyfødte kaniner er nøgne, blinde og hjælpeløse ved fødslen. Mødrene er uopmærksomme over for deres unger og er næsten fraværende forældre. Moderen ammer måske deres unge en gang om dagen i blot nogle få minutter. For at kompensere for den manglende opmærksomhed er den mælk, som moderen giver, meget næringsrig. I mellemtiden hjælper hankaninerne ikke med at opfostre killingerne. Killingerne vokser hurtigt, og de fleste bliver fravænnet efter ca. en måned.

Trussel:

Kaniner er byttedyr for en lang række pattedyr og fugle, herunder ulve, ræve, losser, væsler, høge, ørne og ugler. Mange af disse rovdyr er afhængige af kaniner som en primær fødekilde.

Mennesker er en anden trussel mod både vilde og tamkaniner. De har økonomisk betydning for mennesker, som bruger dem til sport, mad og pels. Kaninkød er fortsat en vigtig proteinkilde i mange kulturer. Kaniner er blevet et husdyr, hovedsagelig på grund af deres attraktive udseende og rolige adfærd. Da det er let at opdrætte dem i fangenskab, er kaniner også vigtige som forsøgsdyr til medicinske og videnskabelige formål.

Bevaringsstatus:

Næsten halvdelen af verdens kaninarter er i fare for at uddø. Ifølge IUCN er bestandsstørrelsen af flere arter faldende. En række arter er opført på listen over truede arter, herunder Amamikaninen (Pentalagus furnessi), der findes i Japan, og den europæiske kanin (Oryctolagus cuniculus). Andre arter er i større risiko for udryddelse og er betegnet som kritisk truede, herunder flodkaninen (Bunolagus monticularis), der findes i Sydafrika.

Beskyttelsesindsats:

Flere vilde dyrelivsgrupper har bevarelsesprogrammer for kaniner, herunder Wildlife Conservation Society (WCS). I 2015 lykkedes det WCS’s Queens Zoo at opdrætte sjældne New England cottontail-kaniner (Sylvilagus transitionalis) med henblik på introduktion i deres oprindelige New England-stater.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.