Med påsken for døren så jeg virkelig frem til et par dage til at planlægge og reflektere, til at indhente noget arbejde (ja, jeg ved det, jeg kan ikke lade være) og til at få gjort nogle ting i hus og have.

Jeg var også taknemmelig for, at panikkøb ikke havde bredt sig til chokolade, da mit ugentlige besøg i det lokale supermarked viste, at der stadig var masser af boller og chokoladegodter at vælge imellem.

Men langfredag morgen vågnede jeg op og følte mig virkelig træt, som i, helt knust, selv om jeg var gået i seng på vores normale tid.

“Hmmm”, tænkte jeg. ‘Jeg håber ikke, at jeg er ved at blive smittet med noget’.

Trætheden blev værre og værre. Jeg længtes efter at gå i seng igen, men klokken var kun 10.30 om morgenen! Alle planer om at “gøre” ting blev sat på standby, og jeg tilbragte dagen med at gå rundt og lave ikke ret meget andet end at lege med vores hunde og gå en tur.

Lørdag og søndag var det samme. Den ekstreme sløvhed drev mig til vanvid, og ja, jeg indrømmer, at den også gjorde mig en smule gnaven.

Grunden til denne ekstreme træthed?

Stress. Ren og skær.

Måske kan du relatere til det. I løbet af de sidste par uger er min forretning blevet vendt på hovedet, jeg har oplevet en masse angst for min 88-årige mor på hendes plejehjem og vores unge voksne børns velbefindende, og jeg har været forbundet med tilsyneladende back-to-back Zoom-møder, som jeg enten lyttede til eller præsenterede på. Jeg har febrilsk skabt online-indhold, omskrevet præsentationer, læst bøger og tidsskrifter, afholdt online-bogklubber og virtuelle sociale møder.

Selv om jeg ikke “arbejder”, har jeg arbejdet hårdere, end jeg nogensinde har gjort, og tilbragt langt mere tid foran en skærm.

Det er ikke underligt, at min hjerne er stegt.

Er det også sket for dig?

Hvad stress gør ved din hjerne

Når vi står over for en udfordring eller en modgang, er det naturligt at føle sig lidt ængstelig og usikker. Du vil måske bemærke, at du føler dig mere nervøs, en smule nervøs eller superfølsom over for uventede lyde. Din hjerne er i højeste alarmberedskab og scanner omgivelserne, klar til at skride til handling med et øjebliks varsel.

Du bruger nu en masse energi på at kæmpe-flygt eller fryse stressreaktionen. Din krop pumper ekstra adrenalin og kortisol ud, som fører til en accelereret hjertefrekvens og forbereder din krop til at løbe mod den nærmeste udgang eller til at kæmpe.

Den negative side ved at have for meget kortisol i dit system i en længere periode er den skadelige virkning, det har på din hjerne, idet det skader de synaptiske forbindelser, reducerer neuroplasticiteten og hæmmer neurogenese.

Det er fint at forblive i denne tilstand i de første fem minutter, og det er det, som vores stressrespons er designet til at håndtere.

Seks timer inde, og du er sandsynligvis for længst løbet tør for mental juice til at opretholde det niveau af fokus og opmærksomhed, der kræves. Trætheden er nu begyndt at sætte ind.

Stressens indvirkning på din krop og dit sind

1. Vi mister mental energi.

Når vi er trætte, er det naturligt at søge et energiboost – måske en ekstra kop kaffe til de fire, du fik tidligere, selv om du normalt kun drikker én om dagen.

Og måske beslutter du dig for at tage en kort pause og forkæle dig selv med en ristet hot-cross-bolle med smør til din kop kaffe, selv om du normalt ikke spiser mellem måltiderne, og selv om du ved, at du egentlig ikke er sulten.

Det er ærgerligt, for selv om kaffen helt sikkert vil holde dig vågen og opmærksom lidt længere, har din kulhydrattunge snack, hvor lækker den end var, kun øget behovet for at komme tilbage til fitnesscentret, så snart det åbner igen, for at forbrænde de ekstra uønskede kilo, der på en eller anden måde har sneget sig ind på din talje og dine hofter.

Et tip her er at anvende “The Three-Day Tight Jeans Test.”

Hvis snacking er blevet din favorit, mens du tilpasser dig de nye omstændigheder, hvor du arbejder hjemmefra, giver dine børn hjemmeundervisning og finder halvtreds måder at gøre pasta og tomatsovs mere spændende til aftensmad hver aften, kan denne test hjælpe dig.

Et sted i din garderobe har du måske et par jeans, der er lidt stramme. Lån nogle, hvis det er nødvendigt. Det eneste, du skal gøre hver tredje dag, er at tage dem på. Hvis de ikke længere vil stige højere end dine hofter, er det på tide at justere snacksene til sundere alternativer og holde op med at købe så mange comfort foods.

2. Det forstyrrer følelsesreguleringen

Du har måske hørt ordsproget: Når følelserne stiger op, sætter intelligensen sig ned. På samme måde: Når kortisolniveauet stiger, falder niveauet af serotonin og dopamin, dine velværehormoner.

Forskning har vist, hvordan stressende livsbegivenheder har en sammenhæng med begyndende depression. Lavere BDNF (brain derived neurotrophic factor) i forbindelse med tab af neurogenese, især i hippocampus, den del af hjernen, der er forbundet med indlæring og hukommelse, viser også en sammenhæng mellem stress og depression. Når du føler dig nedtrykt, er det ikke ualmindeligt, at du også føler dig træt. Forskning fra UCLA tyder på, at kronisk stress virker som en neurologisk kredsløbsafbryder, der får hippocampus og amygdala til at blokere for glukoseindtag for at beskytte disse områder mod neurotoksisk overspænding. Ulempen er, at dette med tiden kan påvirke vores andre adfærd, hvilket kan føre til symptomer på depression.

Hvis træthed er begyndt at få dig ned med nakken, er det et rødt flag, der signalerer, at det er på tide at holde op med at have så travlt og tage tid til at slappe af og restituere.

Du har måske bemærket, hvor svært det er at tænke klart, når du føler dig træt, og din beslutningstagning kan blive noget tvivlsom. Det er bestemt ikke det rette tidspunkt til at træffe vigtige, potentielt livsændrende beslutninger.

Hvis din produktivitet er dalende, så giv dig selv lidt ro og mind dig selv om, at du er et menneske. Det er på tide at finde måder, der tjener dig bedre og reducerer mængden af stressrelateret træthed.

Det kan se ud som at tage hyppigere pauser i løbet af dagen (væk fra en computerskærm) eller rationere antallet af Zoom-opkald, som du deltager i. Kræver enhver interaktion ansigt til ansigt via en skærm? Telefonen kan stadig tjene et nyttigt formål uden at kræve så meget mental interaktion fra din side for at virke engageret, opmærksom og smilende, mens du samtidig forsøger at finde ud af, hvad der foregår med dine kolleger.

Din udmattelse skyldes ikke kun, at du ikke træner nok. Selv om det at være tilstrækkeligt fysisk aktiv i løbet af dagen giver den bonus, at det forbedrer dit humør (lavere kortisol og højere serotonin og dopamin), rydder dit sind, så du kan tænke bedre og paradoksalt nok reducerer dit træthedsniveau.

Testen er at spørge dig selv hver dag. “Hvor meget bevæger jeg mig?”. Hvis din numse er blevet indlejret i kontorstolen, er det tid til at stå op for din hjerne og søge flere muligheder for at bevæge dig mere og sidde mindre. At stå op, mens du arbejder, gå korte ture eller tilmelde dig et online motionskursus (husk at deltage) vil alt sammen hjælpe.

3. Det forstyrrer normale søvnmønstre

Selv de mest modstandsdygtige blandt os har måske bemærket en ændring i den kvalitet og kvantitet af søvn, vi får i øjeblikket. Hvis du har sværere ved enten at falde i søvn eller sove igennem uden at vågne ofte, er du ikke den eneste. Stress påvirker, hvor godt vi sover, og kan resultere i øget træthed i dagtimerne. Under søvnen tilbringer du tid i det, der kaldes dyb søvn, som er genoprettende. Du har brug for nok tid i den dybe søvn til at vågne op og føle dig frisk og frisk. Stress forstyrrer dette ved at holde dig i en lettere søvnfase i længere tid.

Det, der hjælper her, er at holde sig til en regelmæssig rutine. Hvis du normalt har brug for otte timer, skal du sørge for, at du holder dig til et regelmæssigt tidspunkt for at gå i seng og stå op. Hvis det ikke føles helt nok på nuværende tidspunkt, kan du tilføje yderligere 10-15 minutter ved at gå lidt tidligere i seng.

Din rutine før sengetid kan også gøre en stor forskel. Hvor fristende det end er at tømme vinkælderen af medlidenhed over din indespærring derhjemme, så vil den ekstra alkohol desværre gå ud over din søvnkvalitet. Det samme gælder, hvis du bliver sent oppe for at se alle dine yndlingsfilm. Hvis du slukker for al teknologi mindst 60 minutter før sengetid, vil det hjælpe din hjerne med at forberede sig på at sove. Hvorfor ikke tage et varmt bad for at slappe af og mindske eventuel angst? Det forbereder dig på at falde lettere i søvn, fordi det fører til en hurtigere afkøling af kroppens kernetemperatur, når du kommer ud af det varme vand.

Det at skrive dagbog over dine tanker, udtrykke taknemmelighed over det, du har, og lytte til smuk musik hjælper dig til at genforbinde dig med det, der er godt, og beroliger dit sind. At foretage en mindfulness-meditation eller en åndedrætsøvelse hjælper dig med at opnå det samme, og det samme gør en meningsfuld samtale med noget, du kender godt og stoler på – uanset om det er din partner, dine børn, et familiemedlem eller en ven.

Vi lever i en tid med store forandringer.

Det bemærkelsesværdige er, hvor hurtigt vi tilpasser os til dette. Vores medfødte modstandsdygtighed sikrer, at vi vil finde måder og midler til at træde frem og navigere os igennem disse udfordrende tider. Det er også en tid, hvor vi har mulighed for at træde tilbage og stille spørgsmålstegn ved, hvorfor vi gør tingene på en bestemt måde? Er der en bedre måde, en ny måde, der vil fungere bedre?

At gøre modstandsdygtighed bæredygtig på længere sigt handler om at vide, hvornår man skal træde tilbage og give slip, for at genoplade og genopfylde sig selv.

Træthed er et signal om, hvor hårdt din krop og dit sind arbejder for at håndtere dit nuværende stressniveau. Hvilket betyder, at det er OK at holde en pause for at trække vejret. At tage en pause og være stille.

At udvikle et blomstrende sind handler om at forvalte nutiden godt, så vi bedre kan forberede os på fremtiden.

Hvordan håndterer du hjernefryse?