Er antisemitisme racisme? Det afhænger af, hvem du spørger.
Læs denne overskrift fra Jerusalem Post grundigt: “Anti-racisme-demonstranter i Paris råber ‘beskidte jøder’ mod moddemonstranter.” Det er korrekt: Demonstrationen var mod racisme, og demonstranterne forbandede en moddemonstration ved at råbe “beskidte jøder” efter dem. Kort sagt, i demonstranternes øjne er antisemitisme ikke racisme.
De er ikke alene. Overalt i verden vokser antisemitismen hastigt, og jo flere kriser der er i verden, og dem har der været masser af, jo hurtigere intensiveres antisemitismen. I øjeblikket er USA utvivlsomt det farligste knudepunkt for antisemitisme. Spændingerne mellem demokrater og republikanere har ikke aftaget siden valgkampen i 2016, og nu stiger de frem mod valget i 2020. Læg dertil den coronavirus, der har ramt millioner af mennesker i hele landet, de hidtil usete optøjer mod racisme, kampagnen for at affinansiere og opløse politiet, og du har en perfekt storm, der danner sig over hovedet på de amerikanske jøder. For i sidste ende har folk altid givet, giver altid og vil altid give jøderne skylden for alle problemer i verden. Og når der er store problemer, får jøderne en stor straf. I øjeblikket er det amerikanske jødedømme på vej mod en katastrofe af Holocaust-proportioner.
Men der er stadig en smule håb: Hvis det fragmenterede amerikanske jødedømme finder styrken i sig selv til at hæve sig over det, der ofte fremstår som frastødning af hinanden, vil de være et eksempel for resten af det amerikanske samfund, og fjendskabet mod dem vil blive erstattet af respekt og et ønske om at efterligne dem. Dette vil skabe fred i hele det amerikanske samfund. Hvis de amerikanske jøder ikke forener sig, hvis de fortsætter med at grave skyttegrave i deres politiske holdninger og snobber andre for at tænke anderledes, vil det amerikanske samfund synke dybere ned i had, og alle vil give jøderne skylden for det og straffe dem.
Jøderne blev en nation, da de forenede sig “som ét menneske med ét hjerte” ved foden af Sinaibjerget. Umiddelbart derefter fik de til opgave at være “et lys for nationerne” – at sprede enhedens lys til resten af verden. Det er derfor, at når uenighed eskalerer til vold og krig, får jøderne skylden for det. Det samme vil ske i Amerika. Det er ikke et spørgsmål om, hvorvidt, men et spørgsmål om hvornår. Og dette tidspunkt ligger ikke så langt ude i fremtiden. Som jødisk medmenneske, hvis familie blev næsten helt udslettet i Holocaust, beder jeg til, at de amerikanske jøder vil hæve sig over alle forskelle og være et enhedens lys for det amerikanske folk, for deres egen skyld og for Amerikas skyld.
For mere om dette emne kan du læse min bog “The Jewish Choice”: Unity or Anti-Semitism”: Historiske fakta om antisemitisme som en afspejling af jødisk social uenighed.”
Dette indlæg er blevet bidraget af en tredjepart. Meninger, fakta og eventuelt medieindhold præsenteres udelukkende af forfatteren, og JewishBoston påtager sig intet ansvar for dem. Ønsker du at tilføje din stemme til samtalen? Udgiv dit eget indlæg her.MERE