Hvis du nogensinde har undret dig over, om vegetarer lever længere end kødspisere, eller hvorfor nogle mennesker lider af kroniske smerter, mens andre ikke gør det, eller hvad de sundhedsmæssige konsekvenser af natarbejde er, stiller du de samme spørgsmål som epidemiologer – forskere, der arbejder inden for epidemiologi.

Epidemiologi betragtes som den grundlæggende videnskab inden for folkesundhed. Enkelt sagt er det en undersøgelse af, hvem der bliver syge og hvorfor. “Epidemiologi” betyder bogstaveligt talt “studiet af, hvad der er på folk”. Ordet kommer af græsk epi, der betyder “på”, demos, der betyder “folk”, og logos, der betyder “undersøgelse”.

I de tidlige dage koncentrerede epidemiologien sig om at studere sygdomme som f.eks. kolera. I dag anvendes epidemiologi på alle former for sundhedsrelaterede forhold – sygdomme (f.eks. influenza, kræft, depression), sundhedsproblemer (f.eks. fedme, forhøjet blodtryk), skader (f.eks. arbejdsrelaterede, trafikrelaterede) og sociale problemer (f.eks. hasardspil, vold i hjemmet). Dens rolle er at beskrive, hvem der rammes af disse tilstande, hvorfor, og hvad der kan gøres for at behandle og forebygge dem.

Population versus individ

Et kendetegn ved epidemiologien er, at den undersøger sundhedsrelaterede tilstande på befolkningsniveau i modsætning til individniveauet. En god måde at forstå dette på er at sammenligne klinikeres og epidemiologers forskellige tilgange til sygdomme.

Læger og andre klinikere beskæftiger sig i vid udstrækning med sygdommens virkninger inden for en enkelt person. De arbejder enkeltvis med patienterne for at diagnosticere problemerne og afgøre, hvad der kan gøres for at gøre dem sundere.

Epidemiologer er derimod optaget af, hvordan sygdomme påvirker samfundet som helhed. De studerer grupper af mennesker for at diagnosticere og reagere på sygdomme i befolkninger: hvor mange der er ramt (dvs. prævalens), hvem der er ramt og hvorfor (dvs. sundhedsdeterminanter), og hvad der virker og ikke virker for at helbrede eller forebygge disse sygdomme på samfundsniveau (f.eks. behandlingsprotokoller, folkesundhedsinterventioner).

Lad os se nærmere på, hvordan epidemiologer udfører deres undersøgelser af sygdomme og andre forhold. For at forstå “hvem” søger epidemiologer at beskrive, hvilken del af befolkningen der er påvirket. Hvordan varierer forekomsten af en sygdom efter alder, køn, etnicitet, indkomst, geografi, arbejdsfunktion osv. Denne analyse går langt videre end demografiske data. Den kan vedrøre genetisk disposition, eksponering i barndommen, levevilkår og meget mere.

Svært at finde årsagen

Forståelse af, hvem der bliver syge, er ofte det første skridt i retning af at finde ud af, hvilke faktorer der kan ligge bag, hvorfor folk bliver syge. Nogle gange er epidemiologer afhængige af andre videnskabelige områder for at finde frem til “hvorfor”. De kan lære af genetikere, at visse typer mennesker er disponeret for en sygdom. Det kan så få dem til at undersøge nærmere, hvilke andre faktorer der kan beskytte visse personer i den pågældende gruppe mod sygdommen.

Og selv om epidemiologer forsøger at forstå hvorfor, får de sjældent mulighed for at sige “fordi”. Forskerne skal overvinde mange forhindringer, før de kan udtale sig om årsagen til et sundhedsresultat. Hvor stærk er sammenhængen mellem begivenhed A og resultat B? Opstår A altid før B? Følger B altid efter A? Hvis A ændres på en eller anden måde, ændres B så også og i samme grad? Jo mere forskerne kan svare ja til disse spørgsmål, jo tættere kommer de på at kunne hævde, at A er årsag til B.

Disse kriterier for årsagssammenhæng bør give dig en idé om, hvorfor epidemiologiske undersøgelser er så vanskelige at gennemføre. De er også grunden til, at epidemiologer ofte er så forsigtige, når de oplyser om resultaterne af deres forskning.

Mange af de termer, der er forbundet med epidemiologiske undersøgelser, er behandlet i andre “Hvad forskere mener med …”-klumper. F.eks. kan epidemiologiske undersøgelser være observationelle eller eksperimentelle, retrospektive eller prospektive. Eksperimentelle undersøgelser omfatter randomiserede kontrollerede forsøg; observationsundersøgelser omfatter tværsnitsundersøgelser, kohortestudier og case-control-undersøgelser.

Epidemiologiske undersøgelser er vigtige. De danner grundlaget for sunde folkesundhedspolitikker og -strategier og beskytter og forbedrer således hele befolkningers sundhed.