En tidslinje over de vigtigste begivenheder i Afghanistans 40 år med krige
KABUL, Afghanistan (AP) – Det tidligere Sovjetunionen marcherede ind i Afghanistan juleaftensdag 1979 og hævdede, at det var inviteret af den nye afghanske kommunistiske leder, Babrak Karmal, og satte landet ind på en 40 år lang vej med tilsyneladende endeløse krige og konflikter.
Mere end 5 millioner afghanere flygtede til Pakistan og 3 millioner til Iran efter 1980, og i dag udgør afghanerne stadig verdens næststørste flygtningebefolkning. Efter terrorangrebene den 11. september 2001 i USA invaderede USA Afghanistan for at fordrive Taliban-styret, som havde huset al-Qaida-lederen Osama bin Laden.
Nu, efter 18 års krig, er der mulighed for fred, da USA og Taliban i lørdags underskrev en fredsaftale, som kan give et glimt af håb til krigstrætte afghanere.
Her er en tidslinje over nogle vigtige datoer i Afghanistans 40 år lange krig:
25. december 1979 – Den sovjetiske røde hær krydser Oxus-floden ind i Afghanistan. I nabolandet Pakistan samles afghanske mujahedeen, eller islamiske hellige krigere, og de bliver bevæbnet og finansieret af USA til en antikommunistisk krig.
1980’erne – CIA’s hemmelige Operation Cyclone kanaliserer våben og penge til krigen gennem den pakistanske diktator Mohammed Zia-ul Haq, der opfordrer de muslimske lande til at sende frivillige til at kæmpe i Afghanistan. Bin Laden er blandt de tusinder, der melder sig frivilligt.
1983 – Præsident Ronald Reagan mødes med mujahedeen-ledere, som han kalder frihedskæmpere, i Det Hvide Hus.
September 1986 – USA forsyner mujahedinerne med skulderbårne antiluftskyts Stinger-missiler, hvilket vendte krigens forløb og fremskyndede den forhandlede sovjetiske tilbagetrækning.
januar 1987 – Den afghanske kommunistiske præsident Najibullah lancerer et nationalt forsoningsprogram for at tilskynde mujahedinerne til at slutte sig til en ny regering for national forsoning; de nægter.
15. februar 1989 – Den sidste sovjetiske soldat forlader Afghanistan og afslutter 10 års besættelse
april 1992 – Mujahedin-grupper trænger ind i Kabul, mens Najibullah forsøger at flygte. Han bliver stoppet i lufthavnen og sat i husarrest på et FN-anlæg.
1992-1996 – En aftale om deling af magten mellem syv mujahedinledere falder fra hinanden, og de bruger fire år på at bekæmpe hinanden; store dele af Kabul ødelægges, og næsten 50.000 mennesker bliver dræbt.
1994 – Taliban opstår i det sydlige Kandahar, hovedsagelig fra tidligere mujahedin-krigeres rækker. De overtager provinsen og opretter et styre, der følger en streng fortolkning af islam.
26. september 1996 – Taliban indtager Kabul efter at have fejet gennem landet uden nævneværdig kamp; Nordalliancens tadsjikiske leder Ahmed Shah Masood og hans styrker trækker sig nordpå mod Panjshir-dalen. Taliban hænger Najibullah og hans bror.
1996-2001 – Selv om Taliban i første omgang blev hilst velkommen som en afslutning på kampene, regerer Taliban med hård hånd under Mullah Mohammed Omar og pålægger strenge islamiske påbud, nægter kvinder retten til at arbejde og piger retten til at gå i skole. Straffe og henrettelser udføres offentligt.
2000 – Taliban udrydder opiumsproduktionen, men de arbejdere, der levede af valmueplantagerne, bliver endnu fattigere.
Marts 2001 – Taliban sprænger verdens største stående Buddha-statuer i Bamyan-provinsen i luften, hvilket er en global chok.
Sæt. 9. 2001 – To arabisktalende selvmordsbombere, der udgav sig for at være journalister med belgiske pas, dræber Masood i den nordlige Takhar-provins, to dage før terrorangrebene den 11. september 2001.
September 2001 – Washington giver Mullah Omar et ultimatum: udlevere bin Laden og afvikle militante træningslejre eller forberede sig på at blive angrebet. Taliban-lederen nægter.
7. oktober 2001 – En amerikansk ledet koalition iværksætter en invasion af Afghanistan.
13. november 2001 – Talebanerne flygter fra Kabul til Kandahar, da den amerikansk-ledede koalition marcherer ind i den afghanske hovedstad sammen med Nordalliancen.
5. december 2001 __ Bonn-aftalen undertegnes i Bonn, Tyskland, hvilket giver hovedparten af magten til Nordalliancens nøglepersoner og styrker de krigsherrer, der havde regeret mellem 1992 og 1996. Hamid Karzai, der er en etnisk pashtun som de fleste talebanere, udnævnes til præsident.
7. december 2001 – Mullah Omar forlader Kandahar, og Taliban-styret bryder officielt sammen.
13. december 2001 – Karzai ankommer til Kabul; i strid med Bonn-aftalen trænger militser, der er loyale over for krigsherrerne, også ind i den afghanske hovedstad.
22. december 2001 – Karzai tages i ed som formand for et regeringsråd med 29 medlemmer, der er oprettet i henhold til Bonn-aftalen.
2004 og 2009 – Der afholdes parlamentsvalg, og Karzai vælges til præsident i to på hinanden følgende perioder, hvilket er grænsen i henhold til den afghanske forfatning.
5. april 2014 – Et dybt fejlbehæftet valg resulterer i, at de to spidskandidater, Ashraf Ghani og Abdullah Abdullah Abdullah, begge hævder at have vundet. USA’s udenrigsminister John Kerry forhandler en aftale om magtdeling for en såkaldt enhedsregering med Ghani som præsident og Abdullah som øverste leder.
8. december 2014 – Amerikanske og NATO-tropper afslutter formelt deres kampmission og overgår til en støtte- og træningsrolle, selv om præsident Barack Obama havde givet tilladelse til, at U.USA’s styrker til at gennemføre operationer mod Taliban- og al-Qaida-mål.
2015-2018 – Talebanerne vokser yderligere og gennemfører næsten dagligt angreb mod afghanske og amerikanske styrker; snesevis af civile dør i krydsilden. En affilieret gruppe til Islamisk Stat dukker op i øst; Taliban overtager kontrollen med næsten halvdelen af landet.
September 2018 – I forsøget på at opfylde sit valgløfte om at bringe de amerikanske tropper hjem udnævner præsident Donald Trump den afghansk-amerikanske diplomat Zalmay Khalilzad som forhandler med Taliban.
2018-2019 – Zalmay deltager i samtaler med Taleban, hovedsageligt i den arabiske golfstat Qatar, hvor oprørerne har et politisk kontor. Taliban nægter at forhandle med regeringen i Kabul
9. september 2019 – Efter en særlig intens eskalering af Taliban-angreb, herunder et bombeangreb i Kabul, der dræbte en amerikansk soldat, afbryder Trump forhandlingerne med Taliban.
28. september 2019 – Der afholdes præsidentvalg, men det officielle resultat kendes først om flere måneder.
24. november 2019 – Trump besøger amerikanske tropper i Afghanistan på Thanksgiving, siger, at Taleban ønsker at indgå en aftale og signalerer, at forhandlingerne i Qatar er i gang igen.
15. februar 2020 – Washington siger, at man er blevet enige med Taleban om en midlertidig “reduktion af volden” som første skridt mod en endelig fredsaftale.
18. februar 2020 – Afghanistans valgkommission erklærer Ghani for den officielle vinder af valget i september; hans rival Abdullah nægter at anerkende resultatet og erklærer i stedet sig selv for vinder.
29. februar 2020 – USA og Taliban underskriver en aftale i Doha, Qatar, der fastlægger tilbagetrækningen af de amerikanske tropper fra Afghanistan; aftalen lægger også op til intra-afghanske samtaler om en fremtidig politisk køreplan.