Stairway to Heaven – En kulturhistorie om trappen

Trappen er næsten lige så gammel som menneskeheden og hjælper os med at overvinde lodrette afstande. Fra oldtiden og frem til i dag har den fået en stærk kulturel symbolik, som rækker ud over dens simple funktionalitet. Den er et religiøst emblem, et statussymbol eller – som i filmen Joker (2019) – endda en udløser for en global internethype. I vores lille kulturhistorie om trappen vil vi vise dig, hvordan dens betydninger har ændret sig i løbet af århundrederne.

Fortiden: himlen & jorden

Ideen om at bygge bro over lodrette afstande med trapper stammer fra den tidlige stenalder. Træstammetrapper, dvs. trin, der er hugget ind i træstammer, hjalp fra tidligste tid mennesket med at komme op i visse højder. Som et æstetisk designelement blev trapper for første gang brugt i 10000 f.Kr. i Göbekli Tepe, et forhistorisk sted i Tyrkiet, med sine berømte tempeltårne med flere etager. Sådanne såkaldte siggurater kom til at blive en populær form for arkitektur på den tid. Ifølge nylige fund blev der anvendt en sådan arkitektur i det bibelske Babelstårn. Tårnene indeholdt et tempel, som kun var tilgængeligt via en stejl trappe. Fra da af udviklede trappen sig til et symbol på forbindelsen mellem himmel og jord, som en topografisk adgang til det transcendente og uendelige. De stejle og tilsyneladende himmelstræbende trapper i mayapyramiden i Chichén Itzá (Mexico) vidner om denne stærke symbolik. At gå op ad trappen blev – i metaforisk forstand – betragtet som en opstigning eller en processionsvej. Det er også sociale, økonomiske og politiske forskelle, som kunne symboliseres af trapper. Trappen var ikke længere blot et funktionelt objekt, men et dynamisk tegnsystem, hvis betydning ændrede sig i tidens løb. Trapper blev en integreret del af de daglige bybilleder i antikken. På grund af deres symbolik blev de hovedsagelig brugt til hellige og repræsentative bygninger. Imponerende konstruktioner som teatret i Delfi eller Colosseum i Rom var kendetegnet ved deres utallige trapper. Trapperne blev ikke kun brugt som stier, men også som siddepladser for publikum. En sådan populær konstruktion kan stadig findes i vores fodboldstadions eller koncertarenaer i dag. Symbolet for trappen som en vej til himlen er også stadig forankret i vores populærkultur, som det fremgår af sangen “Stairway to Heaven” af Led Zeppelin.

Middelalderen: Funktion

I middelalderen var det trappens praktiske formål med at bygge bro over højder, der var af betydning. For købmandshuse blev mere og mere populære med flere etager, hvor pakhuse blev placeret på loftet. Trappen var derfor uundværlig for at transportere varer op ad trapperne. For at svare til de nye krav blev trappens form ændret en del. Vindeltrapper nød stor popularitet, især i runde borgtårne. På grund af den buede konstruktion kunne ilden ikke sprede sig så hurtigt i trappeopgangen. Desuden gav den borgherren en betydelig fordel i nærkamp. I middelalderen var vindeltrapper buet i urets retning, så den ubudne modstander ikke kunne slå sit sværd lige så godt som slotsherren ovenfra.

Barok & Moderne tid: Repræsentation

Mens middelalderen værdsatte trappens funktionalitet, blev dens stærke symbolik vigtig i baroktiden. Den blev brugt som et dekorativt og repræsentativt element i slotte og offentlige bygninger. Den skulle skabe et visuelt billede af den sociale orden. Jo mere pompøs og overdådig trappen var, jo højere social rang havde dens ejer. Et imponerende eksempel er Balthasar Neumanns trappe i Würzburg Residenz. Loftet er dækket af en fresko af den venetianske kunstner Giambattista Tiepolo, som i 1753 var den største fresko, der nogensinde er blevet malet. For borgerskabet og købmændene blev trappen et økonomisk statussymbol i det 17. århundrede: Nederlandene indførte f.eks. en trappeskat, som skulle betales i forhold til antallet af trappetrin foran ens indgangsdør. Rige købmænd byggede derfor huse med ekstra høje trapper for at vise deres rigdom. Trappen blev et objekt for de velhavende, som de selv ville gøre sig til genstand for deres egen mode. Ifølge den amerikanske sociolog Thorstein Veblen er et sådant “iøjnefaldende forbrug” et fænomen, som viser, hvordan folk definerer sig selv i forhold til deres forbrugsgoder. Hvordan den enkle opfindelse af trappen blev ændret for at opfylde tidens krav, kan også ses med hensyn til trapperne i det 20. århundrede. Guggenheim-museet i New York af Frank Lloyd Wright er radikalt nyskabende: I stedet for etager er der et rampegalleri, der strækker sig fra jorden til toppen i en kontinuerlig spiral. Dets anderledeshed er blevet omtalt i popkulturen: museet er blevet vist som filmkulisse i fantasy-komedien Men in Black (Link: https://www.youtube.com/watch?v=icErgB_ZmFM).

Trappen i film

Trappen har virkelig ansporet den filmiske fantasi: En af de mest berømte scener i filmhistorien er faktisk placeret på en trappe. I Sergej Eisensteins Slagskib Potemkin (1925) ruller en barnevogn med et lille barn ned ad trappen i Odessa under geværild, mens en menneskemængde flygter panisk fra soldaterne (Link https://vimeo.com/146153280 ). Billeder af kaos med myrdende soldater og blødende ansigter bliver skabt som en montage. Trappen er her vist som en ramme for vold og symboliserer nedturen i døden. I biografen bliver trappen også ofte vist som et sted for møder. Således møder Kate og Jack hinanden i Titanic (1998) på den imponerende trappes trin i spisestuen. Den er også et statussymbol, der henviser til selve klasseforskellen mellem de to passagerer. Desuden symboliserer trapper i film ofte hovedpersonernes psyke. Det er Charles Foster Kanes storhedsvanvid i Citizen Kane (1942), som afspejles af den overdimensionerede trappe i hans foyer. Alfred Hitchcock bruger trappen i Vertigo (1958) til at demonstrere den eponyme følelse af svimmelhed.

Jokeren (2019) og trappen i Bronx

En trappe har vakt opsigt i de sidste fire uger: Trappen i den nye Joker (2019)-filmatisering er blevet til et kultobjekt og et pilgrimssted. I en filmscene danser hovedpersonen Arthur Fleck (Joaquin Phoenix) ned ad trappen i fuldt Joker-udstyr og fejrer sin forvandling til at være Joker (Link til scenen i den officielle trailer:https://www.youtube.com/watch?v=k1z-45O-ZHQ). Trappen symboliserer her hovedpersonens psyke. Den beskriver hans vej som outsider, som den anden i det borgerlige samfund, der forsøger at kompensere sin marginalitet med vold. Trappen kan også symbolisere hans nedstigning i den kriminelle underverden, hans vej til at blive en gal morder. Han iscenesættes i overensstemmelse med sit navn joker mellem tragisk helt og komisk spøgefugl. Filmscenen har fundet tusindvis af begejstrede efterlignere. På Instagram poster fans deres eget dansenummer på selve trappen, hvor filmen blev optaget i New York, under hashtagget #jokerstairs.